Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
En gårdmand i Vorre, der hed Ras Nielsen, havde et skovskifte nede i Sorte-Mose, og så havde han jo Klemmen til at være skovfoged over det også. Så træugte Klemmen for at kjøbe noget rug, og han går da op til Ras og vil kjøbe det af ham. Men Ras havde ikke noget og vilde undvære, og Klemmen kommer hjem med den tomme sæk. Nok er det, så bliver Ras Nielsens...
Henne i Nielstrup var der jo også Høje og Krat og Anstalter, og så var der også Ellekjællinger. Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og når Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De så ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort Hår,...
Der var et lille Korn galt et Sted i Guldager, lav a var hjemme. Manden kaldtes Morten Tyrk og var en skidt Person, vi Born var så bange for ham. Når der kom en Høne på hans Landeri, så sagde han: »A skyder den, så kan I få æ Stumper.« Han og Konen kunde ikke komme til Rette, a har set, hun har fået Hug af ham i hendes bare Ende, og han plejede at sige...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun levede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.»...
Pastor Jantzen gik aldrig i seng inden kl. 5er 6 om morgenen, når de andre stod op, og det blev han også ved med, til han døde. Da tiden blev ham lang, vilde han gjærne have nogle til at sidde og snakke med sig, og så sad de og spillede kort og drak en dram med ham. Hvem der gjorde det, de blev vel betænkte i hans testamente, så de fik deres aftensæde...
Niels Blytækker var vester fra. Han var alle slags mand og skulde til det, de andre vilde ikke have med at gjore. Generalen på Engelsholm kunde slet ikke undvære ham. Han var en gang bleven uens med de Yejle skorstensfejere og siger så til Niels, om han kunde ikke feje for ham. Nej, jeg er ikke skorstensfejer, men blytækker. Ja, han vilde nødig fire for...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at sige...
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
Fru Ingeborg var ellers en slem troldkvinde. Huu murede Vorgård op og akkorderede med en skipper om, at han skulde sejle alle murstenene dertil. Men han fik ingen penge, sagde hun. forend han kom med den sidste ladning. Så paste hun på, den gang han kom med den, og lavede det sådan, da hun nu var en led heks, at han sauk, forend han kom til land, med hele...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
I forrige Tider var det jo meget mere småt ved Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan omkring...
Østergàrd blev Bisteds efterfolger i Husby. Han stod på samnio troesgrund som Jæger i Vedersø, så de to kunde godt siiiinien. Dog kom der nogen kjolighed imellem dem på følgende made. Ostergård var af den slags, der sparode på en skilling, men godt kunde undvære en daler. Han havde derfor ord for at være gjerrig, og flere deriblandt flere præster ...
I Højgård i Give boede en gammel hestepranger, der hed Mikkel Filskov. Det var"en forfærdelig karl. En mand fra Ullerup havde været i Vejle efter tømmer, og så løb læsset ned på bæsterne ned ad Lerbæk banke, og de tog selv og løb imod rækværket ved broen nede ved møllen, og manden fik hans hoved flået, så det måtte syes sammen af doktoren. Så træffer...
Lerbæk banke
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
En mand fra Stensballe kom til kammerherren på Stensballegærd og bad om lov til at tage et træ i hans skov. hvormed han vilde istandsætte sit hus. Kammerherren sagde bestemt rej, men manden blev ved. Da han atter fik et bestemt afslag, sagde han: Ja, så kommer a til at stjæle det, for a kan ikke undvære det. Dertil svarede kammerherren: Det må han F....
Der var en gammel præst i Råbjærg, der hed Vind, han var båtte tåbelig. Han prækede så længe, at de måtte til at tænde lys i kirken. Dot er længe imellem der kommer biskopper der, men i hans tid var der dog en biskop på visitats. Nu havde præsten så mange hunde, og da bispen var ræd for dem, lærte degnen ham at lukke dem inde i ovnen. Men han var en...
