Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Højgård har der ligget et Slot, og der ligger endnu Murbrokker på Pladsen. Der fra det Slot af og ap til Jelling Høje skulde der gå en Kobber-Løngang. Der skulde også være gravet et Guldføl ned i Slotsbanken, og det skulde være af så stor en Værdi, at når det fandtes, så skulde det kunne udbetale al Landets Gjæld. Grejs S., Nørvang H. Jørgen Pedersen,...
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter. Nu skal vi høre et par af...
Min Bedstefader hed Niels og boede i Hyrup i Stovby, og hans Broder hed Jens, der havde fået en Gård med sin Kone og i flere År levede sammen med hendes Forældre. Men så blev den ham tilskreven, og i Anledning deraf blev der holdt et lille Gilde. I Overmod kom han der til at udtale, at nu vilde han nok leve en Månedstid for at se, hvordan det var selv at...
Af Præster i Skorup og Tvilum var Wulff den første, jeg kjendte. Så kom Calundan, der var en elskelig Mand. Efter ham kom Jacob Kjær. Han var en Modsætning til Cai., var en lille værkbruden Mand med tæt afklippet gråt Plår. Søren Vestergård i Dallerup, der var Snedker og Tømmermand, besøgte ham tit om Aftenen. Ved Aftensmaden drak Pastor Kjær en halv Pægl...
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse til...
Pastor Wellejus i Vorgod kunde ikke udtale Bogstavet 1. Når han skulde bede for Kongehuset, sagde han, at han også bad for Enkedronningen Karonine Amanie. Han var en meget tarvelig Præst og holdt meget af en stor Snaps. Han red stadig til Nørre-Vium til Tjeneste. En Dag mødte han på denne Tur Madsen på Skrumsager og beklagede sig over sit besværlige...
Der var en præst, som lå for døden. Da ånden var af ham, kom en anden præst til at udtale sig om, at han var ikke værd, han skulde komme i kirkegården, han var ikke bedre værd, end han skulde puttes i et markskjel. Så traf det sig en aften, deu levende præst havde lagt sig lidt på sengen, at da kom der en anden én ind, og det var den døde. Han lagde en...
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: Æsi (o: Eskild). Hvad behager? sagde præsten. Æsi. Æsi! sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder? Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!
På bagsiden af Glenstrup kirkes alter står udskåret: Anno 1711 var pesten i Haclist (det udtales endnu Hajest). Der fortælles, at i den sydostlige side af byen lå den gang et bus, hvor der boede en enke med to voksne døtre. Man vidste ikke, hvor de stammede fra. De var lidt fine, og herremanden på Tjele havde sat dem ind i huset, han ejede nemlig hele...
Didrik Jørgensen i Vinding ejede et Hus nede i sin Skov ved Vindingland, og der boede en Mand, de kaldte ham: Si-atte, for det han stadig brugte det Udtryk, at han skulde se efter i Skoven, og så må han vel ej alene have haft en dårlig Udtale men og været en Slags Opsynsmand der nede. Så en Dag så' han, at Didrik Jørgensens Vogn holdt henne ved Huset, og...
Når pastor Tegdcr i Feldballe var i Nodager til sidsttjeneste, tilbragte han aftenen hos hans nabopræst i Kolind, og skulde der holdes taler ved særegne lejligheder, som f.. eks. ved kong Frederik den Sjettes dod, så lånte han den præken, som præsten i Kolind havde skrovet i den anledning, og den holdt han så. En mand i Nodager havde om formiddagen bort...
I Kjong præstegård og på gården Filstnip havde de byttet piger, så at der var kommen en lillepige til Kjong. Da nis om aftenen kommer ind for at se til pigerne, synes han, at den ene er mindre, medens de i forvejen var lige store. Han tager i benene på den lille og trækker hende ned, hvorfor der kommer til at mangle et stykke ved hovedgjærdet. Derpå...
På sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved. Det traf sig en mørk Efterårsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, på Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r. (Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder...
I Gjelsted på Fyen boede en mand, der hed Store-Kristian. Han havde en spiritus, cg den gav ham en specie om dagen. Men der skulde udtales visse ord, før at den kunde give den fra sig. Ernst Møller, Testrup højskole.
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
I Tranum siges: Eg, wrg, skeg, døren, slajt, gjøen, høe, bø'en, skend, skot, i gåren. I Tornp og Klim siges: Æg, wæa, skjæ(7, dåren, slagt, gåen, hy, baen, skjiizd, skjot, i goren. I Tranum siges: Fåår, muur, lørøg, mæjjpewd, brollep. I Tornp, Hjortels og Lerup siges: Faer, mouær, Ijøttg, hyllipennd, båjel. I Torup siges: dånnds, uunhus, kjorh?sed. I...
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
Pastor Moe på Harboore havde ingen familie, og så havde han et stykke gammel husholderske, som de altid kaldte Ma Rundsel. Han var fattig og arm, men havde jo da en præstekjole, og så tog hun hendes hosebånd og banclt om livet af ham for at holde den sammen Han red fra Harboøre til Engbjærg kirke. Det var en dårlig vej, og så red han hans hest i bløde i...
En Mand, der en Gang boede i Voldborg Kjær og hed Kristen Torbensen, var bleven formuende, uden at Folk kunde begribe, hvorfra han havde fået sin Rigdom. Man troede da, at han havde fundet Danske Sagn. IV. 16 nogle nedgravede Penge. Men sandt er det, at han forlangte, da han lå på sit Dødsleje, at hans Lig på Begravelsesdagen skulde kjøres over Mørksø...
Bisgård ved Østerby har tidligere tilhørt bisperne i Århus, og nogle af dem har også boet på Bisgård. Derfra har den fået navnet Bisgård (Bispegård udtales på Samsø Bøsgor.) En bisp, som boede på gården, havde besovet en pige, som tjente der. Hjortholm i Stavns fjord høite den gang ligesom nu til Bisgård, og brugtes også den gang til at græsse stude på om...
