Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
64 datasets found
Danish Keywords: tyveri
Min fader blev beskyldt for skovtyveri, og der kom bud til ham. han skulde komme ned til landsdommeren. Han siger så til ham: >Du har jo gjort dig skyldig i skovtyveri i min fraværelse." Han erklærer, at det er en usandhed. Men vi Harupper vi lider den nød, for det vi ligger til rens med skoven." Ja. her stod da skovfoged Munk med den beskyldning, at...
Hårup ved Silkeborg
På “Vræet” blev sidst i forrige århundrede stjålet en hest, som var på græs, fra en mand i Havndrup. For at få sin hest ledt op bar manden sig ad på følgende måde. Han tog en kjæp i hånden og en pose på ryggen og stilte sig an som en tigger, gav sig derpå på vej ud i landet på lykke og fromme. Da han kom til en by i nærheden af Svendborg, fik han der hos...
Historien om folkene på en gård, der var mistænkte for tyveri. “Okse, gjør din pligt. 1, 2, 3”. Så snappode én sin bånd.
Endog i min tid har der været skov på strøget fra Ny-mølle og til Nejsum, og forhen var det hele skov. Der var så store træer, at der var 16—20 læs i et enkelt træ. Men folk stjal svært; en ti, tolv vogne i skoven om natten var ej ualmindeligt, og det kaldtes ej en gang tyveri. j. sørensen, vræncmose.
Øster-Vrængmose Torslev Vendsyssel
Nogle tyve i Salling havde gået ind i et spisekammer og stjålet både nogle fødevarer og en gammelmand med brændevin. Så blev de nappede, og herredsfogden fik dem i forhør. Først spurgte han dem ud om fødevarerne. Da sagde den bestjålne mand: “De har missel også stjålet en gammelmand fra mig og drond 'en nede i åen, og den var fuld af brændevin”. Så siger...
En gevoren ved navn Koster gik en dag ud ad vejen til vesterport, og så kom han til en træskomand, der kom med et læs træsko. „Har du solgt dine træsko?" siger han. "Nej." — „Ja, kom hier." Så holdt de uden for general Moltkes. „Nu bærer du dem ind ad den dæær og stabler dem kjønt, og så pikker du på den dæær, og så får du dine penge (siges med tysk...
Kræn Tofte i He bavde svovlstikker, som ban tændte på væggen, når ban stjal, og så troede folk, det var tyvefingre, han havde. Han var i slaveriet i 22 år for hans tyverier. Han sagde selv : »Havde a ikke haft det skjæve hoved, så havde a reddet mig.« Det var vist 1832 eller 33. Hans Fromborg, Rojen.
Anders Hvas i Levring var en rigtig mestertyv, og folk var meget bange for ham. Han havde tit været i tugthuset for tyveri, men havde aldrig gjort noget rigtig slemt, så han af og til kom på fri fod. Så skulde han gå på omgang mellem gårdmændene, når han kom ud. En aften kom han til eu gård, og der var manden ikke hjemme. Da konen ser ham, siger hun i den...
Hjemme i Bindeballe havde vi en Knægt at tjene, og han stjal Æg fra os. Pigerne kom og fortalte, at han havde kogt dem, og så blev han taget i Forhør og forklarede først, at han havde fundet dem, men måtte til sidst vedgå Tyveriet. Min Fader sagde så, at det skulde være hans Straf, at han ingen Æg skulde have til Påske. Det blev han så fornærmet over, at...
En des værre nu afdød æventyrfortæller fra VestMoen skal blandt andet have fortalt om hvirvelvinden, at den er en forvandlet kjærl'ig, som en gang blev beskyldt for at have forøvet et tyveri, hvilket hun beuægæde ved at sige, at hvis hun var skyldig, vilde hun ønske, at hun måtte blive til en vind og flyve bort, og straks blev hun forvandlet til en...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
Jebjærg Salling
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Der var en Maler på Fyen, der hed Boje, han var både Røver og Morder, og så lavede han falske Femdalersedler. Som Maler var han dygtig, og flere Steder lavede han smukke Blomsterprydelser i Folks Huse langs Loft og på Vægge, men omsider fik Politiet fat i ham. Han var i Kompagni med Anders Pranger, og de gik eller kjørte omkring og stjal både hist og her....
Mølholm ved Vejle
For ca. 60 år siden levede i Lykkeby en kone, som havde stjålet et guldhovedvandsæg fra en af naboerne. Kort efter blev hun meget syg og vedgik tyveriet for sin mand samt bad ham, hvis hun døde, at give det stjålne tilbage. Manden var ikke videre glad ved at gå det ærende, og da konen døde, lagde han, uden at nogen mærkede det, ægget i kisten ved fødderne...
Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: “Steel å seel de gier...
Isin tid var strandtyveri almindeligt Manden fra Krageskov fandt en kiste på stranden med penge og kostbarheder i. Den tog han hjem, men så blev han søgt for det af skipperen, der ikke var druknet. Det var hele hans brudeudstyr, der var i den kiste, og hans brud var med, de skulde have været gift, så snart denne rejse var bragt til ende. Kapitainen bad...
Er man bleven bestjålen, kan man på følgende Måde udfinde, hvem Tyven er. Man tager et Sold og stikker en Sags fast i Stimmelen med begge Næb, og de begge må skræve noget ud fra hinanden. Derpå stikker to Mænd, som har Soldet imellem sig, Pegefingrene ind under (ikke igjennem) Saksens Øjne og løfter Soldet fra Jorden og begynder at skjændes om, hvem Tyven...
da-etk-dsnr_06_0_00431
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...