Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristine Frederikke Schnevoigl er født den 23. juni 1827 i Lovskal. Hendes moder døde, da hun var i sit 4. år, og faderen, da hun var i sit 18. år. Han var født i Viborg, men bedstefaderen var fra det tyske Slesvig, og bedstemoderen fra Fyen. Faderen sang somme tider nogle viser af den gamle slags, og hendes historier har hun lært af sin moster Marie, der...
Den gamle præst i Bedding, Rosendal, der var der før Broch, havde gået i den sorte skole. Han kunde derfor vise igjen. Men da han var den sidste, der kom ud af skolen, skulde han høre den Slemme til. Så gjorde han den akkord med ham for at blive fri, at han aldrig måtte stå op og trække i sine klæder, uden der var lys på bordet. Han kom ude fra alheden...
En tysk Grændsegendarm stod en Nat Vagt ved Spandetgård, og hørte da Jamren og Skrigen inde fra Gården. Han spurgte siden Folk om, hvad Årsagen dertil vel kunde være, om Mand og Kone trættedes o. s. v. Men de kjendte ingen Grund dertil. Et År efter hængte Konen sig. Mikkel Sørensen.
Her ude i vor Nabos Gård var de forhen så belagt med Snoge, at de formelig kunde se dem dratte fra Patterne af Køerne om Morgenen, når de kom ud og skulde malke. Oppe i det Tyske spiser de dem og kalder dem Buskål, men de er lidt tørrere end Strandål. Mine Søskende var der omme en Middag tillige med andre Nabobørn, og da morede deher Børn dem med at slå...
Hellig jord fra kirkegården og dødpander bruges og til visse ting, det jeg ikke véd. Jeg har seet dem, som stiltiende har taget af denne såkaldede hellig jord, og jeg véd en kone, som tog en dødnings pande på kirkegården og gik bort med, meD graveren forcerede hende til at bære den tilbage. I Tyskland præpareres en del af disse dødningehoveder og bruges...
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige det...
A har tit drømt om noget, og bag efter kommer det til at passe. A kunde lige så tydelig se det, som det var ved hjemlys Dag. Ja, Manden han sidder og bekræfter det, så De kan nok skjønne, det passer, hvad a fortæller Dem. Men a har ikke sådan drømt i de sidste År, for nu bliver a jo ældre. Ja, det er nu ikke rart at tumle med sådant noget. A drømte, te de...
Min bedstemoder har fortalt, at der i Malling kjær ikke var rigtig fat, der gik en hovedløs præst, som mange havde set. Min fader og Hans Tysk så en aften, de gik der om ad, ligesom en lådden hund blive kastet eller springe i vejret. "Så du det, Hans?" sagde min fader. "J>, ti stille," sagde Hans, han turde ikke tale Om sligt de.. s. frederiksen, houà...
A tjente som Høvre i Sludstrup i Skjærum i fire År. Vi Høvrer lå i et bitte Kammer i søndre Ende af Kohuset. Så skete det, a fik ondt i Maven, og a vågner en Nat og skal op. Det var sådan et pænt lyst Måneskin. A gik så ud på Møngen i bare Skjorte, men som a sidder der, kommer en bitte Månedsgris lige hen til mig, og den blev stående ganske stille at se...
Niels Dyrbjærg i Vesterskov i Levring kjorte tit til Holstebro og andre kjøbstæder med træ. Han havde en tysk karl, de kaldte Jakob Konradt, han var meget for kommers. Så boede der en husmand ved siden af, der hed Per Degn, det var netop broder til Mikkel Dalsgårds kone, han var også meget for kommers, og han kom tit om til Niels Dyrbjærgs, når manden var...
Over skoledøren i Grarup stod i begyndelsen af 1800 ugedagenes navne med følgende bogstaver: S. M. D. M. 1). F. S., altså på tysk, skjøndt børnene ikke læste tysk i skolen. De fortolkede da bogstaverne sådan: Så må da mennesket dø for synden, eller også i omvendt orden: Så fører da mennesket døden med sig. Pastor .leusen, Ringenæs.
En gammel kone havde en søn, som rejste til Tyskland og var der i nogle år. Da han kom hjem igjen til sin gamle moder, vilde han ikke tale et dansk ord. Altid talte han tysk, og den gamle kone var meget bedrovet over, at hun nu slet ikke kunde tale med sin søn. Men så en dag, han kom uden for døren, stod der en trillebor. Den sparkede han til med foden og...
Kield Rasmussen er fodt den 9. april 1821 i Skådbjærggårds-hus i Gudum. Faderen hed Rasmus Bolesen og moderen Karen Pedersdatter. I sit 15. år kom han til Kolding i smedelære, da han havde en moster, som boede der. Han har rejst som smedesvend snart hele Tyskland igjennem og kan derfor godt tale tysk. Han har aldrig selv haft sig noget hjem, men har...
23de April 1854 strandede et tysk Skib ved Øgsenhaverne. Vi var nede at plante Pile i dejligt Vejr, men om Natten blev der et forrygende Sne- og Stormvejr med Østenvind. Søfolkene kom fra Heiligenhafen med Mursten og lybske Pølser. Der var 6 i alt, og de 5 druknede. Styrmanden blev reddet, men var nær frussen ihjel, og han blev tvungen til at gå for at få...
En Gang var en Jyde bleven Paven i Rom. Han hed Anders, mens han var hjemme. Hvordan det gik til, at Rygtet om hans Ophøjelse kom til Danmark, kan jeg ikke sige, men kort at fortælle, hans Moder, der levede endnu, fik det at høre, og hun havde ingen Ro, før hun kom på Vandring for at få Syn for Sagen. Hun var både gammel og fattig, men det fik ikke...
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
Der boede en tysk frue på Tårupgård, som var så overhånds nærig, at hun ikke en gang kunde unde hendes folk så nær det, de kunde spise. Men gudfrygtig var hun for et syns skyld og gik hver morgen og aften over i kirken og bad hendes bøn, knælende oppe foran alteret. ¦Så havde de en hyrdedreng, hvis mave knurrede slemt ad kosten, og han finder på at spille...
Lidt nordost for Kongensbjærg ligger nu fire temmelig store gårde, som kaldes Vebbel, men i gamle dage var der kun én gård, og på denne boede en meget rig og overmodig Tysker. En gang kom han om aftenen kjørende fru Tønder med kusk og fire heste. Da han mødte en anden vogn på vejen, råbte han på tysk: »Fahrest du aus den Weg! ich bin der reiche Mann von...
