Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
155 datasets found
Danish Keywords: uheld Organizations: Berkeley
Venstre øje og højre kind, der sidder gode venner ind' (når det ringer for venstre øre, eller højre kind bliver rød). J. Kr. Nielsen, Grindsted. Godt og dårligt møde.
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
En mand havde stadig uheld med sin avling, den slog fejl for ham, og han søgte råd hos en klog mand, der fortalte ham, at hans agre var forheksede. For nu at få at vide, hvem der vai skyld i det, skulde han læsse et læs gjodning og kjøre ud på en bestemt ager og lade den stå der påskenat over. Påskemorgen sad der så en kone og red på moglæsset. Det...
Når høstkarlen har det uheld jævnlig at tabe leen ti draget eller tit at hugge den i jorden, betyder det. at han aldrig nier vil komme til at høste på den mark. K. M. BoMn.
På Christen Jørgensens Lod i Stoense Byes Bringsmark findes en aflang Gravhøj. Formodentlig har denne Høj Overtro at takke for sin Konservation, da der strags ved sammes nordre Side findes en liden Hulhed som en ubetydelig Engplet, ved hvis Oppløjning en Mand havde det Uheld, at en af hans Heste brækkede et Ben, og en anden, der skal have været dumdristig...
Drømmer man om lækkerier, betyder det uheld. H. V. R.
København
I Sandvig boede en mand, der hed Jørgen Jensen, og ban var jo så frygtelig til at bande, og hans kone, Ane Jørgens, var sådan lidt klog. Denne Jørgen Jensen han havde et år så meget uheld med hans kreaturer, og så gik han og bandede over det hver dag og sagde: »Jeg kan ikke forstå, andre folk kan få sig en nisse, og jeg kan ingen få, jeg har endda så...
Sagnet vedligeholder sig endnu i Borbjcerg med hensyn til farten over Kirkebækken, og jeg véd, at enkelte for deres dod har taget lofte af deres efterlevende om ej at fore deres lig over denne bæk til kirkegården. Dog er der i de sidste åringer fort enkelte lig af børn og andre, som ej brod sig derom, derover, og intet uheld er mødt derved. H......
Borbjærg ved Holstebro
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde han,...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Ved mine bedsteforældre, der boede i en gård i Jelling by, var der sådant uheld en tid. Bierne sværmede om vinteren og lå og var døde. En ko skulde få kalv, men det gik langt over tiden, til kalven bavde fået horn inde i koen, og de måtte til at slagte den, da den ikke kunde føde. De havde også et par heste, der kom løbende hjem fra marken og døde med det...
For nogle år tilbage hændtes det, at hellig Anders kors kom til at se meget ramponeret ud, da de stivere, som holdt det, var gåede i stykker, og korset kom således til at hælde til den ene side og truede med at falde ned. Den mand, på hvis ejendom korset stod, han hed Peder Kristensen, fik nu sådant et uheld med sine kreaturer, så han var nær ved at gå...
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
For en 44, 45 år siden, det første vi kom her, boede der en kone her lige ved siden af, og så længe hun var der, havde vi uheld med vort væsen, især havde vi sådant vanheld med vore får. Ét forår lagde vi 12 får i digesgroben, lige så snart ét var død, lavede et andet sig til. Sådan gik det for resten en snes år. Så kom her en rakkerkone, som vi kalder...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Har man uheld med kalve, lader man dem drikke mælk over kirkejord, som man stiltiende har hentet fra en ny grav, så dur de ikke men trives godt. Th. L,
Sale ved Bjerringbro
For nogle År siden, men det er da ikke længere tilbage, end at jeg kan huske det, var der en Mand i Søndervrå, og han havde en Bås i sit Kohus, som der altid var Uheld ved. Hans eneste Barn var en lille Pige, og da hun blev så stor, at hun kunde gå ud og lege, lagde Moderen Mærke til, at der tit kom en anden lille Pige og legede med hende, og hun tog...
Hopper, som er med fol, må ikke spændes for en ligvogn, for sæ får man uheld med føllene. Vendsyssel. Kr. Ostergàid, Ashland højskolc.
Bliver der et år mange sorte lam, er det tegn til uheld. Erslev. h. Th. Nybo.
Vester-Assels Mors
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. “Ja, hvordan da?” siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
da-etk-jat_06_0_01187
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...