Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Riddersmand, Hr. Brahe på Brahesborg ved Fredensborg, hvor Navne som Brahes Mose og Brahes Eng endnu minder om Borgen, var indtaget i en skjøn Jomfru, der aldeles ikke vilde indlade sig med ham og blive Frue på Brahesborg. Da hun for at undgå hans Efterstræbelser vilde gå i Kloster og netop lå foran Alteret i Tikjøb Kirke for at indvies til Nonne,...
Nede i Risby i Bårse Sogn havde de en Gang en Kirke, for da var Risby et Sogn for sig i Hammer Herred. Kirken er for længst borte, men på Stedet ligger der endnu en hel Del Kampesten, store Munkesten og Kalkbrokker, så man kan nok se, hvor den har ligget. Da en ny Landevej skulde anlægges, kom den til at gå tværs over Kirkegården, det kunde skjonnes af,...
A var med til Pølse-Anderses bryllup i Gjesten, og a skulde kjøre for dem. Da gildefolkene var samlede, gik han ude og vandede hans kræ og havde svirret halm om benene, for at hans hvide hoser ikke skulde blive skidne. Så sagde folkene: Vi skal vel til kirke, Anders. Ja, det er Panden slå mig også sandt. De fik ham nu ind, og han fik halmbåndene af...
For mange År siden ejedes Skårupgården af en Greve. Da han og hans Brud kjørte til Kirken i en Karet med 4 for og skulde vies, og de kom ud på Brudesobakke, hvor Vejen til Feldballe gik over, blev Bæsterne sky og løb ned ad en stejl Pold, hvor der var et stort Vandhul nedenfor, der mentes at være bundlos. Der blev det hele væk, og så blev det Vandhul...
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
Slagelse
Det var, imens provst Stokholm var præst i Levring, da var der en dreng, som hed Peter Sonne Hansen1) fra Almtoft, der gik til præst hos ham. Niels Jakobsen i Vesterskov havde også en søn, som gik til præst med ham, og han hed Jakob. Han skulde en dag, han gik fra præst, gå om ad Hørup mølle efter en skjæppe malt, og han fulgtes da naturligvis med...
En mand fra Nørre-Knuden i Understed skulde have bryllup her i Lendum. Hans kjærestes nabo var misundelig over, at han fik pigen, og da han tillige var en heksemester, så fik han brudgommen givet noget at spise af en ufødt kalv, og det fik han ondt i maven af, da han stod oppe for præsten og skulde vies. Han måtte til at gå ud under vielsen og overgik...
En jomfru på Spøtrup vilde ikke have den, hendes forældre vilde unde hende, og hun lovede for, at hun vilde før dø end tage ham. Den gang hun skulde vies, undlivede hun sig selv, hvoraf d^r endnu sees spor i en blodig hånd på væggen. Men hun skal også i^ve født et barn, og det er det, hun kom til at gå efter på gården og marken. Man ser ligesom balden af...
I en svine- og få resti må en aldrig sky vie med en skovl, for så sky vier en held og lykke va'k fra de kreaturer, der er der og kommer der for eftertiden. Heller ikke ma der fejes med lime. Vinkel.
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Pastor Olesen i Grejs havde en Kapellan, der hed Bolvig. Så skulde han en Dag ned i Hesselballe Vad at vie Vadsmeden, for han havde Stuebryllup. Da han nu havde viet dem, vilde han have Offeret til Præsten, men Smeden havde ikke Pengene, og Enden på det blev, at han måtte hen og låne dem. Det blev Smeden jo vred over, og da Præsten så kjørte hjem, så vælt...
Mens kirken i Højslev blev bygget, boede der en trold i de såkaldte Brudedále nord for Højslev, der brod det ned om natten, som folkene i deres ansigts sved havde opfort om dagen. Der blev da sat vagt ved kirken, og da trolden den nat kom igjen for at fortsætte sit ødelæggelsesværk, spurgte man ham om grunden til hans fremfærd. Han svarede, at kirken var...
Der står et stort Ahorntræ lige ved Østreenden af Varnæs Kirke, ja, der er en bred Gang imellem, og det står på Junker Vigges Kjærestes Grav. Knap en Alen fra Jordfladen er der en Hulning ind på Siden af Træet og med en opstående Afsats foran, så der kan stå Vand i Hulningen, lige til Kanten af Afsatsen. Der er også altid Vand i den, om Vintertide er den...
Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
Ii, vie vokke nej! var et udråb, som de gamle brugte til at betegne angst og forfærdelse. Rasmine Rasmussen, Jegsen.
Jegsen mark Stilling
For en snes år siden var det skik her på egnen at have præst og degn i ungdommens julestuer. En af de vittigste karle fik en stor kofte på og en præstekrave af halm, han var så præst. Derefter tog man en dreng og slog hans ben mod stuedøren, det var at ringe sammen. Nu kom karle og piger sti'ømmende ind i stuen for at blive viede. En, som kaldtes...
Der var en præst i Tværsted, han hed vistnok Skibby, og han havde en datter, der blev kjæreste med hans kusk Martin Henriksen. Hun måtte jo ikke have ham, for der var en anden, præsten vilde, hun skulde have, og derfor passede præsten på så godt som mulig, at han skulde ikke komme ud til ham. Men det traf jo alligevel somme tider. En dag blev han klog på,...
I Hjerpsled findes nogle Kjæmpegrave, og lidt til Nord for dem, men længere ude, hvor der nu er Vand, har der i gammel Tid ligget en Ridderborg. Ridderne, som boede på den, havde en eneste Datter, og hun forelskede sig i en Sømand ovre fra Sild. Så kom han og besøgte hende om Natten, og det blev Faderen til sidst klog på. Han syntes ikke om det, og så fik...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
