Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der tjente en stor Dreng i Kristen Mortensens Gård i Tørring, ja, han var vistnok konfirmeret, og han kunde nu se så meget. En Aften vilde han gå over i hans Seng i Karlekammeret, og da så' han en stor Hund, der kravlede langs hen med Møddingen. Stalddøren bestod af to Halvdøre, og da han nu kommer derhen og får Døren op, da er Hunden der og rejser sig op...
Ry var i gi. tid en kjøbstad, og endnu findes her det store og lille torv og andet, som minder om kjøbstaden. Sagnet siger, at kirkens (st. Sørens) tårn, som mod al sædvane vendte mod øst, havde et så højt spir, at det ved sit fald slog et barn ihjel, i et kjær osten for kirkegården, som efter denne begivenhed kaldes Bamekjæret. Forresten skal selve st....
Der blev stjålet en del penge fra en gårdmand i Hvam. Han var inde ved en anden mand, og de sad og fik dem en lille puns, og imens de sad der, blev tegnebogen med peugene henne for ham. Så søgte de råd vod eu kone, der skulde vise dem igjen. Hun sagde jo, de skulde nok komme, inden tre nætter var omme. Deu og den nat skulde de have dem. De sad oppe og...
En præst i Rubjærg (han hed vistnok Rybsahm) sagde gjærne til sin kusk, når han så en enlig kirkegjænger komme gående: Hvor vil han hen, den sølle nar. J. M. Jensen, Stenum.
Tubæks mølle (i gamle dage Tiubæk), i Skibbinge sogn ved Præstø, hedder vistnok rettere Tobæks mølle, fordi to bække danner Faksinge å, der flyder ud i den store sø, hvorfra vandet går til møllen. Egnens folk siger Tybæk, hvorfor somme har ment, at det egentlig skulde være Tyvbæk. Mølleren i Tubæk behøvede dog ikke at stjæle for at være velhavende; længe...
Det var vistnok Grev Erhard Vedel Friis'es Broder fra Vedelslund, der kaldtes den gale Greve. Han var ugift og meget vidtløftig. Der var alle Tider noget i Vejen med Friisenborgs Ejere fra 1700 til 1800.
På Bakbjærg var der en gang en karl, som var fremsynet. En aften, han kom hjem fra Salten, så han, at der holdt en ligskare i den gård, hvor han var som træskokarl. Da han kom ind i stueu, sagde han : «Her kommer snart et lig ud af gården, og følget bliver stort. Det vil blive et voksent menneske, det kunde jeg se på kisten, som blev sat på vognen. Nu har...
I Svansø i Sønderjylland var der en Mark (vistnok i Dænischenhagen Sogn), hvorpå der godt kunde avles Korn, men når den lå hen i Græsmark, kunde ingen Kreaturer stilles derpå om Natten. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde gå til; men så havde han to Karle, og de kom i Tanker om tilligemed ham at gå ud og sidde Vagt ved Kreaturerne om Aftenen for...
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
Der var en gårdmand i Sønder Omme, han havde en prioritet på sin gård af et par hundrede rigsdaler, og den skulde han have indfriet. Sa havde han en rigtig god hest, og den red han omkring med til venner og bekjendte og vilde sælge til dem, men der var ingen, der vilde kjobe den, og da han så ikke kunde skaffe pengene, gik han fra gården. Det var i den...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Refshale Kragelund
Riber-Vejen går ud fra den gamle nu nedlagte Gjødding Vej tæt op østen om Randbøl Kirke (Tørrild H.), så vesten om Randbøldal, ud gjennem Ovre-Daldover og så gjennem det vestligste af Bindeballe Marker og gjennem en Hule der, som endnu kaldes Riber Hule, fortsætter så over Kristian Ejegods Marker og op forbi Over-Maries-Nådes Mark, dernæst op tæt østen om...
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
I gamle dage boede der en en konge på Dyndnæs, en halvø, som ligger i Hjulso lige overfor H imnudbjærg, og som hører til Laven, Linå sogn. Samtidig dermed boede der en knuge, hvor senere Silkeborg blev bygget, og en anden konge ved Skanderborg. Kongen på Dyndnæs og kongen i Silkeborg var gode venner, medens kongen ved Skanderborg stadig lå i krig med dem....
Der er nedmanet en Degnekone i en Mose, som ligger en halv Fjerdingvej sydvest for Horslunde Kirke, og som kaldes Degnekonemose. Det var vistnok af den kloge Præst, Schlegel, ovre fra Karleby, som manede alle Spøgelser her fra Egnen. Der blev drevet en Pæl ned over hende, men den er nu forsvunden. Den stod der for nogle År siden, og jeg har set den mange...
A gik der ude ved Åen og paste på vor Ko. Så blev a så tørstig og vilde gå ned og drikke. Da var der et Sted, hvor Vandet havde slust ind i en Krog, og der vilde a drikke. Men Uge i det samme kom der en Dånsel over mig. A fik lige Kroppen svunget om til Siden og kom til at ligge på det tørre, og så kom der en Høwredreng til og hjalp. Men a skulde vistnok...
Imellem Anst og Gamst er en Bro, der kaldes Spang Bro. Her er et Menneske nedmanet i det venstre Hjulspor af en Præst, og det var vistnok August Richter, der døde 1712. Når jeg som Dreng skulde gå til Præstegården for min Fader efter Salmenumrene, han skulde synge om Søndagen i Kirken, skulde jeg netop over den Bro, men jeg gik aldrig i det venstre...
Min Bedstemoder tjente i sin Ungdom som Landhusholdningselev på Herregården Urup på Horsensegnen. Det var omkring 1820. Gården bestyredes dengang af Forpagter LangballeEn Gang kom Madam Langballes Moder i Besøg. Da man skulde til Ro, fik hun anvist Gjæsteværelset ved Riddersalen, men nægtede, vistnok uden at give nogen Grund, at sove der. Min Bedstemoder...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede ikke...
