Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Vinternat 1878 Klokken, mellem 1 og 2 passerede jeg som Politibetjent i Odense Anlægget langs med Kirkegården, og skulde på min Tur forbi Vandværket, men vilde da først passere forbi et Hus, der kaldtes Kragereden. Vi måtte ikke røge; på vor Post, men jeg vilde godt have mig en lille Pibe Tobak, og når jeg slog den store Krave op og havde Piben inde...
I Lading var der et Liglam, der gik og hoppede på tre Ben. Det kom en Aften fra Kirkegården og vilde ind i Nedergård, som var min Fødegård. Men der var et lille Vandløb, Lammet skulde over, det løb lige forbi Gården og gjennem Enghaven, men der kunde Lammet ikke komme over, det gik og lumprede og lumprede. Rasmus Rasmussen, True.
Præsten hr. Jens, også kaldet Jens Hee, men hvis fulde navn var Jens Christian Gjødstrup, var meget musikalsk, og derhos en behagelig selskabsmand. Da han tillige havde flere musikalske børn, der fortælles endog 22, blev hele familien kaldet til Volbjærg for at give concerter og underholde herskabet, når det opholdt sig der. Den gi. og af herskabet...
Mette Tovgård spøgte i det kammer på Astrup, som hun havde boet i, så det var ikke rådeligt at komme der om natten; man så hende fare ud og ind. En nat ankom præsten til kirkegården og kjørte så omkap med hende til et vandløb. Men hun kom først over, og når et gjenfærd kommer først over rindende vand, så kan præsten ikke mane det. Han prøvede det så anden...
Til Præstegården i Vodder hører en Eng, der hedder æ Hæm, og den er i sin Tid bleven overladt Præstegården, imod at Præsten forpligtede sig til at fodre Munkens Hest. Der kom nemlig til Tider en Munk fra Løgumkloster for at præke i Vodder Kirke. Men den sidste Munk, der prækede, blev forfulgt af Bønderne fra Gånsager, og de slog ham ihjel ved æ Munkpøt,...
En gammel døv skrædder i Tranebjærg tjente om høsten ved en mand. der drev hans lod. Så siger manden en dag: I morgen så kommer a ud at så rug for dig. Skrædderen mente, han spurgte om, hvor han ellers arbejdede, når han ikke var der, og svarer så: A er nede på Per Jensens sandagre. -A, du er en døv pranger, Syv skjæpper, Han mente jo, han havde...
Knud Gyldens/jerne på Stubbergård havde gjort så mange skurkestreger, medens han levede, så han ikke kunde få ro i graven, men så snart det blev mørkt, måtte han vandre fra kirkegården til gården, og der gjorde han sådan et spetakkel, så ingen mennesker kunde være der. Endelig var der en kapellan, som dristede sig til at vove en dyst med gjengangeren, men...
Der er en So ved Allerup i Nørre-Broby Sogn, og om dens Fremkomst fortælles følgende: Tre Brødre stod og arbejdede i en Torvemose der, og så kom de i Trætte med hinanden. Midt under deres Slagsmål sank de alle tre ned i Dybet, og Søen fremstod. Den er meget fiskerig, og fra den udgår mod Vest et lille Vandløb. N. Broby S., Salling H. Efter Anders Larsen,...
Hvor nu No skole ligger, stod en gang No kirke. Mens kirken stod, var hr. Jens Christensen Gjødstrup præst i He og No sogne. Der fortælles, at samme præst var en dygtig spillemand, hvorfor han var en velset gjæst på Volbjærg, hvor han ofte kom. Han fik ved herremandens hjælp lov til, at No kirke måtte nedbrydes og bygges til He kirke, på gi und af, at...
Som bekjendt har mange af klitbakkerne navne. Disse navne stammer som oftest fra gammel tid, en del af navnenes oprindelse kjender man, og jeg skal her meddele noget af det, jeg mindes derom. En bakke har navnet Russerbakken. Dette er dog ikke så ældgammelt, da det kommer af, at et russisk orlogsskib en gang strandede der og hele besætningen, 900 mand,...
