Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Funder kro var en aften kommeu nogle mærxl sammen; de holdt dem en lystig aften og så også temmelig dybt i flasken. Da de så gik hjem, var der især én, scni var lystig og oven på det. Som disse krogjæster går allerbedst, ser de foran dem på vejen tre snehvide lam komne imod dem; alle blev med et ædru og gik til siden af vejon, undtagen den lystige, han...
Der er en Gård i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede så stærkt mange Steder. Sønnen var nu så dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Når de så var ude på Klapjagt, så havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte på, det faldt. Men så får han Kopperne, og de var jo...
På Svindinge Mark ved Nyborg har ligget en Gård, som hed Skramgården. Nu er den brudt ned, og det skete nok, fordi Skuloret voldte så megen Ufred der i Gården. Han viste sig for dem i mange Skikkelser, snart som en lille Mand med en stor, grå Hat på Hovedet og en stribet Trøje på, snart som Hund, So, Rotte eller Får. Han havde ellers sin egen Rolig i en...
Der var én, der hed Ovsel (Axel), ham kunde min oldefader huske, han gik altid nøgen undtagen på bryst og ryg, der havde han et fåreskind. Han brugte meget sådan at ligge ude på folks mønger om sommeren og sove. Så var det en middag, han ligger der og sover, da kommer der en killing, og den bider sig fast i hans store tå. Nu var det så meget et...
Her i gården druknede alle folkene 1634 undtagen 1 mand, der reddede sig oppe på hanebjælkerne, og så sad han der i to dage. I Blæsbjærg bandt en brud og brudgom sig selv sammen, og de strandede ude i Fædsted mose, Hygum sogn. frands mikkelsen, MEJLBY.
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Linde
Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggård, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille...
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
En jomfru på Astrup havde gået hen og druknet sig selv i en brønd lige østen gården. Så blev hun tagen op og båren ind i det østerste gulv i laden og lagt på strå, og så blev hun da jordet ligesom andre. Men hun gik igjen, og de kunde se hende ved høje middag, og så såre solen var nede, kunde de også se, hun kom. Det blev de jo kjede af, og så skulde hun...
Der var et sted, der var bleven stjålet noget. Manden var sikker på, at det var en af husets folk, der havde stjålet det, og han fik bud efter en klog mand, der skulde vise det stjålne igjen. Han kom og satte sig nu med en sort kok på skjodet. Så skulde alle folkene komme én efter én og stryge den ned ad ryggen med hånden, den skulde da gale, når tyven...
I kvægpesten dode alle kreaturerne her på egnen, undtagen deres på Gandrupgàrd. De meddelte så de andre gårdmand efter pestens ophor en ko eller to, som de kunde bedst. Jakob Nubr, SkrolJe.
For mange år siden boede der på Skovsbo (Fyen) en herremand, der solgte sin sjæl til Fanden. Så skulde han komme julenat og hente ham. Herremanden sendte alle sine folk til kirke i Rynkeby undtagen en eneste tjener, og han skulde gå ud en gang imellem og se, om der kom nogen. Til sidst mældte han, at der kom en vogn med 4 sorte heste for, og oppe på...
Jeg har selv set en gravsten, hvorpå in margine stod Waldemar Windsflet miles, som døde 1435 d. 24. maj og var en ypperlig mandhaftig stridsmand, og midt på stenen stod L. K. Laurentius Kolte med deres våben. Denne sten må vel være udsleben undtagen de få ord in margine, hvoraf resten var slidt bort. j. b.
Tidligere har det været brug at berede et varsel leje på kirkehvælvingen hvert år, men nu bruges den skik ikke mere undtagen i Viby kirke. Der henlægger kirkeværgen Henning hver nytårsaften halm til varselet, og i denue halm findes der et leje, og strået slides fra nytår til nytår så småt som hakkelse. En væver, Niels fra Viby, har for et par år siden...
I kvægpestens tid (omtrent 1750) fik alle Jes Tli.ivsens kreaturer smitte og døde undtagen et eneste. De lukkede en kalv inde i et lille rum oppe bag pisselen (storstuen) for at drætte den op der, og det lykkedes, den blev ikke smittet. Pastor Jensen, Ringenæs.
Fra Fyen haves en lignende vise, der nok også har været sungen ved bryllup, som følge af, at man der ej har skikken med nytårsgaver. Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lillie: tilsammen gror rod, og tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres villie. [Jens Hansens] hjærte det brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke,...
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var i...
Min bedstemoder både tarsk og slog lyng. Hun gik ud i heden og slog med seks stegte kartofler i hendes lomme. Hun kande både plove og stille ploven. En gang rejste hun hestene op om morgenen, og de lob endda fra hende inden aften. En anden gang, hun kjorte op ad en hulvej, kom de op at nappes, og så blev de så vrede, at de faldt over hinanden. Hun gik ud...
Portene i Karleby Præstegård kunde aldrig stå lukkede, og de var altid slået op om Morgenen, undtagen når Præsten om Aftenen selv gik ned og lukkede dem. Hestene kunde heller aldrig være rolige. Når Folk sagde, at det ikke passede, så kunde Jørgen godt samle sin Skjorte op og vise dem, at der var 5 sorte Pletter i hans Side, de var, ligesom de var...
I min ungdom fik vi ved gilder først kjødsuppe med kjødet i. nemlig oksekjød undtagen i slagtetiden, da de havde fårekjød, så fik de fersk fisk, det var mest trind fisk: kuller, torsk, også flynder, men aldrig med kartofler til kullerne fik de om efteråret, og torsken om foråret. Derefter kom hønsesteg gjæslerne leverede nemlig fon, der altid bestod...
