Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
361 datasets found
Danish Keywords: vare
Jeg havde en ko, som var bleven halt. Så siger en mand til mig: »Gå hen til Knud Ostergård, han kan stryge det i lave. Men tov ikke med det, for lige så mange dage det varer, inden han kommer til det, lige så længe vil det vare, inden koen kommer sig.« Jeg ventede dog i fire dage, inden jeg sendte bud efter manden. Han kom og strøg på det, og jeg lagde...
Løt Lendum Vendsyssel
Følgende noget uforståelige stykke ser nærmest ud til at være en borneremse. Der kom en til en kone og sagde: “Har du set gràvole i dag?” Hun svarede: “Nej, å så Guds engle, må du tænk'. — “Jo, marri sá a gråvole, og stor og grå vare den.” — “Tog han et får fra dig?” — “Nej, han gav mig nogen, må du tænk' ? — Jo, marri tog han får fræ mæ, og mange vare...
Søkbæk Ullits Himmerland
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
Det gjaldt blot om at få varerne nør ad, og de indkjObtos i Ribe. Der kom intet sonder ad af varer. Det vi bar over, afleverede vi i Allerup og Tjærreborg eller æ posthus. For sådan en tur fik vi gjærne en otte, ti mark. Peder Madsen, Farup.
N-Farup ved Ribe
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen • i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Gassum ved Randers
En Husmand her i Sognet kunde se alting, han hed Hans Krejlgård. En Gårdmand havde kjøbt en Gård, og der var en stor Aftægt på den til en gammel Kone. En Aften siger han til den gamle Husmand: »Det er fejlt, a har kjøbt den Gård, for det er slemt med den Aftægt.« Han svarer: »Å, det er en god Gård, og det varer ikke længe, bi nu til Kjørmis, så får vi at...
Min fader havde en gammel kone i kost og pleje, de kaldte Sidsel Langs. Hun havde været 18 år i tugthuset og var nu egentlig på sognet. Af og til stak hun af en 3 dage, for hun kunde jo ikke glemme hendes gamle liv, og rejste ud ad Århus-egnen, hvor det lod til, hun havde mange gamle bekjendte. Når hun kom igjen, talte hun meget om, hvordan de der ude...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Den 16 april har bonderne i forrige tider og nogle enduu udbåret mad og øl på ageren i temmelig overflødighed, gjort så meden stav ret hul i jorden, deri nedsat først en busk enebærris, derpå nedslaget et hønseæg og nedkastet derpå noget af hver slags korn, som skulde såes, dette med eu kjæp tilhobe rørt, havde derved nogle ærdeles bønner, som de læste...
da-etk-ds_06_0_01229
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Stens Hjortlund ved Ribe
Min Søster tjente i Kollemorien Kro, og så kom hun hjem en Aften og vilde se til de gamle, de boede også i Kollemorten. Min Moder lå netop og var syg, og så siger hun til hende: »Betænk jer nu, for I døer.« — »Hvoraf véd du det?« siger min Moder. »Jo,« siger min Søster, »for da vi kom tæt til Huset — der var nemlig en anden Pige med hende dertil — da...
Udi Fjelkinge Mark findes besynderlig to store Bjærge, det ene kaldes Store-Eg, det andet Lille-Eg. Østen under Store-Eg der ligger en Løkke, som kaldes Skarpens Løkke. Der ginge en Gang to og pløjede på samme Løkke. Der de komme til den nørre Ende på Løkken, da lå der en Græsle, som var sønder. Da tog den, som råde for Ploven, og færdede hende og lagde...
da-etk-dsnr_01_0_00320
I Finderup har der varet en hel by, som gik under i den gamle pest. Helt fra Finderup og ned til en by, der hedder Skorup, har de pløjet stenbroer op, og ved Finderup er der fundet potteskår og tekopper og tallerkener. I Snejbjærg var der kun to mennesker levende efter pesten, det var mandfolk begge to, og den ene var i Ørskov, den anden i Vohgård....
Da der for nylig på Hagested var stjålet adskillige fødevarer i spisekammeret, udlovede ejeren 10 rigsdaler til den, der opdagede den skyldige. I det håb at få del i belønningen henvendte en skikkelig mand sig til en af de kloge folk, hvis svar lod således: Der var flere om gjerningen, og om nogen tid vilde de nok ved indbyrdes uenighed rebe sig selv....
En tyv, der hed Svend Hånd, gik en dag til Storgård i Askildrup for at stjæle heste. Nu havde de sådan to pæne blågrå nogle, der gik der ude på agrene, og drengen, der passer horderne, får så at se. de Svend Hånd går og kikker på deher heste, som han jo gjærne vilde have haft fat i, om han havde kunnet. Da konen bliver klog pa dether, går hun lien og...
Min fader var skomager og boede i Kjøbenhavn. Når han var ude om aftenen, kunde vi høre ham komme gående, sætte stokken hårdt i jorden, hvilket var hans vane, og tage i døren, men han var der ikke alligevel. Vi var så kjendt med det, at vi børn altid sagde, når vi hørte det: »Nu varer det ikke længe, inden han kommer I« Det gjorde det heller ikke. Sådant...
En Mand og en Kone kjørte ud ad Vejen. Så kom det på ham, at han skulde ud på en Tur. »Nu går jeg,« siger han, »og du bliver altså ved Vognen; og er der nogen, der kommer og overfalder dig, så må du ikke bruge andet end denne røde Mattel, jeg her giver dig at værge dig med.« En Tid efter at Manden var gået, kom der en sort Hund og vilde op i Vognen til...
Kjertinge Kjerteminde
Vorherre vilde en gang prøve, om ikke alle mennesker kunde blive enige om at ønske regnvejr. 1 tre år kom der da slet ingen regn på jorden, og der var stor elendighed. Nu mente han, at alle var enige om at ønske regn, og den kom da. Men samme dag havde en kone hængt sit toj ud til torring, og hun blev slet ikke glad. «Det var da ærgerligt,> sagde hun,...
Ormitslev Vemmelev sogn
Min fader fortalte, at når de lagde ådsel ud for ræve. og der kom så en ulv i det, og de skød efter den, men ramte den ikke rigtig, da skulde det ikke vare mange minuter, inden han havde fødderne på væggen, hvor skuddet var kommet fra, så vilde han jo gjøre ondt. Jesper Skræder, Nygård.
Nygård Ørre