Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Àby i Særslev lagde mærke til, at offeret svandt mere og mere. En dag han har fået sit pintseoffer, står han og piller lidt ved det og ser, at det er småt. Så tænker han: De skal dog have det at vide, for det kan ikke gå an at fortrædige en gammel mand på den måde. Så går han ned i korsdøren og siger: I (her nævnede han byernes navne i sognet),...
Sybille har spået, at Svenskerne skulde komme og vande deres heste i Viborg sø. Det er da også sket. Der skal ligge en sten i Viborg sø, og så har hun også spået, at der skal gro en torn op på den, og så skal der komme en skade og bygge rede i den torn. Den skal nok komme til at lægge æg, men den skal aldrig få unger. Jens Bærteisen, Vole.
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
To Karle var ude at grave Tørv, og så lagde de dem der ude at få deres Middagssøvn. Den ene sov snart hårdt og lå sådan og gabte, men den anden lå og sov ikke rigtig, han lå som og blundede. Da så han en Hugorm, der smuttede ind i Munden på den anden, men han kom for sent til at gjøre Værge, og så vilde han ikke åbenbare for den anden, hvad der var sket...
Når gåsen næsten har udlagt, tager mau æggene og lægger dem i lunkeut vand; et æg, der er unger i, vipper da så rask op og ned, hvorimod det rådne ligger rolig. Dem tog vi gjærne og lagde hen under en stikkelsbærbusk, for de er gode, når eu ko får skarn i sig. J. M.
Ole havde kun en helmisko, der levede af lyngen i klitten om sommeren, og til en forandring lyng med kålblade om vinteren. Den kunde næppe bære sig selv, mindre trække ploven. Da fik han dværgmanden i Salyjerhijw til at hjælpe sig o. s. v. Dagen før kampen fik Oles ko kalv, og da manden var gaet for at få en håndsrækning, slagtede konen kalven, hængte...
I Vissing skov var et sted, hvor deres barn blev forbyt, og de fik en skifting i steden, der havde et usædvanligt øjesyn, den satte øjnene stive i hovedet hele tiden. Den havde også et usædvanlig stort hoved, men læjt (lignede) ellers barnet godt nok. Nu vidste de aldrig deres råd. Så kom der én og lærte dem, at de skulde tage og lave noget dygtig...
Når vi lagde en gas, lagde vi den aldrig på de lange æg, for demoer der to blommer i. Der kan gjærne komme to unger ud af et sådant æg, men de bliver aldrig til noget og bliver fer det meste navlennger. .!. M.
Vi må ikke se i en fuglerede, for sæ kan ungerne ikke lykkes. Som dreng var a endogså ræd for at ånde i dem. Kristen Pedersen, Vivild.
Da Vorherre var korsfæstet, kom Storken og sagde: »Styrk ham«, derfor er den en hellig Fugl, som ingen uden Fare for Liv og Lykke tør gjøre noget ondt. Derpå kom Svalen: »Sval ham!« Derfor holdes den og i Ære. Lærken sang: »Læsk ham,« og derfor lovpriser den sin Skaber fremfor alle Fugle og er afholdt af alle. Men Spurven skreg: »Spark ham,« og derfor er...
Der var nogle Røvere i Bjærge Skov. De havde deres Kule ved den grønne Vej, der går fra Skjold over Ustrup til Horsens, og som nu går forbi Skovriderboligen. De havde også Lænker over Vejen med Klokker og overfaldt de vejfarende. Omsider, efter at man forgjæves havde prøvet på at fange dem og ikke kunde være tjent med at færdes ad Vejen, fandt Folk på at...
Per Vase fortæller, at hans fader snakkede meget om ulvene, der for hundrede år siden ikke var sjældne. Der blev sat præmie på dem og på at fange ungerne, og så blev de udryddede. H. F. Feilberg.
En tidligere Ejer på Baggesvogn, Abraham Unger, ligger nedmanet under en stor Sten østen for Gården. Præsten fra Tværsted, der manede ham ned, skal have indrømmet ham den Tilladelse, at han hver Nytårsnat skulde nærme sig Gården et Hanefjed. Han kommer først i Ladegården, og den brændte og er igjen opbygget 1832. Nu er han vel i Borggården. Sindal S.,...
Der var eu bjærgmand i Busbjærg, som opholdt sig i Hagenstrup mølle om natten, og det var folkene ikke tilfreds med. De turde ikke være der om natten og gik op til Amstrup og )å der. Men hvad passerer så ? En aften kom nogle bjørnetrækkere med en bjørn og vantedes kvarter, og så havde folk vist dem der til. Ja, de kunde godt være der, men der var...
Der var en præst i Søndersø, der hed Krag, og han havde mange børn, men også mange processer med forskjellige omkring i egnen. Oberst Holsten til Dallund havde en gang sagt, at han nok skulde rydde den kragerede, og så kom han en dag kjørende ad vejen til Vejerslev, da der kom en karl gående og keg ind i vognen til ham. Holsten var meget for at snakke og...
De skal passe på det første æg, ravnene de gjør i reden, og skrive et kors på det. Det første æg bliver også først udruget, også snart det æg sprækker, og ungen kommer ud, så må de passe at være til rede og tage den og hænge i en tråd lige oven over redet. Så flyver ravnen hen og henter en Stensurt og putter den i næbbet af ungen. Så er den usynlig. Den,...
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme; men...
En mand, som rejste omkring med en bjørn, m -\ han lod dandse for folk, kom en gang til et sted, hvor han gjærne vilde blive natten over. "Det kan du godt," sagde manden, "men her går spøgeri om natten, så ingen tør være her." - "Da tør jeg nok være her," sagde manden med bjørnen. Kort sagt, han blev, og alle folk på stedet drog bort, da det begyndte at...
Der var en kone, som var kommen i tanker om, at det barn, hun havde, matte være en skifting. Hun klagede sig over det til en nabokone, og denne gav hende de bedste råd, hun vidste, til at komme efter sandheden og få rådet bod på det. I folge disse råd tog konen barnet med ud i kjokkenet, hvor hun slog et æg i stykker, dannede to kar af skallen, prak et...
