Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De skulde til at have dem en kirke bygget i Fcldingbjærg, og så vidste de aldrig, hvor den skulde ligge. Så gav nogen dem det råd, at de skulde fa to mandvolme tyre bundet sammen, og hvor de fandtes om morgenen, på den plet skulde de bygge. Så fandt de dem også lidt norden for byen. Da de havde nu fået materialierne samlet sammen og skulde til at begynde,...
En pige kom en dag op at age med skalken fra Mjels. Sa gav han sig til at snakke med hende og spurgte hende, om hun kjendte ham, de kaldte skalken fra Mjels. Nej, men hun havde nok hørt tale om ham, og han havde hverken gjort' hende ondt eller godt, og gav sig så til at fortælle, hvad hun havde hørt. Så kjørte han midt ud i Mjels vad og sagde: "Nu kan du...
Der har i gammel Tid været Sejlads ind til Skippinge, og der skal have stået et Slag der i Nærheden ved Blodsgårdene imellem Svenske og Danske på Dronning Margretes Tid. Der er en Hule, der hedder Blodshule, og der vadede de i Blod til over Knæerne. Der er også en Hoj, der hedder Blodshøj. Lars Julius Timm, Skippinge. Vallekilde S., Ods H.
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
Mandens datter eller sonnedatter, der havde arvet bogen efter sin fader, vilde en gang af med den. Hun lod den da med en jærnkrampe fastgjøre til en sten, der var så svær, at kun to mænd kunde bære den, og lod så stenen kaste i havet (vandet). Men da hun kom hjem, lå den igjen på sin gamle plads. Manden, der havde Cyprianus, tvang en tyv, der havde...
Der boede en bjærgmand i Himmerland. Han drog over til Livø og tog tjeneste, men hans kone var ovre på den anden side af fjorden. Når de så vilde til hinanden, måtte en af dem vade gjennem fjorden. Det blev de kjede af, og så bestemte de, at de en nat skulde lægge en dæmning fra øen over til landet. Bjærgmanden skulde begynde fra øen, og konen fra...
En Gang havde Fastrup Mænd været til Kirke i en af Juledagene. Den Gang var der nu ikke så mange her oppe, som der er nu, der var vel kun en 5, 6, og de fulgtes jo ad hver én. Nu har der vel været en Kro ved Kirken, og så har de været der inde, nok var det, det blev noget silde for dem. Da de så kom ned til Engen og skulde over Vasen, der kaldes æ Stj en...
To unge Mennesker vilde skyde Vildænder i den døde Sø, sådan kaldes en lille Sø, der er sydvest for Skive. Men de kunde fra Land ikke jage dem op. »Havde vi nu haft en Båd?« siger den ene. I det samme ser de én og vil nu vade ud efter den. Men da bliver den borte for dem. Så vil de gå over til den anden Side af Søen, da de troede der bedre at kunne jage...
Der er et grundt Sted i Viborg Sø, der kaldes Hyldebakkerne, og der har groet en Hyld, det er nu sikkert. Min Morfader hed Edvard Handberg, og han bandte på, at han havde set den, og han fortalte, at så snart den Hyld skød op, så skar de den af, for de kj endte nok Sybilles Spådom og vilde ikke, at den skulde gro op. Der er heller ingen nulevende, der har...
Da Sondbjærg kirke var opbygget, blev der sat en kobberkjedel, der var fuld af penge, ned i en dyb dam, der lå tæt ved Østergårdene; der skulde den stå så længe, til kirken brændte, så skulde disse penge bruges til at bygge den op for igjen. Der fortaltes, at når dammen blev tør, så kunde man se kjedelen. Så hændte det en gang, at dammen omtrent var...
På Noruplund var der en gang en herremand, som almuen kaldte den gale Per Bisp". Dette navn havde han faet, fordi han var så vanskelig at gjore tilpas. En gang havde han været kjørende i Æbeltoft. På vejen hjem kom han forbi en gammel kone, og han spurgte da, om hun vilde age med. Jo, det vilde hun da nok. Hun kom da op på vognen. Da de havde kjort lidt,...
Der var en præst her i Sunds, de kaldte Sunds. Han var ikke stærk i den her præken og vilde gjærne bruge lignelser for at gjøre folk begribeligt, hvad meningen var af prækenen. En dag vilde han fortælle menigheden, hvordan folk blev ved at vade længere og længere ud i synden, og så kunde han ikke gjøre dem det mere begribeligt end ved at vise hen til en...
Mens jeg var barn, så jeg en gang en taskenspiller gjøre sine kunster og fandt det helt overraskende; men en anden lille pige forklarede, at det var bare øjenforblændelse. Taskenspilleren Forblænder øjnene på alle dem, der er tilstede, så det kommer til at se ud for dem, som han vil have det; men kommer der én ind, efter at han har begyndt sine kunster,...
Harre vig kaldes i daglig tale Bredevig. En halvø skyder sig ud fra Vile land og en anden går ud fra Hjerk land. Fra hver især strækker sig en lang hale ud, så de næsten mødes, og når det er lavvande på det sted, kan man vade over. På spidsen af den søndre hale ligger en stor knot. En kjæmpe i Vile høje var bleven vred på Hjerkboerne og vilde have dem...
Gjengangeren i Palstrup skov råbte så højt, at det svarede igjen i grubekjedlerne i Kjellerup: "Palstrup skov og Døssing nårmark er vundet til Palstrup med stor uret." Hr Søren i Levring havde jævnlig for skik at tage sig en tår over tørsten, og en aften, da han havde gjort det, kom han gjennem skoven og hørte gjengangeren råbe som sædvanlig. Han gav sig...
En hel Del Karle kom gående fra Mærkend, og så kom de til en stor Plask Vand, for det havde regnet stærkt lige før. Så skulde de jo vade over, men fik i det samme Øje på et gammelt Hors tæt ved. »Lad os tæjj den Hest at ride på,« sagde én, »så bliver vi da ikke våde.« Han satte sig op. »Å, der kan gjærne være én til . . . .« Sådan blev de ved, til de var...
Juleaftensdag 1811 skulde der være auktion over et lille norsk fartøj, der var strandet tæt ved Torsminde. Meu der blev ikke meget ud af auktionen, for samme dag strandede derud for det sydligste af Fjaltring de to store engelske skibe Defence og Georg, og så strømmede folk der hen til. Det ene skib havde mistet en mast og kunde ikke klare sig selv. Så...
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at de...
Der gror endnu tre urter på pladsen, hvor Niels Bugges borg har stået, nemlig kommmen og hvidløg og en slags små røde nelliker. Gamle folk har fortalt, at når de vadede i det gamle åløb, som er lige sønden for, kunde de støde på pæle der, hvor vindebroen skal have ligget, da den jo førte over åløbet over til det faste land sønden for dette, marie kirstine...
