Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand har fortalt mig, at en aften, han var kommen i seng, syntes han, der kom noget hen til sengen; han vilde tale, men i det samme var det, ligesom der blev lagt en tønde korn på brystet af ham, så det var ham umuligt at sige noget. Han vilde støde til én, der lå ved siden af ham, og kalde på ham, men han kunde ikke, og således måtte han ligge i nogen...
Som jeg spasered i skoven grøn, under en lind med blade skjønn', der blev jeg vaer så vakker en hind, jeg syntes nok, den var ikke blind, den falden var, jeg dristelig tiltalte samme behagelig: Og du skal med mig vandre hjem, kalender din du ej forglem. Jeg tog til almanakken snart Laurentius navn jeg fandt med fart, nu må jeg først vågen blive, så agter...
En mand fra Nielstrup havde tinget hans ligkiste af en snedker, mens han var levende. Snedkeren var fra en anden by. Da han så fik kisten færdig, træffer netop en mand at komme kjørende derom, som han var godt kjendt med. Han gik så ud og vilde snakke med ham, og han spørger ham jo, hvor han vil til at hen. Ja, han skulde da til at til Nielstrup. Du...
Et sted i Hastrup var det blevet galt med køerne, de gav ikke noget mælk. De tik da også fat i en klog mand, han opboldt sig nogen tid ene hos køerne. Hvad han tog sig for, véd jeg ikke, men da han kom ud igjen, pålagde han manden at våge over, at byens karle ikke kom og holdt sjov med pigerne, mens de malkede, og så skulde han lade dem malke køerne rene,...
En kone lå i barselseng. Så var der kommet noget troldtøj og havde forbyt barnet. Da hun blev vågen, kunde hun mærke det og sagde til pigerne, at de skulde lægge barnet ud på moddingen. Da de gjorde det, så lå hendes eget barn der, svøbt som det havde været i vuggen. Hun havde gjort kors i panden på det. Anders Højbjærgs kone, Havlund.
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
På en stor gård, a tror nok, det er i Sest sogn, skulde pigerne om sommernætterne våge over deres bleg, for det kom ikke ind. Det var forbudt karlene at komme ind til dem om aftenen, men hvad, de gik jo alligevel. Så så de, der kom en hvid jomfru henne i haven, og så blev de jo forskrækkede: "Huha, der kommer æ jomfru!" Men så blev den henne. De blev lidt...
For nogle år siden tjente der en karl på Glorup, 6om de kaldte Karl Tysker, og en sildig aften, da han stod i den såkaldte mørke port, så han, en ligskare drog igjennem gården. Om morgenen efter gik Karl Tysker op og meldte det til forvalteren, og da han havde aflagt beretningen, svarede denne: «Ja, det er godt, Karl!» Karlene på Glorup vilde tit drille...
Søren Smed kom en eftermiddag ind et sted i Ekkwud og var lidt svirende. Nu sad han der og pjåsede og snakkede så længe, til han omsider faldt i søvn der ved bordet. De vilde jo helst af med ham, og så spekulerede de på, hvordan det skulde gå til. De havde en grå gjeldvædder, og den trækker de så ind til ham der ved bordet og binder den til bordbenet og...
Kong Valdemar stod en dag og faldt i slum, da han vilde stå til hans hest, og så havde han en drøm. Da han blev vågen, ordrede han en tjener til under livsstraf at rejse hen og få drømmen udtydet. Han rejste nu omkring og spurgte efter klogo folk. Den første, han traf på, viste ham til hans fader, der boede i Dagbjærg Dojs. Den gang han kom der og fik sit...
De, som ville vide deres fæstemand eller fæstemø, våge over st. Agate eller julenat, sættende for sig tre slags drik: Vin, ol og vand, ti skal den person komme og tage til et af de tre. Men den, som fordrer, liannem, skal hverken le eller tale, uden den vil ilde fare. Én kaste sin dolk til hende, som lo, hvilken undvigte og forvarede den. Der de kom siden...
A er opfødt oppe ved Nissum kirke. Så hørte a en eftermiddag, at det næstsidste vers af salmen: «0, Gud ske lov, at stunden,» blev sunget vesten for huset. Vejen til kirken går norden og vesten for vort hus. A hørte det siden mange gange, men andre gjorde jo nar ad, hvad a fortalte. Så ved samme tid en dag hørte a og mine søskende og min moder det samme...
Da a var en knægt på en 18, 19 år, da kom min faders svigerfader ned at bo i et hus ved skoven, der skulde han have aftægt nede, og huset lige godt drives under gården. Så var a der nede at plove en dag, og om middagen sad den gamle kone og fortalte om et spøgelse, der kom over et hjørne, hvor nu skolehaven er, den havde en trekantet håt på og gik lige...
Bramdrup Kolding
En kone ovre i Hedehusene i Olgod lå vågen en nat og hørte, at de sang i laden ved siden af, for den stodte nemlig op til sovekammeret, Så stod hun op af sengen og kunde høre, hvad det var for en salme, det var nemlig en ligsalme. Hun blev stående oppe, indtil salmen var sungen færdig, og gik da i seng igjen. Den gang var hun enke, blev kort efter gift...
Hoven
En kone, som har tjent på en gård i nærheden af Odense, der héd Kamgård, har fortalt følgende: »Da jeg tjente derpå gården, var der en gartner, som rejste til Odense og solgte frugt og andre ting fra haven; men han bedrog sin herre for en del af pengene, som lian stak i hans egen lomme. Da han en gang kom hjem fra byen, var han syg og måtte gå i seng...
Når der lystes til bryllup første gang, gik brudgommen i kirke, anden gang gik bruden, og tredje gang begge to. De flyttede sammen 8 dage før brylluppet. Den dag bryggedes der, og de unge vågede den første nat, de var sammen, over øllet. C. Sørensen. Anholt.
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig ved,...
Når udyr nedlægger noget kreatur, vender da ryggen E. T. Kristensen: Danske sagn 49. af det i nord, efter at udy)et er bortgået, vil skytten ej våge over det, ti de siger, ban (udyret) ej mere kommer til det ådsel; men vender ryggen i sønder, når udyret er gået bort, våger de gjærne og er forsikrede, han kommer igjen til ådselet. j. ]}.
Forhen blev der liget over de døde. Den første nat efter doden sad familien og vågede ved liget. Den sidste, der blev liget over i Lbnborg sogn, var datteren af en kone, som almindelig blev antaget for en hegs. Ebbe Smed, Torstrup.
Dør en moder fra sit spæde barn, undlader man ikke at våge ved det de første nætter, efter at moderen er begravet. Skulde nemlig barnet tage til at græde, fik hun måske ingen ro i sin grav, men skyndte sig til det for at give det die, og det er aldrig godt, for barnet får altid en eller anden skavank, skjævhed eller lamhed. Det hændtes således i Vinum,...
