Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en kapellan i Serridslev, han hed Jermiin og boede i annexgården. Så var der kommen ild i den store Vildmose, og sådan mosebrand har der aldrig været i Vendsyssel. Det brændte både vinter og sommer og havde brændt i 9, l0 år. Jermiin sagde så, at han kunde nemt standse ilden, han kunde gå hjemme ved præstegården og standse den, men det vilde han...
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
Pastor Due i Volstrup i Vendsyssel fik en gang uventet besøg af biskop Kierhegård til liden glæde for præsten. Efter visitatsen faldt der drøje ord imellem ham og bispen, og da denne endelig rejste af, stod præsten i døren, gned sig i hænderne af glæde og sagde: Så, nu rejste han endelig af, den himmelhund. Pastor Fibiger, Harring.
Den hvide hugorm kan blive til en lindorm, når den bliver ved at gro, men ingen får den at se. Der var et bitte krumme krat i heden ved Undertiden bjærg, der også kaldes Pirrup krat, og der havde en karl skåret sig en kjæp i det krat. Så kommer han til Kjobenhavn i tjenesten, og der møder han en mand på gaden, som tager ved denne her kjæp og kommer til at...
I Bøsted i Vendsyssel og to andre gårde blev der sådan strid om flæsk. Det bestemtes så, at hver skulde have en side, og den skulde hænge længe, så længe gården stod. Det på Bosted hænger der endnu. En gang kylte de det i mølledammen, men de måtte tage det ind igjen. Der blev en gang i Hjørring slået et stort væddemål om det, for nogle vilde ikke tro det....
Man skal skjære sine negle om fredagen, det er godt for ikke at få neglerødder. Postbud Pedersen, Fredericia.
Fredericia
Gjedder kan blive gruelig gamle; et sikkert tegn på deres alder over hundrede år er, når der gror mos i deres pande. En sådan gammel gjedde skal en gang være fanget Tise sogn, Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Da Vorherre dannede besten, blev Fanden misundelig; han så, at det blev et kjout og ædelt dyr, der vilde blive mennesket til glæde og nytte; det tålte han ikke, og gik derfor hen til Vorherre, da denne var ved at danne ojnene, og sagde: «Det er et fejlt sted, ojnene kommer til at sidde, de burde sidde her,» og i det samme gjorde han et dybt mærke på...
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
Der er nogle bakker oppe i Hallund sogn i Vendsyssel, de kaldes Roverstuerne, og her har i gamle dage været nogle rovere. Så ligger der en stor herregård i nærheden, der hedder Kjalske. Den gang var der skov på bakkerne, lige så vel som der er der endnu, og manden på Kjølske havde svin og hoveder ude i skoven. Der gik en vej tæt omkring roverkulen, og der...
Et sted i Vadum opholdt sig to gårdboere. Da de gamle beboere rejste (døde), så rejste gårdboerne med, de vilde ikke være der længere, siden den stamme uddøde. I Vendsyssel bruges både gårdbuk og gårdboer. Nik. Cbr.
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da-etk-jat_06_0_00951
Dem, der skjærer på den glatte side af et helt brød. skal dø, når de vil nødigst, J. B.
da-etk-jat_03_0_00159
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og balsam...
I Østerild begynder Tybomålet. Hele Hannæs bruger eftorhængt kjendeord. Her siges Wendsel o: Vendsyssel. Jens Kristian Larsen, Kollerup.
Kollerup Han herred
Når man drejer hænderne i en kreds om hinanden forved sig og lader højre hånd gå imod sig, vinder man Fanden til sig. I modsat retning vinder man ham fra sig. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når ravnen råber meget, det betyder krig eller en stor fædod. David M.
da-etk-jat_03_0_01256
Når en mand (kvinde) har hængt sig, skal han have nogle spån af det træ, bjælke, eller hvad det nu er, han har hængt sig på, med sig i sin ligkiste, helst under sit hoved, for at han ikke skal gå igjen. Og forøvrigt skal alle folk have spån af ligkisten at ligge på, det er noget, enhver snedker véd og må passe på. Får de halm i stedet, går de igjen, ikke...
Når man vil prøve en heks, skal man lægge en saks under stolehyndet. Kan hun sætte sig på den, er hun ingen heks, Vendsyssel. Lærer Thomsen, MøltrujD.
Møltrup Astrup
