Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man søgte efter Skatte i Palnes Høj syd for Tisted og grov Hul på Højen. Så fløj der et Uhyre ud, og det brølte: »Må jeg ikke i Palnes Høj blyww, så vil jeg til Frejrhoj flyww, derfra skal I mæ aldrig dryww.« Det mente Folk var den Slemme selv, og han boer nu i Frejr Huj.
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Den bekjendte store sten i Tirslund skal være den, som Harald Blåtand lod kjøre efter Jælling til. Den siges at ligge på en uhyre stor jærndør nede i jorden. john hansen.
I nærheden af Humble kirke (der ligger V/2 mil syd for Rudkjøbing) findes på den flade mark en meget stor stensætning, hvorom sagnet mælder, at der skal oldtidskongen Humble være begravet, og at byen Humble skal have sit navn efter ham. Om denne store stensætning vil sagnet vide, at der skal være nedlagt ved kong Humbles lig en uhyre stor guldkjæde, der...
Vasevejen ved Trøjborg har fra umindelig tid været i rygte for spøgeri. Kjørende folk føler pludselig, at der vælter noget ned bag i vognen, og denne bliver af en sådan tyngde, at hestene ej kan komme frem. De puster og springer, og de hvide skum ligger på dem. Bliver det muligt at nå den sidste bro, hvoraf der findes tre på vasen, så bliver vognen...
På Dejbjærglund boede en herremand, som havde megen omgang med Fanden. Han væddede en gang med den Onde om, at F. ikke kunde indhegne Dejbjærglunds mark i samme tid, som herremandens kapellan kuude messe. Væddemålet gjaldt herremandens sjæl. Om sondagen begyndte kappellanen at messe, og det gik uhyre rask, for det havde herrerånden befalet ham, men imens...
Pastor Barfod i Bjærgby havde forhen været præst i Grønland. Der skulde man tro, han var bleven hærdet, men alligevel færdedes han aldrig ude uden lådden pels og paraply. En dag var han ude at kjøre i en stærk solvarme, og en lærer var med ham, der sad let påklædt og svedte på vognen. Så siger læreren: Hvordan kan De holde det ud, så meget tøj Do har på...
Ved skattegravning i en bakke på Lyngå markskjel kom eu lille trold ridende på en kok, der trak et uhyre stort læs hø. De gravende så vel til siden, men vedblev dog deres arbejde, indtil hanen ved siden af dem lod en dygtig fj . .. gå løs, hvor over en af selskabet brast i høj latter og udbrod: "Det var dog en Fandens kok!" R. H. K.
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
En mand enten fra Gudbjcerg eller Lakkcndrup kom ved aftenstid gående hen ad en vej. Nu horer han noget komme lobende ham i møde, det trampede i vejen som en firskoet hest. Nærmere ved så han, at det var en uhyre stor hund af det grimmeste udseende og en meget lang lådden hale. Den foer lige ind på ham, drejede så lidt til siden og forsvandt, P. jensen.
Samme provst kjørte en aften over vejen ved Tybjærg. På én gang gik hestene i stå. Karlen skulde nu lette hovedlaget på den ene hest og gå foran og se tilbage. Så så han et uhyre sidde bag i vognen. Nu skulde han tage det frahånds baghjul af og smide op bag i. Da han kom hjem, skulde han skyde vognen ud i en dam og lade den stå der til næste dag. L. N....
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt udenfor...
En søndag, medens folk var i kirke, var der kommet en Hudorm og havde lagt sig uden for Bis kirkedor. Da folk nu kom til doren og så det fæle uhyre, blev de meget forbavsede. Nogle af de forreste sprang over den, men da den begyndte at rejse sig, måtte de øvrige søge ud af vinduil erue. Så måtte man lave en anden udgang og opføde en tyr og nok én o. s. v....
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
Ribevejen Vejle
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
Midt på Kokkedals marker, tre og en halv mil fra Kjobenhavn, står en uhyre bøg, der tjener som sømærke for Sundet og kaldes Fruens bog. Her har forhen stået en stor skov, og her gik en aften nogle piger, der kom hjem fra deres arbejde på marken, da der pludselig opstod et slemt uvejr med lyn og torden. De løb alle sammen for at nå hjemmet med undtagelse...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der hed Grabe, han lavede jo og mange kunster, te folk var ikke tjente med. Da han var død, var de ham derfor ikke ledig i Skanderborg, han drog jo omkring og gjorde dem besværlighed på sine tider. Så skulde de jo til at sagne over om at have ham manet, og de fik fat i Slanter-Lavst fra Blegind, som folk brugte...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
På Olgod kirkemur ser man indhugget en flået hest og en skjæppe og en dolk, og sagnet fortæller, at for mange år siden boede der på Hejbolgård en bonde, som var kirkeværge, og da han en gang kjørte forbi kirken, så han, at lysene brændte oppe på alteret, og så bandt han hestene, gik ind og slukkede dem. Da han kom ned til kirkedoren, så han, at de brændte...
