Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til 14. Husdyrene. Efter 1036. Man mà ikke vride sikluden af i den mælk, man giver en kalv, som skal opdrættes, for så vil den komme til at æde reb.
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
A havde toet nogle Klæder, og det havde a lagt på Enden af Kisten. Det var om æ Aftener. Så vågnede vi, mig og Jens Kristian, om Morgenen lidt før Dag, og da gav det et Svup, ligesom æ Klæder havde falden ned. Så sagde a til ham: »Nu kan vi have den Fornøjelse at vride Klæderne om i Morgen.« Men da vi kom op, lå det på det samme Sted. Så varede det et...
I en anden gård var der ligeledes en nis, som havde sit ophold. Men så en skjon dag blev manden og nissen uvenner, fordi manden gik hen og fornærmede nissen. Som hævn derfor vred han den følgende nat halsen over på den bedste af mandens køer. Nu indså manden, at det ikke kunde hjælpe ham noget at tage nissen på den måde. Han sogte da at blive forsonet med...
En Aften sad Nissen i en Luge, og Hundene stod uden for og gjelstrede. Det så Karlen. Nissen sagde: »Ta' så den Pusselall, ta' så den Pusselall!« Så skubbede Karlen ham ned. Om Aftenen gik Nissen hen og tog en Harve, lagde den oven på Laden med Tænderne op ad, gik så ind og hentede Karlen og lagde ham på Harven, så han hverken kunde vride eller vende sig....
De havde legestue i fastelavn. Da brugtes der mange kunster. De holdt væddemål og delte dem i 2 partier. Det ene parti skulde løbe et bagreb om en jærntyvstage, imens det andet parti skulde løbe et vist stykke vej. Det andet væddemål var om at lobe en kok ind, imens det andet parti lob et stykke vej. De, der skulde løbe vejen, måtte anskaffe hanen, og så...
A havde forstrakt min Agsel, og så kom Kirsten Kristensen og signede mig, det var jo vor Nabokone. Det hjalp godt nok, men a fik ikke at høre, hvad hun sagde. Nu kan a også signe, min Moder har lært mig det. A har prøvet det for Folk og Kreaturer, der har fået Lemmerne vredet. Kristen Frederiksen, N. Bindslev. Bindslev S., Horns H.
Lille-Anderses kone, der var nabo til os, var god til at vise vand. Når de vilde have en kjelde kast, så sendte de bud efter hende. Hun kunde slet ikke holde kvisten. Mig kau den godt gå for, men a kan også holde den. Den kan gå med sådan kraft, at de kan vride bark og det hele af, hvis de vil holde den. Hans Rasmussen, Ring mark.
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
Der var en provst Klavsen i Asperup, som holdt meget af at besøge bønderkonerne, når mændene ikke var hjemme. Nu hændte det sig en gang, da han just havde været ude på en slig visit i Roerslev, at han mødte husmanden, hvis kone han havde gjæstet. Da husmanden havde lugtet lunten med disse besøg, så angreb han præsten med hårde skjældsord, og da denne...
En deligencekusk kjørte fra Ålborg til Støvring, og ved at springe ned fra bukken havde han fået det ene knæ slemt forvreden, så han ikke kuude sætte sig selv på vognen igjen De måtte hjælpe ham op, da ban havde bedet i Støvring kro, og han kjørte videre med den tanke, at han vilde til doktor, så snart han kom til Hobro. Da han kom op ad bakken ved...
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst udbrod...
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
Det var i Tværsted Klit dether passerede, som a nu vil fortælle. Manden hed Wolle Høghave, og han var jo af dem, der gik ned til Stranden for at se efter at bjærge noget, der kom i Land. Så en Gang, han kom derned, da var der en kommen i Land på noget Vrag, og ham går han hen og slår ihjel og tager det, han har med sig, han havde en hel Del både Papirer...
Oven over den store dør på Engelsholm hænger en tårnklokkc. Den slår så højt, at den kan høres langt ud på marken. Ejeren af Engelsholm væddede med en anden mand om at ride et stykke vej, og hvem der først kom tilbage, inden et vist klokkeslæt, han havde vundet det, de havde sat om det (en vis sum). Så mens de red, var det, at ejeren fik én til at vride...
I en gård i Tisted havde de en son, der var ude at studere. Da de nu satte grød ud ved en sten i gården, siger han: «Hvad skal det der ?» Ja, det var til gårdboen. Så væltede han stenen af stedet, og da stod der levret blod under den. Næste dags morgen var halsen vreden om på den bedste ko. Det gjorde den bitte, for nu vilde han rejse derfra. Nik....
Lars Kanneworff, der var Smed, omtales en Del på Grund af heldige Kure, der nærmest synes at have været for Benskader, Armog Bentilfælde. Det er ikke meget, jeg kan fortælle om ham, men et Træk er der: Skomager Rasmussen her i Byen kom en Gang ved at træde forkert på Foden til at få Benet eller Læggen vreden, så der under Knæet ned mod Foden var sket en...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
En kone kom om ved nogle karle, der gik og pløjede. Så sagde de til hende: »Du kan jo hekse.« Ja, det kunde hun også. Så spørger de om, hvad der nu skulde forrettes i dag. Ja, det vidste hun snart ikke og stod og betænkte sig lidt. Så siger hun : »A kan få jere heste til at skjenne inden aften alle sammen.« Der var en 4, 5 spænd der ude at pløje, og de...
