Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om den, der går ind til bens, siger man, at han går lykken til sig. (Tåspidserne mod hinanden). .lens Madsen.
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
Der boede en mand i Over-Hørup ude i heden. Han havde en enlig ko, og da han blev enkemand, trak han koen ind i stuen til sig om vinteren. "Vi kan min sandten have en god varme af heude,v sagde han. Hans kone var et godt svin. Når de om efteråret havde mændene der oppe at pløje til rug, vilde de jo gjore et lille gilde, og så tog de deres nødsdør til...
En grev Bardenfleth på Nissinggård, den anden side Hylke. kom ind på gjæstgivergården i Skanderborg. Der sad en person, som greven så noget på, og så spurgte ban efter, hvad han var. Ja, han havde været kongelig løber, men han var dekunderet(!) (sagtens for drik). Og jeg er greve; du har nok ikke kunnet løbe din tur. Jo, det havde han kunnet, jeg tør...
Nede ved Virket sø har der også stået et slot, det er nu sikkert nok, for i den mark, hvor det har stået, bliver der pløjet af de store røde sten op hvert evige år. Slottet hed Stat Virk, men Svenskerne brændte det af; de kunde lige så godt ladet være, for det var bare utidighed. Det siger da Anders Kåre, og han er barnefødt der nede i Virket på...
Jørgen F Jakobsen er født den 21. oktober 1839 i Lind, Rind sogn. Han lærte murerprofessionen og bosatte sig i Klinkebjærg, Gjellerup sogn, 1864, da han var bleven gift. Siden flyttede han til Busk, og kom nu til at holde skole om vinteren for den nederste klasse i Lund oc Busk skoler, som han skiftevis gik til hveranden dag. Om sommeren passede han så...
Bugten ved Gabense har sandsynligvis i gamle dage gået meget længere ind i landet, end det nuværende noer går, så at Havnsø land har været til dels adskilt fra det øvrige land ved dette dybe indsnit. Den gang boede i nærheden af det sted, hvor endnu ruiner vise spor af Borre slot, en jættekvinde, hvis kjæreste boede på Havnsø land. For at spare ham for...
En meget dygtig klog Mand skal Hans Jessen fra Bravrup i Nærheden af Tinglev have været. Han har endnu virket 185060. Når en Mand vilde have Råd for sin Besætning, der var forhekset, fik han som oftest Pakker, hvoraf han skulde lægge én over hver Stalddør, og mærkeligt nok fik han altid, netop så mange Pakker, som der var Døre i Stalden, skjønt Hans...
En herlig kunst at bruge, når et menneske ikke kan indtage lægedom. Så tag den samme medicin, 6om den syge skal indgives, kom den i mel og gjør kager der af og giv en høne dennem at æde, kog samme høne og lad den syge æde der af, skal det virke lige så vel, som medicinen blev indgiven.
I Hjallese på Fyen boede for mange år siden en mand, der kjendte lidt mere end sit fadervor. En dag gik der ild i hans gård. Ilden blussede allerede højt, før manden lod sig se. Da han kom ud, var brandfolkene i færd med at omstyrte et gjærde, som førte hen til nabogården. Herover blev han så vred, at han straks vendte om og gik ind i seng. Men fra samme...
Der gik én om og tiggede, de kaldte Lange-Grehog én, de kaldte Studenten, fulgte hende. Hun var 'edst til at i betle, for han forlangto ikke andet end en dram eller en skrå, men hun derimod krævede dygtig ind. En gang kom de til Grove til en mand, der hed Søren Govl. Lange-Grete forlangte rask væk. Så sagde konen omsider: Nu får hun ikke mere i dag. Så...
En herremand vilde have fedtet af en hugormekonge. Den skal koges, og det er det allerførste, der skal virke. I det samme kom der en lille gåsepige ud i kjokkenet, og hun var sulten og fik et stykke bart brod, som hun dyppede i gryden. Så blev hun synsk, og da hun kom ud i nødset, kunde hun se kalven i koen. Men herremanden blev gal. Niels Simonsen, Vejrum.
En mand, der havde skåret mønnetørv på en andens jord, så man efter døden sidde på huset om natten for at lægge dem på. Da hans søn var kommen i trætte med sin nabo, og denne ikke kunde stå sig på anden måde, bemærkede han : "Pas du på, du ikke kommer til at ride på en husende som din fader. Da sonnen hørte dette, blev han tavs. Det virkede altså....
En gårdmand i Skarnager, Næsborg, hans kone hun var i sådan forlegenhed med hendes mands forældre. Hun var ellers fra Lønborg. En gang slagtede de et svin. og så bød hun de gamle ind til pølse. Den gamle mand vilde ikke ind, men konen hun gik og spiste af det. Men så blev hun syg. Hun tog da et fad mælk og hældte i sig, og sa kom hun sig. En tid efter...
Niels Andersen i Kollemorten havde en Ko, der ikke kunde rejse sig selv og ikke gav Mælk. Så blev Jens Kusk i Smidstrup hent op til den. Da han nu kommer der, så sidder han og skræver for Kakkelovnen og pisser ind i Ilden. Da bliver Konen gal og skjælder ud og dansker op. »Det var et rart Svin, du der har hent os,« siger hun til Manden, »havde vi endda...
En juleaften for mange år siden kom der tolv karle til Toftum i Resen sogn. Da de opførte sig så støjende og selvrådige, fattede folkene mistanke om, at det nok ikke var rele med dem. Derfor fik de hemmelig skikket bud efter soguefogden. Han kom også straks med sine folk, og de er så heldige at få has på dem ved at klemme dem op mod væggen ved egebordet,...
IFjand østerenge ligger der en forhøjning, som kaldes Voldegrøft, hvor der skal have ligget en herregård. Når herremanden kjørte derfra til Kabel kirke, kjørte han gjennem en skov, som lå mellem Skarbjærge og Fjand. Der ligger nu 24 alen sand oven på en torvemose. Jeg kom en gang til en klynekaster der, som fandt en bronceøkse, imens jeg var der,...
En sommer hørte jeg, at lærer H......i Tise lå meget syg, og efter hvad jeg kunde tænke, havde han kræft i maven. Han havde som seminarist i Ranum været forlovet med den kloge kones datter i Vindblæs, men slået op med hende. Moderen havde da forhekset ham, men det virkede først flere år efter. Medens han lå syg, var man hos datteren om, at hun skulde...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
