Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det tag-, man brugte ved brygning, måtte man ikke komme over i svinestien uden at løse knuderne, for så kunde soen ikke fa sine grise. Løste man knuderne, gjorde det intet. Verst. Mette Marie Hansdatter.
En gammel smedekone her i byen sagde om et af hendes børn, at den blev født i en lykkeskjorte, men den er dog yderst fattig. Mette Marie Hansdatter, Verst.
Man må ikke tage en synål op o monndag, sa får man fortræd bele ugen. Mette Marie Hansdatter, Verst.
De forste tre fredage efter jul (påske eller nytår) skal man lægge mærke til. hvad vejr det er. Den ene er for torv, den anden for bo, den tredje for høsten. En gammel degnekone sagde den første fredag: Nu skal de gu passe på at få djer brændsel hjem. før det bar regnet hele dagen, det skal gu Dæwlen nok sæde. Mette Marie Hansdatter, Verst.
En kone gjorde sin kjærne ren, men glemte fadkluden og trutteisen der nede. Da hun så skulde til at kjærne og havde fået floden hældt i kjærnen, skulde hun jo have trutteisen sat ned på låget, men kom da i tanker om. at den var i kjærnen. Da hun så vilde tage den op, tik hun også fat i fadkluden. Da manden nu ser ilet, siger han: "Dersom du gjør det...
Der var et par kjæltringer, der gik omkring i Skoldborg og overnattede i folks lade. Når man spurgte dem, hvordan de kom ud af det, sagde de: Vi har det da så godt, lille mand, vi kommer så godt ud af det og kan så godt forliges. Så svarer manden: Hvad Fanden skulde vi få at bides om!" og så var de i fuldt skjænderi, der skulde ikke mere til det. Der...
Osten om Verst by løber en lille bæk, der for det meste er tør om sommeren. Den kommer fra de Husted gårdes marker, hvoraf et stykke, der er temmeligt lavt, og som for længe siden har været mose, kaldes den blinde mose. Et sted over bækken ligger et gangtræ, som kaldes den krogede bro, hvor skole- og kirkestien går. Ved dette gangtræ skal være meget...
Pastor Kofoed i Verst var en grov studehandler. Han kjørte så tit forbi Bække.kirke og op til Asbo for at gjøre en studehandel. En søndag var han omme ved Jens Hansen, inden han tog til kirke, at handle om en stud, og de blev ikke ens, men så fulgte Jens Hansen med ham til kirken. Degnen stod nu og sang, og præsten gik op og ned ad kirkegulvet, mens Jens...
En kvinde skal sætte lugen for gja'vlinghullet, sæ får man alam. Mette Marie Hansdatter, Verst.
Der skal lægges salt på bryggerkarrets kant, enten tre eller fem eller syv små totter hist og her. Mette M. Hansdatter, Verst.
Der var en mand, der hedte Svanbjærg, han skød aldrig fejl efter et vildt. En gang i en skov så en anden mand, han skød etter en hare, men den var allerede så langt borte, at han ikke kunde lange den, han skød heller slet ikke lige på den. Alligevel kom han med haren, den var dog falden for skuddet. Samme mand vilde også gjærne fiske. Så fiskede han en...
Ånders Kristensen Kragsig (kaldet Pølse-Anders) var en gang ovre ved os at se til et foløg. Da vor karl kom der over efter ham, tog han et stort spejl og holdt for sig, og så sagde han: Han kuude godt tage med her over, meu det kunde ikke hjælpe, for øget dode. Det gjorde det også, og han sagde det forud, før han så det. Han var fra Oster-G jesten. M. M....
Den tro, tjenestefolk har om, hvem der moder dem, når de går forst i tjeneste: er den gående, da er det ondt, er den ridende, er det godt tegn. David M.
da-etk-jat_03_0_00922
Nord for Verst by er et engdrag, hvor der, efter hvad gamle folk fortæller, har været skibsfart. Det kaldes æ Skibsdrag, og der skal være fundet skibsankere. Lavningen ender lige øst for kirken, går hen ad Jordrup til og drejer af mod sydost ved Hundsholt. lærer mortensen, verst.
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
I Vorbasse havde der længe stået et lys ved en tornebusk, og så kom folk i tanker om at grave og fandt også en benrad og en skat. På Verst mark står der også et lys ved tornebusk, det er på den gamle præstejord. Mange kan ikke få hestene der forbi til visse tider, det er, som der står ild ud fra alfe fire hjul. Når det hører op, kan de kjøre ganske rolig,...
Rim i advent skal betyde en god sommer derefter. Verst. Mette Marie Hansdal ter.
Når solen skinner Povls dag så længe, at Povl kan sadle hans hest, så bliver det godt for æ får og æ bi det år. Mette Marie Hansdatter, Verst.
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af samme...
Snut regler out ilden. 1. Ingen måtte give ild hen eller forlange ild til gave, de skulde bede om at låne den. "Man kan altid få ild nok." Dermed sigtes til ildebrand. Anders Kristensen, Torring. 2. Bæres der ild imellem huse, så skal der tages rene gløder, og de overslåes med salt, så kan deraf ikke komme ildløs. J. B. 3. Yådesild eller våningssild viste...
da-etk-jah_03_0_00087
