Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Medens Vorherre vandrede på jorden, kom han en gang forbi en viberede, og viben, der troede, at han vilde tage dens æg, begyndte da at råbe: «Tyving, tyving !> Vorherre sagde da, at fordi den kaldte ham en tyv, skulde den aldrig få lov til at hvile sig på noget træ, og derfor ser man aldrig viberne sidde på træer. H. P. Nielsen, Sejling.
Ser man først en flyvende stork, kommer man til at flytte, og hvis man ser en skrigende vibe, skal man græde hele sommeren. Hans Andersen, Siuding.
Ser man forste gang storken stående, bliver man stående, hvor man kommer i byen. L. Pr.
Når en krage skriger, idet man rejser ud, skal man helst vende om igjen. H. V. R.
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Til enhver tid betyder det ulykke, når man hører en krage skrige uden før vinduerne. Karl Timmermann.
Ser man viben flyvende, bliver man letgående, der imod gående, får man en tung gang. N. P. Olsen.
En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev lagt på ovnen, men da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. P., Grynderup.
Ser man ploven drivende og storken flyvende, skal man rejse inden et år. Anton Nielsen.
Den, der første gang ser viben flyve eller løbe, skal flytte. Hører man den skrige, før man ser den, skal man græde hele det år. Nibe-egn. N. Kr. Pede rseu, Gr.
Nærmer viben sig husene i marts og april, bliver det et ufrugtbart år. M. Rosenkjær.
Da Vorherre var korsfæstet, kom Storken og sagde: »Styrk ham«, derfor er den en hellig Fugl, som ingen uden Fare for Liv og Lykke tør gjøre noget ondt. Derpå kom Svalen: »Sval ham!« Derfor holdes den og i Ære. Lærken sang: »Læsk ham,« og derfor lovpriser den sin Skaber fremfor alle Fugle og er afholdt af alle. Men Spurven skreg: »Spark ham,« og derfor er...
Viben ligger om vinteren i dvale på bunden af moser og kjær med et grønt blad eller græsstrå i munden. En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev så lagt på ovnen. Da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når man forste gang om foråret ser ploven og harven i marken og storken og vibeu, efter at de er komne, skal man se: Storki sto å plowi go, viben flyww å harren dryww; ti så bliver man vel til pas hele året. Kr. Frederiksen.
Da Jesus hang på korset, floj storken, svalen og viben oven over. Storken sagde: «Styrk ham !> svalen sagde: «Sval ham!» men viben sagde: «Pin ham !» Derfor er de to første fugle yndede, hvorimod den sidste er ildeo set. Martin Nielsen, Stangegård, Åkirkeby.
Når de ser storken vade i vandet, skal de få megen sorg og meget at græde for det år.
Fortællingen om, hvorledes svalen blev til, er på Fyen overført på viben, ganske i den samme form. Den bærer så saksens billede på sin hale. H. Hansen, Hjallese.
En pige stjal en guldsaks fra sit herskab, men nægtede det med de ord: «Har jeg taget deu, ønsker jeg, at jeg må blive til en vibe.» Derfor har viben en saks i rumpen. Jorgen Hausen.
Da Vorherre hang på korset, råbte en lille fugl: <Sval ham, sval ham!» Derfor blev den kaldt svalen. Viben skreg: «Pin ham, pia ham!» Men til sidst kom der en stor fugl og råbte: «Styrk ham, styrk ham!» og derfor blev den fugl kaldt storken. N. Madsen, Vorgod.
