Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men efter...
I en mølle, kaldet Mellem-mølle, begyndte det på én gang hen ad vinteren at pusle og knage i alle huseue, og denne uro steg omsider til den grad, at en vagt af sognets mest behjærtede mandskab ordentligvis tilsagdes til at mede, indtil også disse blev betagne af forfærdelse, og til sidst stod møllen tom for mennesker. I denue tid havde onde magter en...
De gamle sagde, at der er ingen værre bondeplager end en bondesøn. Birkedommeren Knud Tejl i Torstedlund var også et slemt bæst ved bønderne, og han var endda fra Tejlhus dernede på Skjørping mark. Han var tillige godsforvalter der i Torstedlund, og så var der skrivestue i Årestrup. Han havde en broder, der boede i hjemmet der i Skjørping, og han var en...
Ersted
Her i sognet findes et kobbersmæltefabrik samt boleværk og nagelsmederi. Det or for nærværende tid forpagtet bort til fabrikurerne selv, som arbejde derpå, og bver bar sit værksted, hvoraf de årlig svare i forpagtning) nemlig kobbersmælteren 90 rdl., bolesmeden 40 rdl., og af nagelsmederiet gives årlig 30 rdl. De derpå fabrikerede varer afsættes i landets...
Skibet
Der har været en saltkilde omme under bakkerne imellem Harte og Kolding, de kalder den Saltkilden. Der var et saltværk der, og vandet til at drive det blev ledet fra Bramdrup mark ved noget, som kaldes Birkebjærg sønden om Stalderupgårds mose og i Stalderupgårds sø, derfra i syd om under Harte kirke og om under Harte hen til kilden. Det har været et stort...
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
For en 60 år siden var der en møller i Dollerup mølle, de kaldte Per Møller. Han var blot ejer af en ko, og han bandt møllehjulet sammen med reb. Nogle år efter solgte han den til Jens Kristian Jensen, der ombyggede møllen og anlagde en spindefabrik der. Han udvidede mølledammen, kjøbte snart al byens enge til den, og nu er alt i stor flor. Skj ær bæk...
De skulde jo møde til bestemt tid om morgenen ved hovporten. Her på Rask stillede de nede ved østerporten. Men den gang havde de jo ingen klokker, og det gjaldt om ikke at komme for silde, for så tog ladefogden imod dem i porten og pryglede dem, og så viste han dem op i borggården. Der havde tjeneren lov til at ga ud og prygle dem bagefter, og omsider kom...
De Spøtrup Røvere, nemlig Fader og Søn, traf en Gang Præsten i Handlen ude i Rørt Skov. Så kom de i Skjænderi med hinanden, hvad del var om, vides ikke. Præsten truede dem så med de blå Ærter, for han var ude på Jagt og havde Bøssen med sig. Så truede de ham med den røde Kok. De besluttede så at stikke Præstegården i Brand og satte det også i Værk. Sønnen...
Der var en gang en pige, som tjente hos jordemoderen i Vallø, og hun gik al tid og klagede over, at hun havde sådan værk i sine arme, som om hun var helt forslæbt af arbejde, og hun havde det dog så farlig godt på det sted, så hun kunde aldrig begribe, hvor det kunde være. Så en gang blev jordemoderen hentet ud, men da hun kom forbi en høj, kom der én ud,...
Min Oldefader Hans Pedersen blev svag og var syg i mange År. Han har selv skrevet sådan i en af sine Bøger: »Næsten 50 År jeg haver båret Korset, og næppe én Dag har været fri. Gud løs mig nu snart ud herfra til Helbred eller til min Grav.« Der blev forsøgt mange Midler til hans Helbredelse. En Gang blev Stuen, hvori han opholdt sig, så stærkt opvarmet,...
I Alsbjærg bakker er der en stenknold, og der er bjærgfolk. En mand gik og plovede der, og så fandt han noget ovnværk, der var i stykker. Han boede i den sønderste gård i Alsbjærg, der nu er brækket ned, og hed Anders Krog. Nu kunde han jo nok tænke, hvis værk det var, og så slog han det sammen med nogle søm; men bjærgfolkene vilde ikke have det. Da det...
1 et hus lige her vesten for nede ved Sjorup so der sad to skræddere og syede. Så gik konen der inde og lo og griunede. De kunde ikke forstå, hvad hun lo ad, men da hun havde gået sådan en lidt, spurgte de hende jo om, hvad hun lo ad. I så nok ikke de to bitte drenge, te der stod og tog jert værk og vendte det og så til det, de lo ad jer og var lige så...
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
I den gamle Krig fra 1801 til 14 kunde de ikke få Salt her i Jylland, og så blev der anlagt Saltfabrikker på forskjellige Steder, hvor de kogte Salt af Tang. Sådan var der en Fabrik ved Jerup i Elling. Der var en Karl, som skulde passe Værket, og så var der en Havfrue, som havde fået Lyst til at gå i Land og stå og varme sig der ved Kjedelen. Hun kom hver...
I en Gård i Dyrby (Gassum S.) var noget Skidteri. Det øste Kornet fra den ene Ende af Loftet til den anden. Så skulde Præsten Spentrup hen og sætte det væk, og han kjørte derned. Da de kom hjem i Gården igjen og spændte fra, sagde Præsten til Kusken: »Nu skal du lade Bæsterne gå ind med alt Værket på og så lukke Døren, og du må ikke kikke ud, om der også...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Rybjærg Hovedbygning har forhen været Bindingsværk, men den nuværende Ejers Fader har sat Grundmur i Steden. Tagværket er gammelt Egetømmer. Den vestre Sidefløj er endnu Egebindingsværk. Laden er gammel, og en Egebjælke, der sad i den vestre Ende, og hvori var udhugget Årstallet 1553, er nu fjærnet af den gamle Bruhn, da den var rådden. Stuehuset skal...
En kone var nede og forløse en bjærgkone. Hun vilde ikke vel spise der nede, og så sagde bjærgkonen: "Hvordan kan det være? når du får af dit eget mad, kan du vel spise det." - "Hvordau kan I få af vor mad?" siger hun. "Jo, det kan vi sagtens, for når I ikke gjør kors for det, så kan vi tage det, uden at I kan se det, det svinder ikke for jeres øjne, men...
Der lå en Mølle nede i Engen inde ved Låsby og norden for Tovstrup, og den Møller, der boede, han havde en Datter. Så havde han en Gang en Møllebygger til at holde Værket i Stand, og han blev Kjæreste med Datteren, og så spurgte han en Dag Mølleren, om han ikke måtte få hans Datter, for hende var han bleven kjendt med. Faderen sagde nej, for hun havde...
