Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Sode>-up, der hed Becher, han var meget distrait. Således viede han en gang en gårdmandsdatter fra sognet, men tog fejl og spurgte: Hvad er barnets navn? Det traf sig netop så uheldig, at der var noget i vejen med hende. En gang var han på sygebesog og samlede stort oplob, da han gik. Han havde nemlig kun taget sin ene handske af...
I Grumstrup var et par folk, der nylig var bleven gift. De ernærede sig ved at gå på dagarbejde, og konen var endda kujfrugtsommelig. En dag, de gik og hostede, kom hun i barnsnød. Så siger manden, da hun klagede sig: Du må misset da blive ved til vi kommer til ende med dether skår, Maren. Kris'iun Høj, Elbæk.
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Ved et rejsegilde i 1877 på Astrupgård ved Jyderup blev gildet ikke holdt ved selve den nys opførte bygning, men i Jyderup. Men for dog at have noget at holde gilde over, påtog en rask murersvend sig at være præst og vie et par, hvis bryllup så kunde fejres. Et par karle stak et par blomster i håret og trådte frem for præsten, der da tilspurgte som...
Der fortælles om den fornylig i en høj alder afgangne præst i Karlebo, at han på en underlig måde skal være kommen af med sin kone. En nat kommer der en fornem mand og beder præsten strags at vie ham til et fruentimmer i kirken. For en stor sum penge vier han dem. Damen er helt tilsløret. Sá snart vielsen er sket, og præsten har attesteret den, tager...
Der var en skovfoged i Nielstrup, han havde opsyn med Hvallos vie. En middag, han sad dernede i skoven, da kom der den fineste pige med en pandekage og satte på hans knæ, og så så han til pandekagen, og han så til pigen og vidste aldrig, hvad han skulde gjore ved den. Endelig tager han hans kniv op af lommen og s kjærer et kors i pandekagen, og med det...
Et par skulde vies i Tårs kirke. Karlen kaldte de Knud-Anders, og bruden hed Karen, efter sit giftermål blev hun altid kaldt Knud-Karen. Bet var pastor Tørslev, der skulde vie dem, og de knælede jo for alteret, og da tiden kom, og de skulde rejse sig igjen, gav præsten dem et tegn. De rejste sig også, men præsten syntes ikke, bruden havde rejst sig, og...
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
En skrædder i Ho haltede og blev gift med en pige, der hinkede. Den dag de blev viede, og han gik med hende ud af kirken, haltede han sådan: "A hår fatrøt et, a hår fætrøt et." Men hun hinkede sådan: "Hwa dær æ gjor, de æ gjor, hwa dær æ gjor, de æ gjor." Idet man fremsiger de anførte ord, skal man efterligne det haltende og hinkende. Betoningen kommer da...
En karl nør fra mødtes meden pige sønder fra i Vorbasse. Alt var så rent uddød. De to blev mand og kone, og pigens moder tog sig på at vie dem. Chr. Hansen Møller, Ringive.
Der skal efter gammelt sagn have kjørt en mand med fire hovedløse heste fra Klavs',lolm og om efter en gård, de kaldte Schildense/e. Når han kom der, drejede han langs med hovdiget efter Mygind mølle og Meldmølle, fulgte hovgrøften om efter Rævinds mølle og blev så ved over efter Voldum og derfra til Hvalløs Vie. Så tog han et tværsnit. En mand havde...
Påo Volbjærg boede en gammel frue, som var bleven stjålen fra Æbjærg. Han, der stjal hende, hed Richter cg var kommen nede fra Salling, og hun måtte ikke få ham. En pige bar breve imellem dem, og hun gik med brevene i hendes hoser under hendes fødder. Den pige skulde ligge ved jomfruen, og hun kunde da let besørge brevene. En nat holdt han udenfor med en...
Mens min Fader var Præst i Glenstrup, kom der en Aften en lukket Vogn med en Herre og en tilsløret Dame og holdt i Præstegården. Det var jo ualmindeligt der i den Tid. Herren kom ind og forlangte Præsten at vie sig til Damen. Han sagde nej. »Har De Kongebrev?« »Nej, men jeg vil give Dem et godt Honorar.« »Nej, jeg kan ikke.« »Er der ingen andre af...
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke så...
På heden imellem Tåstrup og Skals ligger en stor høj, som kaldes Vat-hus. I forrige tider har der boet en bjærgmand, som de kaldte Vathusmanden. Så kom der en overmodig og rig karl fra Skals ridende og vilde til Tåstrup at bejle, men da han nu kommer forbi Vat-hus, råber han: "Vathusmand, giv mig din datter!" Straks kom han også ud med hende, og ihvor...
En gammel enkemand, der hed Morten Jensen og var fra Hesselholdt, skuldo have bryllup, det er nu det sted, der kaldes Arden station. Da præsten skal vie ham, spørger han jo : Vil du have denne....., men han svarer ikke. Præsten siger det nok en gang og noget højere. Nej, han siger ingen ting. Da råber han rigtig højt: Morten Jensen, vil du have denne...
Anno 1H67. Dette år var det en stor vinter me<; is og sne, ulidelig frost og megen knog fra 4. januar og så tolv påskedage, sneen lå mange steder til den 10. maj. Anno Ui74. Denne vinter fra snapsmandag og siden i 12 uger var så streng med frost, kuld og mange dages knog, som næppelig nogen kan mindes. Dom. 22 a tnnit. 1660 skulde jeg have viet et par...
Søndbjærq kirke skal en gang være brændt, og det gik sådan til. Tæt her osten for kirken er to gårde, som i gammel tid var et herresæde, der kaldtes Ostergård. Sønnen der var kjæreste med datteren fra Helleris, men det var forældrene der ikke fornøjede med. Han og Signe bliver så enige om, at de vil have hinanden. Æ kan ikke sige, om de blev viede, men...
Der var bryllup i Vinten, og præsten fra Hvirring viede folkene og var med til brylluppet. Sent om aftenen, da folkene havde begyndt at dandse, tog han hjem. Da han var falden i sovn, blev han vækket ved, at smeden kaldte ved vinduerne og sagde, han måtte endelig komme ned i bryllupsgården og berette bruden, hun mente, at hun skulde til at dø. Præsten,...
