Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ejeren af Rask liavde en skytte, som havde fældet en hjort af kongens, og han blev greben på fersk gjerning og ihjelskudt som krybskytte. Men dermed var sagen endt, også hans herre skulde lide, og hvem hans herre var, skulde liberiet godtgjore. Til den ende slæbte jagtbetjenten den dræbte skytte med sig. Imidlertid faldt mørket på, og da det var en kold...
En mand, som har tjent i Voermark, har fortalt mig følgende: "Da jeg tjente der, havde vi altid uheld med vore kalve; når de var vokset noget til, så lå de gjærne om morgenen og var døde i båsene. Vi hentede den kloge mand fra Frørup; han kom en aften, da det var et forfærdeligt mørke og regnvejr. Jeg tilbød ham at følge ham ud omkring med en lygte, han...
Kvinderne må ikke spejle sig- med natkappe på, det volder fortræd. A. Smith.
Vejle
Da a en aften kjørte ad landevejen imellem Lille-Hjøllund og Kristianshede og kom til et sted, hvor der går en lille kirkevej fra Kolpensig tværs over landevejen, da bliver hestene sære og går i grøften for mig, og da a står af, er den ene kobbel aldeles væk. A tager ned til Kolpensig, hvor a havde en svoger, der boede, og bad ham se efter den næste...
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
Der var en gang en mand, som havde det uheld, at der hvert år døde to, tre køer for ham. Det kom af, at en kone der i byen, som kunde hekse, trak sine køer hen til samme vadested, hvor manden vandede sine, og lod dem drikke der pintsenat, hvorved hun så gjorde kunsterne. Dette her blev manden klog på og passede hende da op en pintsenat, og da hun kom, gav...
Da præsten i Vilstrup og hans karl en aften kom kjorende gjennem Haraldshjær skov efter Vilstrup til, stodhesteuepå én gaug stille og kuude ikke trække voguen af stedet. Præsten bod da karlen tage det ene baghjul af og lægge det op i vognen. Karlen gjorde det, hvorpå han satte sig op igjen, og nu kjorte de videre på tre hjul, alt hvad remmer og tøj kuude...
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Ovre i Torning boede en gammel kone, som hed Ma Oråå, hun havde ord for at kunne hekse. En mand, der boede i nærheden, var en dag gået ud på jagt og traf da en hare, som han skød det ene lår i stykker af. Men til alt uheld var det netop Ma Gråå, og siden den dag gik hun og hinkede på ét ben. j. j., R.
En herrerånd Munk, der ejede Andkjær og Sillerup skove, blev dødelig forelsket i en af sine hovbonders døtre. Denne havde imidlertid til alt uheld en kjæreste, som herremanden fortrædigede på alle måder. Pigen havde han flere gange oppe hos sig og lovede hende fløjels- og silke-klæder, kronede dage, kort sagt: guld og grønne skove. Men hun blev sin...
Der boede en Mand i en lille Gård østen Kirken i Østerild, han havde en Broder, der boede i Bjærg. Lige i Bygsæden kommer der en bitte Dreng rendende fra Bjærg til Østerild: »Æ skulde sige fra min Fader, han er værgeløs bleven så syg. Moder troer ikke, han kan leve. Vil du ikke komme derover?« »Det kan æ snart ikke,« siger Manden, »for vi skal have sået...
Jeg kjendte to koner i Svendborg-egnen,Elsebet og Maren Norskens, som jeg var meget bange for, da folk sagde, at det var hekse. Elsebet kom en dag ind i skoven, da vore karle fældede træer. De troede straks, der vilde ske en ulykke, og der faldt også et træ om og slog Tyske-Peter ihjel. Når man mødte én af de to, skete der næsten altid uheld. En dag mødte...
Bonde Banke-Per i Bondebanke-Gården ved Torup i Hammer Sogn havde Cyprianus og kunde gjore både ondt og godt. Han var også søgt som Dyrlæge. Jeg turde nu aldrig kjøre med ham, men en Gang blev jeg som Dreng sendt ned til ham for at få Råd for vore Heste, som havde Lus. Så gav han mig noget, der lignede Snustobak, og det skulde vi koge og vaske dem i. Det...
Der var noget i Tovup, de kaldte Stejlegraven, det var nord for den norderste gård i Torup. Der er folk blevne stejlede. I den næstnorderste gård havde de altid sådant et uheld på kreaturer, og så blev der rådt dem, at de skulde få et menneskehoved af en, der var bleven rettet, og lægge på en bjælke. I min moders barndom lå hovedet også på deres...
Mens jeg tjente på Hovgård, kastede køerne deres kalve ind ad en kant, og vi hængte rævekroppe op og søgte dyrlæger, men alle råd var foigjæves. Ejeren hed Pedersen og havde været apoteker i Kjøbenhavn, men havde solgt apoteket dér og kjøbt Handbjærg-Hovgård. En aften var jeg iude i en smugkro på Hvam hede, og der sad en person, som var landløber og...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
I Fensmark ved Næstved ligger Dragehøjgård, som har fået sit Navn efter en Høj, Dragehøj, som har ligget nær ved Gården, men nu er sløjfet. I den Høj havde de underjordiske deres Tilhold. En Gang skulde de have en stor Festlighed, for deres Konges Datter skulde giftes med en anden Bjærgkonges Søn. Da de nu manglede de fornødne Sager til Gjæstebudet, bad...
På en anden gårds mark i Åsted er også en høj, der kaldes Stjenshøj. Manden tyktes, at det var skjønt at grave i højen, for han havde hørt tale om noget, de kaldte oldsager, men så fik han sådant et uheld med hans kreaturer, hoveder og heste døde for ham, og han var lige ved at gå fra gården af armod. Han var nu meget forknyt over det. En dag, han kjørte...
Her i Brundby lever en gammel fattig Husmand, kaldet Styrmanden. Han er født 1798 og er en af de yngste af 14 Børn. »De store Folk har altid så mange Kunster,« siger han, og da Moderen var høj frugtsommelig, gik hun i Kirke, blev der overfalden af Fødselsveer og fødte ham da her foran Alteret i Tranbjærg Kirke, efter at Menigheden på Grund heraf havde...
Der var en Mand på Ærø, de kaldte Kloge Niels på Ærø, han hed ellers Niels Smed, og han var en farlig én til at bilde dem noget ind på Langeland. Når der skete Uheld på Kreaturer, eller de ikke kunde få Smør, så skulde de have hentet ham. Mine gamle Bedsteforældre havde i de første År haft et forskrækkeligt Uheld med deres Heste. De havde Snive, og når...
