Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lars Kanneworff, der var Smed, omtales en Del på Grund af heldige Kure, der nærmest synes at have været for Benskader, Armog Bentilfælde. Det er ikke meget, jeg kan fortælle om ham, men et Træk er der: Skomager Rasmussen her i Byen kom en Gang ved at træde forkert på Foden til at få Benet eller Læggen vreden, så der under Knæet ned mod Foden var sket en...
Der går en odde ud fra Humlegårds mark i Krejbjærg, hvorpå er en knot, der kaldes Hjortholm, og der er en lignende fra Vile land. De to odder er lavede af nogle dværge, der boede på hver sin side. Det var nok egentlig ham i Krejbjærg, der var hovedmanden, ti han foreslog, at de skulde lægge en dæmning over vandet at færdes på og sådan komme i nem...
En pige i Tårs var bleven bedåret, og så vilde hendes fader ikke have hende hjemme, da det blev åbenbaret. Så druknede hun sig i åen ved Li og blev derefter begravet, men fik ikke noget med sig at få barnet i. Så gik hun på kirkegården hver nat og havde ingen ro, og mange så hende. Endelig kom skolemesteren Per Gødrum i tanker om at tage en mand med sig...
Min faders bedstefader i Vinstrup havde tre brune heste. Svenskerne lå der i indkvartering, og så vilde de have de tre heste, da de rejste derfra. De fik ordre til, hvor de skulde tage hen, men den blev ikke rigtig udført, og de blev noget længere i egnen, end der var bestemt. Manden havde aftenen før de skulde rejse taget hestene og bundet dem ovre i det...
Ved gården Fegeklit på Mors ligger et stort bjærg, kaldet Rlitbjærg, og i det siges der, at en småkonge ved navn Fege, som en gang bavde boet der, ligger begravet tilligemed sit sværd, som er af guld. Sagnet siger, at en mand, som ejede gården, en gang tog sig for at grave stedet ud, og ban fandt godt nok sværdet, men da ban gik bjem med det, syntes ban,...
En gårdmand i Lakkendrup på Fyen havde en smuk datter, der var hans eneste barn, og hende så mange mildt til. En dag kom der samtidig to friere, Lars og Hans. Lars var en rig mands søn, og ham syntes faderen bedst om, men Maren syntes bedst om Hans, der var dygtigst af de to. Så sagde faderen til hende : "Jeg vil ikke tvinge dig, men nu vil jeg forelægge...
I Vendsyssel ligger der en gård, som hedder Søndergård, og der er det ikke godt at være for spøgeri. Der fortælles af gamle folk, at der er taget sten af en høj og lagt til brosten i hestestalden. En aften meget silde kom karlen hjem fra gilde. Han hørte, da han kom ind i gården, et voldsomt spektakel henne i hestestalden og gik da straks derhen for at...
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
Da Boddum kirke, der ligger i det sydlige Ty, skulde bygges, var beboerne uenige om hyggestedet, og da enighed ikke kunde tilvejebringes fordi enhver vilde have den nærmest ved sit hjem, toges endelig efter nogen rådslagning den beslutning at sammenlænke to stude samt binde dem for øjnene, så de ikke kunde se, og hvor de valgte deres natteleje, der skulde...
Der var en mand, der fæstede sig en stor plet øde hede, og han får jo et stort stykke brækket op og standet, men mangler til at så i det, og han var for fattig til at kjøbe noget sædekorn. Som han så går og er halv sorgmodig over det, for jorden var nu så godt standet, kommer der en lille mork mand til ham en aften, han går og grubelerer, og spørger ham...
Ane Gravs boede nede ved Vinding Land. Stedet, hun boede i, hed Blåbjærg, og det kaldes nu Blåbjærghus. Hun har fortalt, at der en Aften ved Juletid kom en Mandsperson skridende hen forbi deres Vinduer, og så gik Manden, Niels Grav, ud for at ville se, hvor den blev af, og han pudsede Hunden på den. Skikkelsen forsvandt nede i et Ellekjær, og da Hunden...
Det var på den tid, da sogueskjellet skulde graves mellem Ikast og omgrændsende sogne, at der til præsten, som stod i spidsen for arbejdet, kom en mand, som havde gjort pagt med den Oude, og tilbød at udføre arbejdet næste søndag, mens præsten var på prækestolen, på den betingelse, at kunde han fuldføre det besværlige arbejde, inden præsten endte sin...
Den, der dræber en Lindorm, må ikke komme tilbage til Stedet, hvor Drabet er udført, da dette vil koste ham Livet. Ovre i Jylland boede en Mand, som kunde uddrive Rotter og Mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt Bud over til ham, om han ikke vilde komme her over at øve sin Kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en...
I Førstningen var der kun én Kirke på Falster, og det var Horbelev, og der var slet ingen på Møen. Der var tre Søstre ovre, som vilde til Kirke i Horbelev, og de vandrede på deres Fødder fra Grønsund op til Kirken, det var omtrent en Mils Vej. Da de kom noget nær halvvejs og gik op gjennem en Hulvej, hvor der er nogle Bakker ved Siderne, som kaldes...
Der var Bryllup i Gundestrup, og der var en Mand med i Selskabet, som var så forvoven, at han slog et Væddemål med de andre, at han turde gå op midt om Natten og råbe Hurra for Kirkedøren. Han udførte det også, og da kom der to store Hunde og tog i hans Kjole og klemte på ham. Men han var så stærk, te han slæbte Hundene med sig ned til en Sten, der ligger...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
I Sønder-Højrup var der for mange år siden en præst, der hed Lt, og han var meget klog. Hau havde nok sluttet en akkord, hvor efter han skulde gå sine visse skridt hver dag, hvilket han også trolig udførte, hvordan så end vejret var, og kunde han ikke komme på vejen, så gik han i haven. Han kunde vise igjen, når noget var stjålet, men var dog især skrap...
Der var en gang en præst i Havdrup, som folk kaldte Skidt-Ole, han havde gået i den sorte skole, og derfor var han ualmindelig klog, så han kunde helbrede syge folk. Da han døde, blev han begravet i Kirke-Skjensved kirke, for deu gang hørte Skjensved og Havdrup under ét pastorat. Der blev lavet en grav i kirkegulvet, som der blev muret gulv over igjen, da...
Hvor Obdrupgården nu ligger, boede en gang to jomfruer, der kom i havsnød. Der gik nemlig en fjord helt ind forbi Høgholm, og den var sejlbar. Så bad de til Vorherre, og den ene lovede, at hvis han vilde frelse dem, vilde hun bygge en kirke til hans ære. Så tog søsteren ordet: "Ja, vil du bygge en kirke, så skal jeg bygge kirkegårdsmuren". Den anden lo ad...
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
