Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens jeg boede i Storarden, var jeg en dag ude i et krat i nærheden af byen. Opsynsmanden ved krattet var med, og idet vi gik forbi en egestub, gjorde ban den bemærkning, at det træ, der havde stået, det var stjålet, og da jeg nu vilde have at vide, hvoraf man kunde se det, sagde han, at det kunde ses af stubben. Der var nemlig hugget af den rundt...
Hvis man vil vide noget om fremtiden eller ønsker at få svar på et bestemt spørgsmål f. eks. med hensyn til, om en eller anden er skyldig i en forbrydelse, et tyveri og lignende, kan man binde enden af en kistenøgle fast i en salmebog og så holde nøglen på tommelfingeren. Når man da spørger, vil i bekræftende fald salmebogen dreje sig en kvart omgang. M....
Den nordligste bakke i Ingstrup klint, Vendsyssel, kaldes af beboerne Skokrens Lak. Ost for den ligger en lille kegledannet bakke, som de kalder Tippen, det er en bakke som de andre bakker, dannet af flyvesand og tilgroet med marehalm, men der er den mærkelighed ved den fremfor de andre, at der hver hojtidsnat (påske-, pintse- og julenat) brænder et klart...
Det første tyveri på jorden udøvedes af en mand, der stjal kål. Som straf lod Vorherre ham vælge imellem at sidde på månen og fryse eller at sidde i solen og hedes. Tyven valgte det første. På fuldmånen ser man derfor en mørk figur, det er kålstokken. Manden må sidde på den anden side. Lærer H. Hansen, Hjallese.
I Midten af forrige Århundrede levede to Mænd i Løjt Kirkeby, som hver ejede en Cyprianus og forstod deres Sager helt godt. En gammel Kone i Kirkeby, hvis Spinderok gjorde sig balstyrig, og efter hendes Mening måtte være forhegset, henvendte sig i sin Nød til den ene Mand om Hjælp. Han lovede at bringe Sagen i Orden. Han ordrede Konen til at gå hjem og...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
For at sikre sig mod Nissernes Tyverier måtte man ikke forsømme at tegne Kors på Korn dyngen i Laden og at feje ret om, når Kornet skulde fejes sammen til en Dynge. Men Nisserne gik undertiden på Akkord med Tærskeren om, at de ikke skulde anvende sådanne Beskyttelsesmidler. I en Gård i Kindstrup lovede de Karlen en Skindkofte, når han ikke vilde forhindre...
I ældre tid brugte de i Ballerup at sætte gjærder om deres tofter, og de stavere, der var blevne for gamle, skulde fornyes hvert år. Men der vai mange, der vilde stjæle af disse gamle stavere. Hans Pedersen i Dallerup turde do dog ikke stjæle fra, for det han havde Cyprianus, og den var de jo bange for. Der var nogle, der søgte råd hos ham for det tyveri,...
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Grejs var skovfoged her i skoven, og han skulde passe på den, men de narrede ham. Der kunde komme en fem, Seks vogne i følge, og så gik der en mand i forvejen med en lærke i lommen. Han går ind til Grejs og siger: A kunde vel ikke få en plejlslagel i skoven? Jo-o. Har din kone ikke en tår kaffe, så vil vi have os en bitte puns til lidkjøh. Han...
Der var én henne i Lunde, der hed Jørgen Thomsen han gav sig ud for klog mand. Men han vilde godt rane et stykke bræude eller noget jærn, når han kunde komme godt afsted med det. Så var der noget flæsk blevet henne for en mand, og han mældte tyveriet til Ole Hansen, som den gang var oldermand. Mændene i byen blev så samlede, og oldermanden gik non til...
Forhen var Staby meget berygtet for alle de tyverier der udøvedes. Ej alene fortælles der om det bekjendte tyveri af præstegården, men også om de mange får, der stadig blev borte for folk. En mand, der boede tæt ved skolen, havde tre får, der stod ude en nat, og om morgenen var kun tøjrene tilbage. Det opklaredes aldrig, hvem der havde stjålet dem, men...
Jens Kornelius fra Ove var ved de Randers dragoner. Der drev han det så vidt med hans kunster, te han var dømt til at skulle have rottiugslag. Som de var bedst ved at give ham dem inde i gymnastikhuset, kom han ind ad døren og sagde: »Tak skal I have, at I vil banke min frakke ud.« Så holdt de jo op selvfølgelig. Sådan gjorde han adskillige flere pudser,...
Min moder fortalte fra Brovst om strandingerne der, og hvordan man plyndrede de strandede. Der var en pige, som vilde tage et ur fra et lig, der var drevet ind, og han var jo stiv. Idet hun nu tumlede med ham, kom hans arm til at svinge om og ramme hende. Så sagde hun: Hvad, vil du slå, da skal a, som a kan lære dig, slå, og dermed kylte hun ham i...
Forhen var der en kjørende Post fra Haderslev til Flensborg, og da Vejen var sandet, tog han altid et Par friske Heste i Vartenberg. Forbi Immervad var Vejen værst. Der var bygget som en Slags Holdeplads imellem Immervad og Hovslund-Vejen, og her stod de friske Heste, som en Karl var sat til at passe. En Aften sildig imellem Nytår og Fastelavn var det et...
Maren Kongsted i Borlev, der var et fælt Fruentimmer, havde først været gift med en Mand fra Kongsted, og de ejede en stor Gård i Erritsø. Hun blev siden gift med en Mand, der hed Søren Christensen. De havde en Tid en Gård på Tudvad Mark; men det gik tilbage for dem, og de fik så et lille Sted i Borlev. De havde ingen Ko, og Maren Kongsted sagde da til...
Der boede en mand ude i Voldby hede, der hed So>en Kirkegård, han var et uhyre menneske til at stjæle. Meget af det, han fik fingre i, gjemte han i en mergelgrav i nærheden, så det var egentlig ikke nemt at vide, hvorfor han stjal det, og da han siden blev greben og overbevist, fandtes der mange ting i den grav, som han aldrig kunde have nytte af....
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme; men...
Det var imellem 1825 og 1830, da havde de i Bevtoft Mølle to vældig store fede Svin, og de kunde sådan gå fra Svinehuset ud i en Indhegning uden for og røre sig. Da de var nu bleven så fede, som de skulde være, skulde de jo slagtes, og Dagen blev bestemt, men så lige før blev de stjålne om Natten og forsvandt sporløst. Tyvene havde gået ind i Svinehuset...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
