Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
31 datasets found
Danish Keywords: vendsyssel Place of Narration: Ørritslev Fyen
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Kvinderne er arrige den dag, de vasker tøj, brygger og bager. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Man kan se på gamle kvinder, hvor mange bom de har haft; man læser det i panden ved at tælle rynkerne, lige så mange rynker, ligo så mange børn. A. E. .Jakobsen.
Ørritslev Fyen
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de kaldte...
Det går ikke an at lade koerne komme ud på græs om morgenen, før rimen er borte, ti ellers kaster de kalvene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Ørritslev Fyen
Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.
Når der viser sig fremmede sole på himlen, får vi blæst, ligeså Dår der kommer makrelskyer i luften (små lyseblå skyer). Går solens stråler lige ned mod jorden, får vi regn, går de langt ud til siderne, far vi blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Når mågerne i flokke flyver ind over landet, véd fiskerne, at soen bliver urolig, og landmændene véd, at der kommer stærk vesten-blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når man ryger blåmands-tobak, bliver man luset, Fra Vendsyssel. Bruges mest som skjæuit til den, der vil spare og uøjes med billig tobak. A. E. Jakobsen, Ørritslev
Når om vinteren den første sne falder, skal man gnide sine hænder med den, så får man ikke denne vinter frost i dem. Fra Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
Gjedder kan blive gruelig gamle; et sikkert tegn på deres alder over hundrede år er, når der gror mos i deres pande. En sådan gammel gjedde skal en gang være fanget Tise sogn, Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Da Vorherre dannede besten, blev Fanden misundelig; han så, at det blev et kjout og ædelt dyr, der vilde blive mennesket til glæde og nytte; det tålte han ikke, og gik derfor hen til Vorherre, da denne var ved at danne ojnene, og sagde: «Det er et fejlt sted, ojnene kommer til at sidde, de burde sidde her,» og i det samme gjorde han et dybt mærke på...
Når man drejer hænderne i en kreds om hinanden forved sig og lader højre hånd gå imod sig, vinder man Fanden til sig. I modsat retning vinder man ham fra sig. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når en mand (kvinde) har hængt sig, skal han have nogle spån af det træ, bjælke, eller hvad det nu er, han har hængt sig på, med sig i sin ligkiste, helst under sit hoved, for at han ikke skal gå igjen. Og forøvrigt skal alle folk have spån af ligkisten at ligge på, det er noget, enhver snedker véd og må passe på. Får de halm i stedet, går de igjen, ikke...
Vipstjærten kaldes i Vendsyssel havrpujri. Når den kommer, skal man sæ havren. 1520 og 1521. A. E. Jakobsen.
Ørritslev Fyen
Når man peger efter Lygtemanden, sætter den sig på Fingeren, eller man går vildt. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Ser man en sværm bier flyve, kan man få den til at sætte sig ved enten at kaste stål over den eller ved at banke på en lé med en hammer. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, ørritslev.
Der er et dyr i Vendsyssel, orner kaldes det; det er meget frygtet og regnes for det mest giftige dyr, vi har her til lands. Jeg har aldrig set det og kan ikke sige, hvad dets rette navn er, jeg véd kun, at det hører til krybdyrene. Det slår ikke som hugormen, men blæser på folk, når de rører ved det, og at blive omerblæst er langt mere farligt end at...
I byen boede en mand, om hvem folk sagde: «Dersom Vorherre ikke kjender ham bedre end os, kommer han ikke i Himmerig. En dag red han fra byen, og om aftenen kom hesten hjem med manden hængende død i den ene stigbøjle. Alle folk i byen sagde, da de så og hørte det: «Den stakkel han er gået lige lukt til Helvede; han har ikke en gang fået tid til at bede...