Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
66 datasets found
Danish Keywords: verden
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, — Hør det, som vi bede! — lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
Der ligger en stor Sten på Randbøl Hede, og når den flytter sig over på Skjærlund Hede, og der så kommer en hvid Due og sætter sig på den, så er det nær imod Verdens Ende. Det har min Fader så tit fortalt for os Børn. Niels Andreas Jensen, Hedegård.
Hedegaard Ejstrup
Der var en mand i Holsten, der vilde have en gård bygget, men han kunde ikke evue at lå den sådan, som han vilde have deu. Så gjorde han akkord med Djævelen, at han skulde bygge ham en gård, og den skulde være færdig med bygning, fra solen gik ned, til kokken galede, og til gjengjæld skulde manden tilhøre ham, men dersom det gik ham på, fik han intet for...
Tvis ved Holstebro
Den samme Niels Ufødt i Sindal havde for Resten for Skik om Eftermiddagen at gå ud, og i Steden for at komme hjem til almindelig Spisetid faldt han i Grublerier og blev væk til langt ud på Natten. Konen var kjed af det og måske lidt skinsyg, men da Præsten var en myndig og lærd Mand, kunde hun ikke ret gå i Rette med ham om det. Så lagde hun Råd op med...
De to norderste mænd i Vester-Torup de sad alle tider i træde med hinanden. Den norderste af dem skyldte den sønderste for, at han havde flyt skjellet imellem dem. Den sønderste sagde dertil: "Det er mosæl løgn". Den ene mand havde en søn, den anden en datter, og de blev gift sammen, så begge gårde kom under ét. Da var begge de gamle mænd endnu levende,...
De Nordmænd, der gik om og bad, de var jo så kloge. Sådan en én kom til et sted, hvor de var ved at bage; men de havde ikke stunder at give ham noget. Hvi han så var gået, gav de dem til at dandse, og folkeue kom af marken, men kvindfolkene dandsede endnu og havde ikke lavet middagsmad, og brødene var ikke i ovnen. Kurlene kunde ikke forstå, hvordan det...
En Jæger var gået til Alters og havde beholdt Vinen og Brødet i Munden. Det spyttede han så ud i sin Bøsse og skød det op imod Alteret, idet han ønskede, at han måtte blive ved at være Jæger til Verdens Ende. En Aften kom han ind et Sted, hvor der stod tre Døre åbne overfor hverandre. Folkene skyndte sig at hente en Stud, og den rev hans Hunde ihjel, og...
Stenum ved Brønderslev
Der var en Nisse i Rævlakke i Hørby Sogn, hans Fader hed Jens Rævbakke. Han kunde vel være lidt over en Alen høj, ret en bitte Tingesten, var lådden i Ansigtet og havde en lang Næse, og hans Hoved var ikke større end på en Kat. Han stod altid på en Stol og så over Kakkelen. Når han var ude stod han og så ind ad Vinduet. Han kunde ikke sige andet end:...
Øster-Brønderslev
Jeg tjente som ung pige på en bondegård på Revninge mark ved Kjærteminde. Så var jeg en aften gået ind til byen, hvor der var møde og foredrag i friskolen, og gik hjem igjen omtrent ved midnat. Da jeg gik over Langebro, ringede klokken tolv, og jeg var så glad og sang: Dejlig er jorden, for det var det yndigste måneskin. Men da jeg så kommer til et lille...
Han talte til sin son: c Min son, stat op, strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig.* Hvem der .... end de op står, forend de ud går, forend de smager verdens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød. Himmeriges dor skal oplykkes, Helvedes ild skal udslykkes. 1 navnet o. s. v. P. K. M.
Hr. Christen Barckman havde i året 1725 den vanheld, at et stort hus her i præstegården, bestående af 16 fag godt bindingsværk, ved en extraordinair påkommende orkan og hvirvelvind i eet moment blev kastet ovet ende, ved hvilken hændelse det var især mærkværdigt, at hverken noget andet hus i gården eller hele byen samme tid tog skade, ej heller nogen af...
. . . den Tåsing bonde Anno 1688, der med sin madpose lå bag en hoj og dromte om ild og om verdens undergang. Sådan én var og den, som i fjor fra Jylland omlob i Kjbbenhavn og spåede om dens undergang. David M.
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
En gang var der en klog præst i Vilsted og en kone, der kunde hekse. Eu aftenstund i mørkningen gik præsten hen til en gårdmand der i byen og sagde til ham: »I morgen er det brune øg død, Mads.« — »Det kan a magi ikke vide«, siger han Mads; han sagde nu altid »magi«, han stod netop og spændte fra, og øget skadede ingen verdens ting. Ja, nu kunde han bare...
Malle ved Løgstør
Min moders fader var kusk på Sparretomyh Fyen. Der hængte en flæskeskinke oppe på loftet, den kunde de ikke blive ledig, de kunde smide den af loftet så tit som de vilde, og i den varme bagerovn eller i åen eller havet. Herremanden havde skudt vildsvin på en anden mands rettighed, og da den mand fik det at vide, lod han den første indstævne. Så over det...
Sybille skal have spået, at når den Tid kommer, at Vogne trækkes af Sted uden Heste for, da er Verdens Ende nær. Hun har også spået, at mod Verdens Ende skal man pløje både Bakker og Bjærge, og Sommer og Vinter skal omtrent blive ens. Fremdeles har hun spået, at når man skriver tre Nitaller i Årstallet, er Verdens Ende nær. Svend Peter Jensen.
Nytårssang. 1. En sang jeg eder sjunge vil, — Gud giv os sin nåde! — kom hele verden og hør til. Så sandt det er nytårsaften. 2. Kristus vor Frelser han er fodt, og al verdens sorg er helt forødt. 3. Maria er hans moder kjær, og foruden mand hans fodsel er. 4. Kristus ned på jorden kom, og han kommer igjen for at holde dom. Efter at have sunget disse vers...
da-etk-jah_04_0_00371
En kone i Tørslev havde en kjæreste, der hed Mads. Så spørger hun ham ad en dag: „Hvor er Amerika, Mads? er det langt på den anden side af Rajs (o: Randers)?" Han svarer: „Er du gal, Sidsel, det er jo i en anden verdensdel". — „Å, Jøsses", siger hun, „det er måske der, vi kommer hen, når vi døer". Dalbynedre.
Øster-Tørslev
Der boede en Mand i en lille Gård østen Kirken i Østerild, han havde en Broder, der boede i Bjærg. Lige i Bygsæden kommer der en bitte Dreng rendende fra Bjærg til Østerild: »Æ skulde sige fra min Fader, han er værgeløs bleven så syg. Moder troer ikke, han kan leve. Vil du ikke komme derover?« — »Det kan æ snart ikke,« siger Manden, »for vi skal have sået...
Med denne her stjerne, som vi her har, vil vi kuns for eder erindre; de vise fra osten, som stjærnen blev vaer, da de søgte Jesum at finde, og over det hus, hvor hele verdens lys, vor frelser, lå svøbt i en krybbe. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
Lyngby skov Himmerland