Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
Natravnen skal være den Slemme selv, der flyver omkring og vil gjore ulykker på folk. En fisker ved Logstor skal have gjort nar ad en Natravn og efterlignet dens skrig, hvorfor han blev således tumlet med, at han nær havde sat livet til. Et par piger fra Skyum ved Tisted har ligeledes modt en Natravn. De undslap ved at flygte ind i et hus, men om morgenen...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og balsam...
Da jeg var 14 År, mistede jeg min Moder. Den Aften før hun døde, havde hun om Eftermiddagen været så grumme vred på mig. Jeg havde fået en ny Kjole, og der var kommet Maling på. Hun skjændte, og et Par Timer efter døde hun helt pludselig. Blev så begravet, og jeg kom ud imellem fremmede, men jeg kunde aldeles ikke glemme hendes Vrede. Det gik så vidt, at...
Når gjæssene skulde sættos på sti. skulde skraldefjerene plukkes af dem, 'då de ellers star ug gjør spektakel. Skraldefjerene 'sidder under begge vingerne i den yderste ende. S. Ditlevsen.
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
I en gåid i Vinge sogn, som kaldes Huellwj, var der en seng i storstuen, hvorunder der lå to store hvide katte, og der lå to mænd i sengen. Mændene gik uden for på en høj ng græd til om morgenen, og så gik de derfra. s. jensen, mollerup.
Der boede en gammel Kone på Kraghede, de kaldte GåseMelle, og hun gik omkring om Foråret og tog Tippen af Hønsenes Tunge, og så klippede hun et Kors i den højre Vinge, så kunde Hegsene ikke tage Æggene. Men Kokken gjorde hun ikke noget ved. Hun havde en bitte Kniv at skjære den af med, og hun læste også noget ved sig selv, imens hun gjorde det. Ørum S.,...
En gammel Kone, Ellen Pedersdatter, der boer på Norup Mark ved Hadsund, har hørt sine Bedsteforældre fortælle følgende: I Højen Højgård, Nørre-Vingc, nordøst for Viborg, boede der Trolde. Der blev så tænkt på at bygge en Kirke der, og der blev også begyndt på Arbejdet, men det kunde Troldene ikke lide, og hvad der så blev bygget op om Dagen, rev de ned om...
Aftenbakken har et Hul gjennem den højre Vinge, og når man ser igjennem det, så bliver man blind. Sognefoged Niels Jørgen Pedersen, Ose.
da-etk-dsnr_02_c_00077
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke så...
Fuglene var en gang ude at flyve, og da ornen var kommen meget hojt op, sagde den: «Hvem kan flyve hojere end jeg?> «Det kan jeg,» sagde den lille brunkonge, og så floj den op fra ornens ryg, hvor den havde siddet; men nu floj den så hojt, at den brændte sine vinger mod skyen, så de blev brune, og derfor blev den siden kaldet «brunkonge*. Annette...
Der var en præst i Ringive, der hed Anker Bork, og han havde en søn, der hed Anker. Han og en mand fra Smedstrup, der hed Niels Sørensen, de fulgtes ad på en vej, og så kommer der én ridende om ved dem, og han red så meget rask. Så siger Anker til manden, han fulgtes med, om han troede ikke, de kunde nå ham. »Hvordan skulde vi kunne nå ham, han er kommen...
På Kjeldgård i Selde går en hvid jomfru og spaserer i haven. Min broder tjente der i flere år og så hende. Hun gik i et hvidt skjørt, sort nattrøje, hvid natkappe og et bælte om livet med et knippe nøgler ved. Der står et kløftet træ i haven, som er groet ud med to vinger, og ned i den kløft er en huling, som der altid er vand i. Der skal jomfruen have...
Kontrollørerne, der rejste efter brændevinstøj, de kom endelig også til Hammersliøj. Der var to unge fyre, den ene hed Ole Skomager, og den anden Potte-Niels, og de vilde spille dem et puds. Så får de hver en stor sæk og en øgpude i hver ende af den og sa over nakken med den, det skulde jo se ud, som det var to kræmmere. De stikker i rend ned efter...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
En gang for påske vilde a gå ud at fiske og skyde vilddragiei'. Der var et par små drenge med, og de bar lysteret. Den gang vi går så sønder mellem Pors so og Tyrkjær op efter Overgård til i Hvidbjcerg, da hører vi en en sær elendig jammer og ryg. Allerførst hørte vi to kvinder, der skrannigrinnede, og så kom der en karlerost, der råbte lige så hojt, som...
En gammel præst i Emmerlev ved Hbjer ved navn Holst, skal have fortalt konfirmanderne, at de nedmanede stundom påtager sig skikkelsen af en Natravn og flyver omkring i luften. Pælen havde efterladt et stort hul i højre vinge. Træffer det sig nu sådan, at nogen ser solen igjennem dette hul, han kunde herefter se alt, hvad der ellers var skjult for andres...
Majtræet har ikke stået alle tider der, hvor det nu står, det har stået norden for skolen. Men der var knap plads mellem husene, og en gang de red sommer i by og red tre side om side alt hvad hestene kunde strække, da skubbede den ene hest til de andre, så den karl, der red i midten, kom til at torne imod majtræet, og da han var nu i sådan fart, dånede...
