Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
Der var en Kone nede i Kolpen, hun gik hen og hængte sig selv. Hun var en helt ung Kone og Datter i Gården og var nylig bleven gift. De sad så ved de gamle, men det blev den unge Mand kjed af og vilde have Skjøde på Gården. Det vilde de gamle imidlertid ikke gå ind på, og så blev han mærkelig og noget ond ved Konen, for han mente jo, hun kunde nok have...
I Hallum, Kvong sogn, var der for en del år siden en mand, som hed Per Tuesen, han var så urimelig klog, og derfor kaldte de ham Hallum præst. Men han havde pløjet sin nabo for nær, og en aften i hostens tid, sådan i mørkningen, da han var i færd med at tage korn ind også af den jord, han havde stjålet fra sin nabo, kom der en sort én til ham og spurgte...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af dem,...
Store-Abraham i Horne er den sidste kjæltring, der er begravet her. Han var født i Fruerlund, havde tjeneste en gang imellem og var i familie med Kasper Hodde, der blev myrdet i Dejbjærg hede. Han havde til sidst en gammel en, der hed Trine Let, at rejse med, og hende pryglede han, så det var sært, hun ikke løb fra ham. En gang satte han hans demant i...
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
Min farfader gik i gule hjorteskiudsbukser med solvspamder og 5, 6 knapper for knæerne. Dertil havde mændene blå frakker, de såkaldte siitrøjer, og kridhvide strømper og urimelig kjønne strømpebånd med dusker. Det var et langt bånd, der blev bundet i en sløjfe på den yderste side af benet, sm kaldtes en duske. Hertil brugtes så en lavpullet silkehat....
Det var en gang, i den tid min mormoder var malkepige på Egeskov (Kværndrup s.), at den pige, hun lå hos om natten, havde en slem bulden finger. Så en aften, da de var kommen i seng, mærkede Kirsten - min mormoder - at der var noget, der blev ved at klappe og stryge hende så urimelig blødt på den ene kind, og til samme tid blev der ligeledes strøget så...
En mand. der boede oppe på Langballe mark ved Herret skov, han havde været gartoerkarl på ViUvlmsborg, og han havde nu en god ko, der gav så urimelig meget mælk, for han dyrkede meget med roer og grøntsager. Men så blev koen sær, og de kunde ikke kjærne smør at fløden. Så kom de ned til min faders og fik fløde byt, og bag efter fik de lidt blandet imellem...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Der havde i lange tider gået spøgeri ved Ajstrup møllebro. Da så pastor Dahl i Fjaltring en aften kom der over, kom spøgelset til ham, og så manede han det ned, for han var nu så urimelig godt lært og skal ellers have været en god mand. Da han så kom hjem til sin kone, sagde han, at hun skulde brænde den skjorte, han var i. Hun syntes imidlertid, den var...
I Brande sogn ved Brand-ures høje er en høj, som man kalder Kjæmpehøjen, fordi den er større end de andre høje. Fra denne høj udgår nu og da om natten tre gloende pile så lange og så tykke som en vognstjært, og de slår da ned i en anden høj, der kaldes Sinkbæk høj og ligger omtrent en halv mil fra Kjæmpehøjen. I begge de høje boer der troldfolk, der om...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
På Gravballegård i Svostrup boede for mange år siden en herremand, der var så slem til at pine sine bønder. Omsider døde han, og på begravelsesdagen fulgtes hans lig til jorden af en urimelig mængde mennesker, der alle var glade. Men da følget kom fra kirken, forvandlede glæden sig til skræk, for på en af stalddørene sad herremanden og galede som en hane....
I Skibshj boede en husmand, der aldrig kunde få smør af hans køer. Fløden blev nidrig til nogen ting, og de var meget utilfredse med det og brugte mange råd. Så søgte de hen til Hals Præst. Han sagde, at når de kjærnede, skulde de tage to bitte sten, det gjorde ikke noget, om de var aldrig så små, når det blot var kampesten, og dem skulde de tage tillige...
Der var et menneske, der var både så urimelig rig og så urimelig gjerrig. Endelig bliver han syg og tror, han skal do. Så får han samlet hans rigdom i ene små guldmønter og resolverer, at han vil have dem i sig, for han kan ikke nænne at gjøre nogen godt med dem hverken i liv eller død. Så får han en bøttefuld sur mælk, smider pengene deri og rorer om, og...
Harritslevgård ved Bogense blev for 43 år siden aldrig kaldt andet end Roverborgen. Den skal have huset en urimelig masse rovere. Den danske konge måtte en gang til at tage sig af disse, og det gjorde han på den måde, at han en aften kom der til med sine folk og spurgte om, hvor langt der var til Bogense, og om han og hans folk kunde få logi, når de kom...
Det er somme tider tidlig om foråret, at man kan se en hel mængde snoge hængende hen ad gjærderne, der kan endog være flere hundrede. De går da på råd, kongesnogen sidder for det meste på sin hale midt imellem dem, men det skal ikke være så meget let at få oje på den. Men hvem der ellers kunde komme til at slå den ihjel og spise fedtet, han vilde blive...
Karen Marie Jensdatter er født den 29. oktober 1814. Hendes moders farmoder var godsejerfrue Lange til Gyllingholm. Hun blev 100 år gammel og var til sidst rørt af et poppelsislag. Men tørst havde hun da solgt gården og endte sine dage i Kjøbenhavn. Den ene af hendes sønner, Jens Nielsen Lange, var vidtløftig og slem til at spille kort, og så satte han...
En gammel Mand på Sandbjærggård fortæller, at han var i Bagerlære, og så ligger han og sover en Nat. Han havde en Onkel, der holdt så urimelig meget af ham, at hans egen Fader ikke kunde holde mere af ham. Da vågner han en Midnat, og der stråler et klart Lys om ham, uagtet det ellers var bælgmørkt. Midt i den Lysglands står Onkelen for hans Seng i en...
