Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kjæmpe besluttede at lægge en dæmning fra Sjællands odde til Sejrø. Fyldte sin vante o. s. v. Kun lidt tilbage i tommeltotten. Smed det. Hvor jorden var taget, blev en stor hule, som kaldes Klintsø, den er en mil i omkreds. Jorden, der cløb ud, blev til en lang bankerække, der for en del kaldes Asbankerne, de strækker sig lige fra Klintsø til...
Den gamle Landevej fra Snoghøj til Vejle gik en Smule mere østlig end den nye. Hvor Vejen går over Gaden her er et Vandsted, for Bækken løber jo i Øst og Vest, og Vejen går i Syd og Nord. Det første a kan huske, var der lagt en Dæmning for Vandet ved den vestre Side, for at holde noget for det, og det havde så sit Udløb ude ved den ene Side og så ned i et...
I Horne herred findes en 0, Ovrø, som har et omfang af omtrent en mil. Denne o plages af rotter. Man skal have forsøgt at ødelægge dem ved at flytte jord fra ét sted til et andet, og at det cr sandt, har stedets præst, hr. Niels Krag, som har sendt mig en kort beskrivelse af øen, bevidnet, at han oftere har erfaret. Ved en høj, som kaldes Elmehøj, sees på...
I den vestlige ende af Gub sø var et stykke jord, der var indflydt, og det kaldtes Dronningsholm. Ved det sydostlige hjørne og i den nordlige kant af skoven, som kaldes Hestehaven, lå også en gård, og stedet nævnes endnu Gårdsted. Men a har aldrig kunnet få at vide, hvad navn den gård havde. Der har været kalk og mursten, og da der i min drengetid blev...
Der er et dyr i Vendsyssel, orner kaldes det; det er meget frygtet og regnes for det mest giftige dyr, vi har her til lands. Jeg har aldrig set det og kan ikke sige, hvad dets rette navn er, jeg véd kun, at det hører til krybdyrene. Det slår ikke som hugormen, men blæser på folk, når de rører ved det, og at blive omerblæst er langt mere farligt end at...
På den vestligste gård i Svendstrup, Brede sogn, var konen en sondag formiddag ene hjemme. Som hiui stod for skorstenen ved maden, kom pludselig en lille bitte kone hen til hende rned gyldenstykkeshue, sort skjørt, blåt forklæde og rødt livstykke. "Jeg vil bede jer låne mig en saks at tilskjære min datters brudeklædning med" o. s. v. Da toget drog gjennem...
I nærheden af det såkaldte Sønderkjær i det vestlige Himmerland havde folk i lange tider hørt en gjenganger gå og klage i ynkelige toner. Flere havde tiltalt den, men intet forståeligt svar fået. En modig mand tog sig for en aften at indlede en samtale med spøgelset. Efter en stund at have hørt på klagelyden råbte manden: "Guds fred!" - "Ja, det er godt,...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
En Kjæmpe ved Navn Rune havde en smuk Kone, og hende fattede en anden Kjæmpe, som hed Balder, Kjærlighed til; han havde nok også uanstændig Omgang med hende. Herover blev Rune vred og udfordrede Balder til en Tvekamp på Tunø. Her fældede Rune Balder, og han blev begravet i en Høj på den vestlige Side af Tunø, som kaldes Balders Høj. Mikkel Sørensen. Tunø,...
Ved vejen mellem kirkebyen Førslev (også kaldet Øde-Førslev) og Eskildstrup molle er Manglehøj. Den er meget langstrakt i øst-vestlig retning, og der er en hel del spidse, temmelig store kampesten rejste rundt om dens fod - ja, nu er der ikke så mange, som der var for en del år tilbage, men de få, der er, får vel lov at stå, da den horer til de fredede...
Begen blev en gang hentet hen til en gård i Vesterbølle, hvor nogle avisredskaber var blevne henne, og han skulde da vise det igjen. Han påpegte godt nok tyveu, og sagerne kom igjeu og blev stillede op, hvor han havde taget dem. Manden og konen skulde holde det hemmeligt, hvem det var, men det kom alligevel ud. og så blev der sådant et fjendskab imellem...
Vestlig i Jærnved sogn er Trolddal. Før det blev opdyrket, fortalte de, at der kjørte én og pløjede med fire for, og den gloende ild stod ud af næsen af den. I Kongenstoft lige norden for præstegården og på dens mark har der altid gået spøgeri, og folk har gået vild der. Der går en hovedløs hest der. jørcen jørgensen, jærnved.
Der er en høj på Søren Skyttes mark, der kaldes Tinghøj. Her har tit vist sig et gjenfærd, som kaldes Tingpræsten. Han gik ad en sti, der var nedtrådt af ham både over korn og grønne marker fra Tinghøj og i vest til Galgeknold, som ligger på det vestlige af Gassum mark. Dem, der kommer over det strøg, så snart mørket falder på, de går altid vild. Jesper...
De vestlige Sogne Tise, Vrensted og Tolstnip skulde for at komme til Ålborg helt om ad Jerslev Broer (der var nemlig to), en halv Mil sydøst for 0.-Brønderslev. Der var nemlig så stor en Lavning, at man ikke anden Steds kunde komme over. Folk drog norden om V.-Brønderslev og så over til den gamle Kongevej der ved Pukkelhuset. Derfra går så Vejen i...
Imellem Vile og Krejbjærg går der to hager ud i fjorden, den fra Vile kaldes Langer hage, og den fra Krejbjærg kaldes Hjortholm. Der var to nisser, den ene i Vestergård i Vile, og den anden i Humlegård i Krejbjærg, og de var rigtig gode venner, men fjorden var imellem dem, så at de skulde gå en meget lang vej uden om, når de vilde besøge hinanden. De blev...
Da bjærgfolkene måtte forlade landet - nogle siger, at det var st.-Tøger, der blev dem for klog, andre, 424 Bjærgfolks at de ikke kunde døje den kirkeklokkeklang - var det nødvendigt, at de havde én til at tale deres sag, når de kom til Ottesund. Dertil havde de formået manden i det vestligste hus i Lyngs sogn. Han kom altså en aften efter solsæt til...
I forrige århundrede var der tre præster af familien Lang i Vilslev. Blandt disse udmærkede den sidste, Niels Lang, sig ved sin lærdom. Som eksempel herpå fortælles følgende: En aftenstund i høbjærgningstiden gik pastor Lang ind i borgestuen og spurgte, om drengen var hjemme, og da han fik til svar, at han var gået til sengs, gik han over til ham og...
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Efter et gammelt Sagn kom der fremmede Tropper til Gånsager en Juleaften. Man mente det var Svenskere. De kom syd fra formodentlig med Hedevejen fra Arild. Byen eller Gårdene lå den Gang sydligere på Engen langs Bækken, og Beboerne flygtede ud af Husene og søgte ud til Elkjær skov. Bækken hed nemlig Elkjærbæk, og ude i Vest fra Byen var der en Skov....
For mange år siden var der en sømand, som døde af kolera og blev begravet på Borgs knop. I lange tider derefter sås ved midnatstide et lys brænde der ude. Folk sagde, at det brændte, for det en mand var begravet der. Det blev fortalt i min barnetid, og meningen var da, at det lys var der, for det præsten ikke havde kastet jord på liget, og det tilmed var...
