Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der brændte en gang en mølle ved Dørup, og der brændte en pige inde, og så sagde de, at hun gik igjen. Hver nat blev der sådan et spektakel i udhusene og larm i gården, og så kom der en stor sort hund rendende ind i laden. En snedker, der lå i et kammer, så hunden komme hen ad en tynd planke, og undrede sig meget over det. Man havde også set mølleren...
Den, der først ser viben løbe eller flyve, skal flytte i årets løb. N. Kr. Pedersen, Gr.
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af bryllupsfolkene,...
I juli måned 1871 brændte sognefogdens gård i Kolby. Ilden opstod i udhusene, og da det var midt om natten, brændte et par heste. Det lykkedes ikke at få opdaget, hvorledes ilden var opstået. En gammel hvedebrødskræmmer fra Onsbjærg, kaldet Buh-Kristen, gav sig ud for at kjende en mand i Jylland, der kunde vise igjen, opdage ildebrandes opkomst o. s. v....
I en gård i Dronninglund tjente en karl, og han var der en tre år. Hver gang han var ude og kom hjem om aftenen, så han et lys stå på deres havedige. Så en vinter havde de fået tidlig optorsken og havde ikke videre noget at bestille. Sønnen i gården sagde da til karlen: "Kan du gå hen og gjøre havediget op." Han tog så en spade og gik hen og begyndte at...
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. Hvad, røgte du nu atter tobak her i...
Der har ligget en stor sten på Gundestrup mark, og på den skal en pige have ødt sit barn. Folk kunde bestandig høre, at der var sådan græden på det sted. Så tog de og splittede stenen ad og brugte stykkerne i muren af et udhus i Gundestruphus, og endnu kan man om natten til visse tider høre, at det ligesom græder i muren. En kone, der boer i gården ved...
En Gårdmandskone i Bybjærg By på en Gård, som nu hedder Pedersminde, hun havde Ord for at kunne hegse. Så havde hun en Bestyrer på Gården, og ham kunde hun ikke rigtig lide, og hun vilde så gjøre Fortræd på en lille Søn, han havde. Lidt uden for Gården var der sået et Stykke til med Gulerødder, og der ventede hun så, at den lille Dreng skulde komme gående...
Kawesel: lille værelse eller rum både i ind- og udhus: en flåsi: flad strækning, særlig om eng eller fugtig jord. Bedsted, Hvidbjærg v. å.
På Charlottenlund i Kragelund Sogn boede for en hundrede År siden en Landinspektør, Kapitain Lund. En Mand fra Vinderslev fortæller, at han tjente på Gården nogle År efter Landinspektørens Død, og da vågnede han en Nat ved at høre en Vogn med stort Spektakel komme kjørende ind i Gården og holde for Døren. Han sprang op af Sengen og så, at der var fire...
Grundtegning af et åshus i Vind, som det stod i sommeren 1900. i. a. Sulen b. Åsen. c. Tværstykke a. stuen, b. bord, e. bænk, d. alkover, e. kakkelovn, f. .spisekammer, ?. l.jukken, h. kjøkkenbord, i. skorsten, j. ovn, k. bryggers, 1, grubekjedel, m. grisehus, u. hønsehn.s, o. rendesten, p. torvehus, r. udhus. Dette er blevet forstyrret ved senere...
Isin tid var strandtyveri almindeligt Manden fra Krageskov fandt en kiste på stranden med penge og kostbarheder i. Den tog han hjem, men så blev han søgt for det af skipperen, der ikke var druknet. Det var hele hans brudeudstyr, der var i den kiste, og hans brud var med, de skulde have været gift, så snart denne rejse var bragt til ende. Kapitainen bad...
Efter sigende væltede Grønbæk præstegårds skov i en orkan 1756, og da præsten ikke måtte sælge træet, besluttede han at anvende det til opførelse af en helt ny præstegård. Det meste af træet brugtes til tømmer i udhusene, der alle opførtes af bindingsværk, men stuehuset var af grundmur. Præsten brændte selv alle stenene ved affaldet fra træerne, men det...
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
Blot udhusene var af stampet ler. Jeg har set dem i Hvingel. Væggene var 5 kvarter tykke forneden og 3 kvarter foroven. En mand dér havde bygget sådan, at der stod 4 store sten på enden, én i hvert hjørne, og rammen la så på dem sammen med væggen, men der vilde det altid slå revne ved de sten. Selve de stampede vægge revnede derimod aldrig. Foderet var...
Det var hjemme i Borup præstegård sædvanligt, at pigerne blev gamle i gårde og gifte derfra. Så gjorde min fader deres bryllup. Anden dagen undveg bruden med megen snuhed fra brudestuen, og de unge piger forstak hende da så godt, det var muligt. Den ene gang forte de hende i al hemmelighed ind til nabogårdmandens, hvor fra folkene var med til gildet, og...
Der fortælles, at Udhusene i Røgind Præstegård skal være opforte af svenske Krigsfanger. Særlig skal dette dog være Tilfældet med Laden. Over Porten er i Overliggeren indhugget følgende: S. O. G. Pax intran- I. M. C. L. 17 ti sålus ex- 19 cunti Rogen S., Gjern H. E. T. K. Den daværende Præst hed Søren Ottesen Grønbæk.
I Seest mølle var der for en god del år siden en møller, der var, hvad man kalder en dobbeltgjænger. Ofte vidste folkene udtrykkelig, at han var til marked eller arbejdede flere mil fra hjemmet, og alligevel så de ham gå omkring på marken og i udhusene. De holdt ikke af ham, ti aldrig kunde de tage sig det med ro, da han tit kom to steder på én gang. Ofte...
Bredstrup ved Fredericia
Der var en Nisse i Rævlakke i Hørby Sogn, hans Fader hed Jens Rævbakke. Han kunde vel være lidt over en Alen høj, ret en bitte Tingesten, var lådden i Ansigtet og havde en lang Næse, og hans Hoved var ikke større end på en Kat. Han stod altid på en Stol og så over Kakkelen. Når han var ude stod han og så ind ad Vinduet. Han kunde ikke sige andet end:...
