Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
På Bjørnkjær havde de fanget en Havfrue, og hun blev sat i et Kar ude i Kjøkkenet. En Dag blev Kokkepigen uklar med hende der ude og slog en Spand Vand på hende, men så greb Havfruen en tændt Brand og slog efter hende. Den stak Ild på Borgen, og så brændte den. Erik Lund, Halling.
Margretes Dige begynder ved Sønder Tinnet og går så nør på ad Hammer til. Derefter følger det Vejen ad Nørre-Snede. Det var ved Enden af den Gårds Mark der, som a tjente, og det findes også lige Danske Sagn. IV. 2 øst for Kirken, men det var nu ikke halvanden Alen højt. Dronning Margrete var i Kamp med den svenske Konge. Hun sendte ham en Kande Peber, og...
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
Der var et Slot ude på Stigsholm Sø imellem Halle By og så Vældal. Der er endnu en stor Ejendom der ude, som bliver lejet hen til Slåen hvert År. På det Slot boede en Mand, som havde en Broder, der boede nede ved Tranholm. Det var sådan to Småslotte. Så bliver Brødrene uens med hinanden. Der var en Dæmning imellem deres Ejendomme, og den, der boede...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Hvidbjærg Salling
Tæt ved den nuværende forpagtergård Bellinge har der før ligget et slot. Et par hundrede alen syd for Bellingegården kan man se slotspladsen ; vejen, som går fra Nykjøbing-Grønsund landevejen til Horreby, går midt over den. Slottet, som har ligget hor, har været omgivet af en ringgrav. Mod nord er den nu helt sløjfet, men mod vest og øst står den helt...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Nissers slagsmål. En plov som våben. havde de også én. Disse to kunde aldrig forliges, ti de stjal si forvovent fra hinanden, at de en dag blev uklar, og hver tog en bagplov i lianden, og med den sloges de så længe, tif hver havde kuns en lille stump i hånden. Lars Dybdahl.
Jeg har altid haft megen lyst til fiskeri. Da jeg nu var flyttet til Fårup mark, vilde jeg gjerne fiske i soen, men folk, som jeg talte med om det, gav mig altid den besked, at det ikke kunde nytte, jeg prøvede på det, for fiskene i Fårup so var bundne, så ingen kunde fiske der. På min nærmere iorespørgsel hørte jeg da, at en gammel Nordmand i sin tid...
Der var to fiskere fra Tyboron, der blev uklar, da de kom i land, og så tråd den ene den andens kurv i stykker. Han gik så op til Vestervig Kloster og mældte ham til Peder Nielsen. Så satte han ham i polsk buk. Det var om torsdagen, men om sondagen, da præsten kom i kirken, kunde han ikke forrette tjeuesten for gråd og jammer af ham, der sad i bukken. Han...
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
Mine forældre boede henne i Kjærsgård, og så Hyttede de derfra, da a var fire år, og hen til Støtrup at bo her i Farso sogn, og det var nok dwarre, som flyttede med dem. Det var, mens a var bitte, da vilde min moder gjore et besog henne i Strandby, og som hun går, ser hun en stor høj, der kaldes Bavnehøj, forved sig, og der lå uhyre meget hvidt linned på...
Der var et par kjæmper, den ene i Bomm-Eshøj og den anden i Hasle høj, og de var blevne uklar. Så skulde de slå efter hinanden med køller. Han på Borum Eshøj slog det første slag, men det gik så meget fejlt for ham, at han slog det hul ved Bratrand, der kaldes Brabrand sø. Så skulde han slå om, men da havde han ikke flere kræfter, og køllen kom ikke...
Der ligger en Lindorm under Astrup, og den har sit Hoved under Lævverebakke, men Halen ligger under Astrup. Så snart han tager hans Hale, så søkker Astrup i Afgrunden, hele Gården søkker. Der er to Ting, der skal passere forinden, men den ene Ting kan a ikke huske. Den anden Ting er, te Herrerne på de to Gårde skal komme sammen og bliver uklar og kommer...
Den sidste præst i Grætrup hed Hjenn, og Tise hørte den gang til Grætrup. Så var der to søstre i Tise, der var udspekulerede hekse, den ene kunde gjore ondt, og den anden gjøre det tilbage. Den gang de blev så gamle, at de ikke kunde gå, så skulde folkene kjøre dem til kirke. Men de kunde gjore dem så tunge, at folkene kunde ikke kjøre dem på hjulbøren,...
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
Der fortælles, at teglbrænderen på Vosborg var bleven uklar med manden, og så en gang han gik ad byen, sagde han til karlen: "Lad mig nu se, at I kan bage så stor en kage, at man ikke kan løfte den af ovnen." De forstod hans mening, så den gang han kom hjem, var stenene brændte sammen, og således ligger de endnu i en engbakke på den søndre side af...
I forrige tider satte folk i Nordby kræ ud på heden. Så boede der en mand på Armhoved, de kaldte ham Hedekougeu, og han skulde vogte det. Men han blev uklar med Nordbyerne, og så slog de ham ihjel en dag, han var gået til kirke. Der sidder en sten i det sydvestre hjørne af kirkegården, og der er blodpletter af ham på den, der skal han være begravet ved....
