Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Neglene skal man skjære om fredagen, ellers får man kjærestesorg. .1. M.
I en anden gård var der ligeledes en nis, som havde sit ophold. Men så en skjon dag blev manden og nissen uvenner, fordi manden gik hen og fornærmede nissen. Som hævn derfor vred han den følgende nat halsen over på den bedste af mandens køer. Nu indså manden, at det ikke kunde hjælpe ham noget at tage nissen på den måde. Han sogte da at blive forsonet med...
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom nærmere,...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Henne i Lem var en kjæmpe, der var lige så høj som kirketårnet, når han sad på hans knæ, og så kunde hans ben nå ned til Nørre-Lem skole. En gang han sad i den stilling, kjørte der en vogn over hans ben. "Av," sagde han, "der var en loppe, der stak mig." Han var bleven noget uvenner med en kjæmpe ovre på Mors, og så vilde han drille den kjæmpe med, at Lem...
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
Pastor Holm og Thomas Andbæk var somme sinde gode venner og somme sinde uvenner. Det var ikke fri for, at præsten vilde gjore lidt nar ad Thomas, for det han ikke var god til at skrive for sig. Så havde præsten været ved at plove og det kunde han ikke ret komme afsted med. Han havde også en plet jord, der var havre i, og så siger han til Thomas: Her er...
1 min hjemegn, Hvejsel, kjendte man i min barndom (for 50
Min Moder var en Gang i Velling at bestyre Huset for tre Karle, der ejede en Gård, og så var der en gammel Kone. De var lidt foran Tiden der, og de havde selv Mejeri og lavede Smør, og så slog min Moder det i Bøtter. De fik da ti Skilling mere for Pundet end andre Folk. Derfor solgte de aldrig Smør til Naboerne og kjøbte endogså Smør af andre til deres...
Skjær man negle om mandagen, da får man magt over sine uvenner, sker det om torsdagen, da får troldfolk magt, eller Djævelen bygger deraf sin stol i Helvede. De vulgi.
Lever af en høne og ikk' af en stork, gid alle dine uvenner sad opp' på en fork. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Jens Kusk var, efter hvad gamle Folk beretter, næsten alvidende. Han kunde se på Folk, i hvad Ærende de kom til ham, og forundrede dem ved at svare, inden de spurgte. Han kunde sige til dem, der kom for at få Hjælp: »Rejs du kun hjem, det er i Orden.« Han havde en Gang liggende på Bleg et mægtig langt Stykke hjemmegjort Hørlærred. En Mand, der på en eller...
Der kom en gammel Nordmand til Kristen Blæres i Kras, det er ude på søndresiden af Nørlund skov. Han var skovfoged der, og konen hun siger Nordmanden nej, hun vilde ikke låne ham hus, der var så mange, der rendte omkring, én ud og en anden ind. Så måtte han gå ud i skoven igjen. Da fik manden ham at se, da han gik hjem, og spurgte ham så, hvad det var for...
På Krajbjærg mark, Hornslet, har været en kirke, der kaldtes det øde kapel. På nabobyen Balles mark i Todbjærg lå der samtidig en herregård, hvoraf der for en del år tilbage var spor. Ejeren deraf og præsten, der forrettede tjenesten i kapellet, var blevne uvenner, og en dag under gudstjenesten, da præsten stod for alteret og messede, skød herremanden...
Der er en gård på Mors, der kaldes Gammellund og ligger i nærheden af fjorden i Øster-Assels. Her boede en mand, de kaldte Thomas Pileben, over det han havde et træben. Han havde et porcellænsbrænderi i nærheden af hans gård, og han havde tyske svende der. Dem blev han uvenner med, og så brændte de det hele sammen for ham og rejste deres vej med...
Lever af en høne og ikke af en stork, gid alle dine uvenner cad opp' på en fork. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Der var en mand. der havde en høj på sin mark. Så en dag, han var ude at pløje på den ager, der lå næst ind til højen, og han havde en dreng til at kjøre ploven for sig, som var meget næsvis, da kunde de høre, at bjærgmanden var ved at kjærne smør der nede. Så er det, drengen råber: Når I får kjærnet, giv os så en kjånbryggi (o: meldmad med nyskjærnet,...
Præsten i Råbjærg han blev Uvenner med Manden fra Gårdbo, en Gård, der lå, hvor nu Søen er. For at gjøre Nar ad Præsten slagtede de så et Svin og lagde i en Seng, og så skikkede de Bud efter Præsten, han skulde komme og berette en syg, og de viste ham da ind i Værelset, som Soen lå i Sengen. Da Præsten endelig ser, hvad det var, han skulde berette, så...
En prøve på en slags rakkermål. Eljæn æsær ææn yy6løn eæn østeløn anland, ændænd yse onimson iæn ærnestjæn, ændænd yse uinlind ilind ændænd ilderlind ænnvænd. ommsond ægjæn aerhan ælsket in ærnegjam. a: Jeg ser en lys i Osterland, den lyser som en stjærne, dea lyser lig den lille ven, som jeg har elsket gjærne. Omen ivind uun ænnevænd uldeskuld iveblind,...
