Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
19 datasets found
Danish Keywords: udbrænde
Da den store lade på Gram skulde bygges, gjorde grevinden — de kaldte hende den gale grevinde på Gram slot —- akkord med tømmermesteren, da han skulde til at hugge nagler, at hvis han ikke traf tallet, så det bestemt passede, så fik han intet for hans bygning. Så stjal hun ham en nagle fra ved en lejlighed. Da de så var ved at rejse huset, mærkede han...
Vor nabo hjemme havde en mose, og deri var torvetræ, som vi kunde lave lysepinde af. Dem sad børnene og holdt lys med. Når den ene pind var nær udbrændt, tændte de en anden. De sad med bogen i den ene hånd og pinden i den anden, og så sad manden og tællede træsko ved det lys. De rettede dem efter stjærnerne hjemme til vores. Min moder sagde: "Nu har vi...
Den gale Grevinde hed Anna Sophie Rantzau og var gift med en Schack. De har fortalt, at hun brændte hendes Kammerjomfru oppe i Kaminen i Troldkammeret, og det har fået sit Navn deraf. Pigen var ved at frisere hende, og det kunde hun ikke gjøre hurtigt nok. Herrerne kom fra Jagt, og Jagthornene lød. Da de så kom ridende over Vindebroen fra Lunden, blev hun...
På Gram slot boede en grevinde, som var meget forfalden til spil og havde dog altid det uheld at tabe. Hun ønskede da at vinde, ihvad det skulde gjælde. I det samme kom Djævelen og tilbod, at hvis hun vilde høre ham til, skulde hun altid vinde. Hun var just ikke meget glad til at gjøre det løfte, men bekvemmede sig omsider hertil. Dag og time blev nu...
Rødding Sønderjylland
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
Hver Voldborg aften, når blusset var udbrændt, og ungdommen var skiltes ad og gået hver til sit, altså hen ved midnatstid, gik min mosters første mand tre gange avet rundt om sin gård, læseude en besværgelse, der skulde holde alt slags skidteri ude af gården. Det skete stiltiende for resten. Det var vist knap nok det hjalp, for der var altid nok både af...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Der fortælles om en præst på Bornholm, at da han om aftenen kjørte hjem forbi kirkegården og så, at det ikke var rigtig fat der inde, befalede han kusken at holde, medens han gik derind, og sagde tillige, at hvis han ikke kom tilbage, inden lygten, de havde med, var gået ud, skulde han kun kjøre, for så kom han aldrig mere. Kusken gjorde så, men han så et...
Der var en mand i Jævngyde, der hed Sorte-Bask, han var kusk for Slanter-Lavst. Så en aften kl. 10 omtrent, det var mørke og mulm, da kommer Slanter-Lavst og kalder på ham, efter at han var gået i hans seng. »Du skal rejse dig og tage det nye tøj og lægge på de nye heste og trække i dine nye klæder.« — »Hvor Fanden i Helvede skal vi nu hen?« —for han...
Man skal gå ud en aften i måneskin og tage et græsstrå og så klemme på strået opad, indtil saften springer ud. Den side, saften kommer ud, kommer kjæresten fra. Påbol.
Da Lavrite Thomsen skulde hentes af Fanden, fik de mon til at få bud efter præsten, og så tændte han en stump lys og spurgte Fanden om lov til, at Lavrits Thomsen måtte blive fri så længe, til det lys var udbrændt. Det sagde Fanden ja til, og så jog præsten til at slukke lyset, og det blev put ned i en kjelde, der var en 20 alen dyb, og derefter blev den...
Kalvris Nørre-Vissing Skanderborg
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
En fattig bonde i Skamstrup (?) havde i sin elendighed grebet til det middel, at forskrive sig den Onde i vold. Da nu tiden kom, at kontrakten var udløben, og Djævelen fordrede hans sjæl, tyede bonden i sin angst til pastor Dastrup, der var en gudelig og vel forfaren mand. Alen Djævelen satte efter synderen lige ind i præstegården og bankede på præstens...
Der, hvor Sofie Amaliegårds teglværk ligger, var en gang en stor mose, som kaldtes Kjelds mose. Den havde ikke ord for at være god at komme over om natten mellem 11 og 1. Der stod til almindelighed et lys og brændte der, men så 1828 var der en skikkelig dreng, der stak ild på mosen, og den brændte i 3 samfulde år uden at være slukket. Så blev mosen...
Der var en gammel kjælling, som havde forskrevet sig til Fanden. Så var tiden endelig udløbet for hende, og han var allerede så vidt, at han stod og kæmmede hendes hår med en gloende kam, og det hjalp ikke, enten hun peb eller sang, nu skulde hun med ham. Så kom der i det samme en student ind, der havde gået i den sorte skole, og han bad for hende, om hun...
da-etk-ds_06_0_00095
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Der er en høj ved Almtoft by, de kalder Kirkehøj. Så var det et par år på Voldborg aften, de brændte gadeild der, og det gjorde sådan en forstyrrelse over Hedemarks huse, der hører til Almtoft, for det havde kort før været for i bindestuen, at verden snart skulde forgå, og så troede folk, da de så den ild, at nu var det ved tiden, nu skulde verden gå...
Der boede en grevinde på Gram gods. Så skulde der opføres en ny tærskelade, og en snedker blev tilkaldt for at udføre arbejdet. Da han havde naglerne færdig, spurgte grevinden, om han nu var sikker på, at han havde nok. Hertil svarede han, at hvis der skulde mangle én, eller være én for mange, vilde han ikke have noget for sit arbejde. Grevinden syntes...