Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min kones fader, Knud Kristensen, lærte forstvæsenet på Rydhare. De kaldte ham Først spotvis "den grønne dreng". Det var en gang, folkene i loen havde bundet to tønder rug sammen og vilde prøve, hvem der kunde tage dem på sig og rejse sig med dem. Da kom han sulten og træt hjem fra jagten i det samme og stod og så på dem og siger så, at det troede han,...
Det var Skik i gammel Tid, at de gik hen og sov et Par Timers Søvn om Aftenen, inden Aftensædet begyndte. Det var sådan i Mørkningen. I en Gård her midt i Byen stod en Strongel på deres Bænk, og den tager til at gå rundt, da de havde lagt dem. De kunde ligge i Sengen og se det, da Bænken var imellem den og Vinduerne. Karlen rejser sig og ser efter, men da...
Pastor Vinge i Smårnp havde mange folk og var selv tidlig oppe om morgenen. En middag skulde tjenestedrengen have studene gjent til bås der inde i stalden, og de vilde ikke ret lystre. Så siger han: Nå, sorte, vil du herom, du skal ikke tro, det går til her som i Guds rige. Det står præsten og hører på. uden at drengen vidste af det. Så træder han frem...
Når hjejlen flyver i slæt og siger: kyhy, siger den: kjør hø, og så skal vi passe på, for så vil det blive vanskeligt vejr.
Ved præstens Viemose (Vidjemose) ved Fravde præstegård, stod en manepæl, fortalte Ma Drues, men hun skulde nok vogte sig for at rykke i den, for så var hun bleven der. Hun horte tit ligesom et barn græde derude, og undertiden hørte hun en susen i luften og ligesom noget, der sagde: «Grav! grav!» Ma Drues har tydelig set, at pælen rokkede, og en ravn flyve...
Jeg tror ikke på spøgeri eller overnaturlige ting; sådan noget er der ikke til nu om stunder. Det er da også godt det samme, at folk ikke er så kloge, for de gjorde bare hverandre skade dermed. Forhen kunde de, det véd jeg nok; den gang var der jo syv mosebøger i Bibelen, men så blev de to taget bort, for folk blev alt for kloge. Der stod så meget i de to...
Sillestrup
Inder begge vingerne bar gja*s nogle urolige fjer, som omhyggelig mà borttages, når gjæssene sattos på sti, for sæ bliver de mere rolige og lettere at fede. L. j. D., L.
Bitmesteren på Tjele var så rig, at han havde en stor jærnbunden Kiste fuld af Specier, og de sad så last. at den sidste var banket ned. Han sagde til Folk, som han viste dem, at de måtte få dem, når de kunde tage én op. Da han var død, stillede de ham op i Vinduerne en tre Dage, for at Folk skulde tro, han var levende endnu. I iens bjærgede man af hans...
Ude i Kæmtrup hede norden for Hobro var der en, der slog en kræmmer ihjel, og så rejste han væk og var henne i 20 år. Da han kom tilbage, sagde han: For 20 år siden ved Kæmtrup høje der skød jeg en fugl, der lignede en svane, og under dens vinger lå tusende rigsdaler. På de ord blev han greben. Niels Jensen, Glenstrup.
Der var en Grevinde på Ulstrup, Knud Skeels Enke, der nedrev Torup Kirke (det skete efter Mandens Død 1774) af den Grund, at hun vilde høre Præsten i Vinge hver Søndag, og han havde før 3 Sogne at prædike i. Gårdejer Jens Nielsen, Torup. Langå-Torup S., Middelsom H.
IKristen Thomsens gård her i Kjelst, der oprindelig har været præstegård, har der været udskårne englefigurer med vinger og udskårne blomster. Der har også været en ældgammel kjæst (kiste) og store svare egebjælker, der tyder på noget mere end almindeligt. Da var Al og Billum sammen, m. nielsdattkr, kjelst.
Kjelst ved Varde
A var så bange for at drive med Høvderne om Aftenen, for a var så ræd for, a skulde få Natravnen at se. A vidste jo, te når en så igjennem den venstre Vinge, så fik en den flyvende Jægt. Der er et gammelt Sagn om, at der fløj en Natravn i Lok Krog på Flø Mark nede ved Holtum. De gamle snakkede også om, at de ikke kunde holde deres Heste tjor i den Krog om...
I et hvert hugormebo var der en konge. Han var gjennemsigtig som glas, havde en krone på hovedet og vinger i nakken, derfor kunde han stå ret op, når han holdt råd med sine undersåtter. Nissen, Ramten.
Der var en mand i Holsten, der vilde have en gård bygget, men han kunde ikke evue at lå den sådan, som han vilde have deu. Så gjorde han akkord med Djævelen, at han skulde bygge ham en gård, og den skulde være færdig med bygning, fra solen gik ned, til kokken galede, og til gjengjæld skulde manden tilhøre ham, men dersom det gik ham på, fik han intet for...
Manden i den midterste gård i Kobberup som nu er flyttet bort var en aften gået ned i Torsdal for at sætte hans heste, og der ser han en Natravn. Han ser op efter den og ser hullet i den hojre vinge, og da han kom hjem, var han gået fra forstanden. Der er nemlig én manet ned i Torsdal, men det er så gammelt, at ingen véd, hvad det er. Gamle Ole...
For flere sygdomme lod husrådet på, at man skulde tage en hugormekrop og spise den, når den var stegt, eller også brænde den i pulver og drikke det i vand. Fik man medicin på apotheket, og der på flaskens seddel eller på æsken var aftegnet en slange med vinger, da antog man, at medicinen var tilberedt af slangekongen. Havde den ingen vinger, var...
Jakob Just i Yistrnp var henne i krigen. Da kan kom hjem, led han sådan af kløe, det havde han fået af kuld i krigen, og han havde en pind at ligge og klø sig med. Så henvendte de dem til Johan Bjørn i Nørre-Vinge om råd. Han sagde, at når de var ved at bage, skulde de tage tre levende ål og komme i ovnen og så hans linned. Derefter skulde det kele i en...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Der kom en stoddermand ind i Randbøl kro, og han havde bundet det ene ben tilbage, så det forestillede, at han var en krøbling, endda han var en stor, stærk karl. Så havde han jo fået sig nogle skillinger tigget sammen og sad nu og drak en pægl brændevin der inde i kroen. I det samme, som han sidder der, kommer der en stude- eller hestekjøbmand derind, og...
