Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mads Thomsens i Peder strap havde sådant uheld. De trak en dag en plag ud på marken, og den faldt, <>gde kunde ikke få den op. Så tager han over til Maren Håning, og hun siger: »Når du nu kommer hjem, vil der komme en mand og hjælpe dig, men du skal sige: A kan nok få den hjem uden din hjælp, og så tager du ved grimeskaftet, så skal plagen nok...
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
Ser man i drømme den klare lue af en ildebrand, betyder det held, den kvalmende røg: uheld. P. K. M.
I Ravnclrup, Gislev sogn påFyen, boede en mand, som havde meget uheld med sine kreaturer, så han til sidst troede, at en heks forvoldte det. Da lod han sin søn kjøre hen for at hente en klog mand, som skulde hjælpe ham. Men på hele vejen der hen var hans heste så ustyrlige, at han næppe kunde holde dem, ng en gang, da han kjørte igjennem ved et led, foer...
A har set en jæger skyde en hugorm ud af sin bøsse, da han troede, den var forgjort. Han havde haft uheld den dag og skød dårlig. Han stoppede den ned med sin ladestok. efter at have drillet den noget, og så listede den også derned. Derefter skod han den ud imod en sten, lige te det smadrede. A vilde have listet ham til at lade det være, men det var der...
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
En Mand i Brydegård, der hed Mikkel Pedersen, han havde meget Uheld med Kreaturer og søgte da til den kloge Frands på Slæden (o: Sletten). Han rådede ham til, at han skulde nedgrave en levende Ko eller Kvie under Dørtræet, som de andre skulde gå hen over. Uheldet skulde da nok gå væk. Manden havde en Kvie, som var syg, men den var dog levende, og så grov...
Vi havde svært uheld på vore heste, et år mistede vi således tre følhopper. Så kom min fader, der boede i nabosognet, bor over, og han sagde, at det skulde han forpurre. »Nu skal vor bund have hvalpe, og så kommer a med et par af dem og graver dem levende ned uden for stalddøreu.« Det skete o°sá, og siden har vi F. i mig intet mistet. Hasmus Antonsen...
Gravers Nørgård hed en mand, som boede i Stenbjærg ude ved Vesterhavet. Han havde for skik hvert år at sejle til Norge med gryn, da dette gav en god profit. Når han kom hjem fra disse ture, skulde skuden gjerne renses og fejes. Der var så nogle gamle koner, som havde den bestilling, og derfor fik de aldrig andeu betaling end de gryn, der var bleven i...
På en mark i udkanten af Lyngå sogn er der en brønd, om hvilken fortælles, at mange mennesker har valfartet til den. Når nogen havde uheld på en eller anden måde, gik de straks til brønden og vaskede hånd eller fod, eller hvad det nu var. Var det et kreatur, som fejlede noget, så fik det vand fra brønden at drikke. Det var især st. Hans aften eller...
Per Andersens kone var også slem til at forgjore kreaturer, så en gårdmand, der boede ved siden af hende, havde uheld med dem til enhver tid. Enten dode de, eller de vilde ikke trives, for hun gik altid og strøg på dem, og det var, både når de stod i stalden, og nål de var på marken. Det kunde de ikke få hende til at lade være, indtil en dag, da manden...
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
En mand i Fruering havde sådant uheld med sine kreaturer, at han snart var bleven helt øde. Så havde han hort om en sva^rt klog mand ude i Vesteregnen, og han besluttede sig til at rejse ud at spørge ham til råds. Da han havde redet en tre dages tid, kom han en aften netop kl. 12 til et sted, hvor der før havde stået en kirke, og der horer han sådan en...
Min Fader boede i Skamstrup norden for Åen og hed Jørgen Sørensen. Han fiskede med et Skydgarn, sådan kaldes et Garn, der sidder på en lang Stang, som kan række over hele Åen, og når en så skyder Stangen over og så igjen trækker den til sig, så bliver Garnet liggende. Men så var det en Gang Garnet var væk, og han kunde se, det var blevet slæbt op til den...
Læreren i en by ved Grenå havde stor øvelse i at hjælpe koerne under en vanskelig fødsel. En nat blev han hentet til en ko i nabolaget. Da alt var kommet i orden, siger manden: Hvordan kan det dog være, at der så ofte er uheld over mig med min besætning? Ja, siger læreren, grunden til alle dine uheld kan ses i grævningen bag ved hvert eneste...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i Udstrup,...
Den 1. Maj såvel som st. Hans dag må ingen bede om mælk eller om at låne noget af andre, da sådant medfører uheld og fortræd. M. G. Krag.
I Bejsby sogn boede en mand og en kone, der havde en eneste søn. De havde en vinter det uheld at miste deres kreaturer én efter én, så det var tydeligt, at de var forgjort. Så rejser sønnen hen til Græstedbro for at få råd for dether. Da han kommer der, skjærer Højer et lille bitte bul som et øje ind i døren til en mørk stue og siger, at ban skulde kige...