Der er et lavt Sted, som Landevejen mellem Brøndum og Varde går over, en tre Fjerdingvej her fra Brøndum, der kaldes Barbras Sole. Der har en Kvinde, der hed Barbara, druknet sig i det Vandløb, og man fortæller, at hun skal gå der endnu med Hovedet under Armen. Pens. Lærer Jepsen, Brøndum. Brøndum S., Skads H.
På Astrup tjente en jomfru, der var selskabsdame der, og hun fik flere uægte børn. Dem gav hun mynderne at æde. Så gik hun igjen, og de fortalte af, te de kunde se hende o høje middag komme fra Astrup og til Kloster kirke, hvor hun var begravet, te sandet det hverrede rundt omkring hende. Se, det blev jo for galt, og så skulde hun manes. Det skulde...
Mens jeg var barn, hørte jeg der hjemme i Langtved, hvorledes barnepigen fortalte, at heksene stod og kjærnede vandsmør nede i Ellerenden, et lille vandløb, der førte ud i en dam ved gården og den gang drev en stampemølle. Mine forældre kunde ikke godt lide, at jeg hørte det. Skoleinspektør Møller, N.-Sundby.
En Gang var Samsø slemt plaget af Rotter, og Folkene kunde snart ikke bjærge dem for dem. De prøvede mange Råd, men lige meget hjalp det, indtil de endelig fik fat i en Mand, som påtog sig at udrydde dem. Han havde en Fløjte, som havde en sådan Magt, at når han blæste i den, kom alle Rotterne til ham. Men før han påtog sig at bortdrive dem, vilde han have...
Der går en Jomfru og spøger på Lime Mark nede ved Hejselstrømmen, det er en Lavning på Marken, hvor der i sin Tid ser ud til at have været et lille Vandløb. Måske det er Jomfruen fra Kås. Lime, April 1906. Lime S., Rodding H.
En gammel mand i Besser, Villads Havkrog, fortalte som en mand på nogle og firs i slutningen af halvtredserne, at hans bedstefader havde været med til at sætte bakker i den nuværende Besser made, som ligger lige klods op til nordsiden af byen. Havet har altså indtil for 100 år siden gået helt ind til den. Da lå fartøjer og både ankrede lige op til Besser....
Lige vesten for Skjærbæk Kirke har ligget en stor Gård, som kaldes Skjærbækgård. Der ligger endnu en 7, 8 Huse på Pladsen, hvor den har været, og som endnu kaldes Skjærbækgård. Der skal have været en Løngang fra Gården til Kirken, og forleden År, da de var ved at grave ned ved Kirkens Grundvold, mente de at have truffet på Løngangen, men de fik den ikke...
I Saltingsgrøften, et vandløb mellem Dalby nedre og Sødring enge, er der et bredt og bundløst hul, som hedder Fandens kålgryde. Det var ellers et kjørested, men så var der en gang en mand i Sødring, som skulde kjøre op i landet efter jordemoder til en husmandskone, og de kom hen til et sted, hvor der var svirebrødre, og dem kom han til at sidde og svire...
Der er et Vandløb imellem Bække og Verst, der hedder Eskildsbæk, og der er en Bro, der kaldes Eskildsbro. På BækkeSiden boede ved den Bæk en Mand, som hed Eskild, og han vilde have Mændene der omkring til at hjælpe sig at bygge en Bro, men det vilde de ikke, og så byggede han den selv. På den Måde gik det til, at den fik det Navn, idet den blev opkaldt...
På Ferritsleogård boede en Mand, som hed Salomon, det var Stamfaderen til næsten hele den Slægt, der boede i Ferritslev. I hans Tid spøgede det slemt på Gården, men det blev manet ned ude på Marken. En af hans Folk rykkede Manepælen op, da han var bleven en gammel Mand, og op af Hullet kom en Bræmse, og om Morgenen efter går der et Føl ude blandt Kvæget,...
