Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Stine Ladefoged i Hvidbjærg gik altid i hvide træsko, som hun selv malte rode, og i et rødt skjørt og en rød trøje, og rødt klæde havde hun om hendes hoved. Vinduer og døre var rode, og hvor en så i hendes hus, var det rødt. Hun havde også 4 rode køer og en rød tyr, og der var en rod skorsten på huset. Lige sonden hendes hjem er 4 veje, og når hun kom...
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
De skulde til at have dem en kirke bygget i Fcldingbjærg, og så vidste de aldrig, hvor den skulde ligge. Så gav nogen dem det råd, at de skulde fa to mandvolme tyre bundet sammen, og hvor de fandtes om morgenen, på den plet skulde de bygge. Så fandt de dem også lidt norden for byen. Da de havde nu fået materialierne samlet sammen og skulde til at begynde,...
Når en ko har født, skal hun første gang malkes over en brudkniv, ellers skal hun for tit til tyren. Første gang til vands skal hun gå over en økse ved døren. p. j.
Man må ikke sige tak, når man trækker bort med koen, efter at den bar været ved tyren, selv om det er sket uden betaling, så holder den ikke løbet. 1016 og 1017. P. Jensen.
Der var spøgeri på Bramminggård, og det kjørte op for æ storedør. En præst satte det ned lidt uden for æ øddel, og der var sat en pæl ned. Røgteren var ræd for, når de kjørte mog ud, at de skulde røre ved den pæl. Men æ gamle smed han trøstede drengen med, at de skulde ikke være rædde, så længe tyren i stalden var rolig, men når han begyndte at blive...
Jens Pedersen havde en Ko, som skulde få Kalv, men den kunde ikke føde. Jeg blev da hentet, og det viste sig, da den kom til Verden, at den havde Vand i Hovedet. »Det var da en mærkelig Kalv,« siger han, »men den må jo have været ved Havtyren.« »Havtyren!« siger jeg. Ja, Koen havde stået ude på en Strandeng, der kaldtes Øvre-Made, og der var Tyren så...
Peder Møller i Flintinge Mølle han sagde til Pigerne, når vi var ved at kjøre det sidste Læs Korn sammen i Marken, at de skulde rive lidt sammen til Tyren men vi havde nu ingen Tyr det var blot hans Udtryk for Goen. Jeg tjente hos ham, og den Mand havde flere gamle Skikke. Bødker Rasmus Jørgensen, Flintinge.
En gang skulde jeg sejle fra Kalundborg til Norge med korn. Da vi havde ladet, fik vi god vind, vi lettede derfor og sejlede frisk væk det lange kryds omkring Oisseloren (en lang laudtunge ved Kalundborg), men iuden vi havde rigtig klaret den, så jeg mig omkring på dækket og så en person, som ikke horte med til mit mandskab. Hau kom nu hen til mig og...
Gud fri os fra røde myre å mandholm tyre, fra vrinsk hæijst å katholsk præjjst, fra dæmm, dæ rywwe i mørke, å stikke i storke, ja, fri os for hrand hær ennd i æ stoww, så vel vi læg os te å soww. Jeg har hørt det vers fremsagt halvt i bogmål og halvt jydsk bondemål, som det står her. C. Sorensen (Thomaskjær .
Ved en Kirke her i Nærheden, men a kan ikke huske, hvad det var for en én, har der en Gang været en stor Lindorm. Den lagde sig rundt om Kirken og truede til sidst med at vælte den. Da opfødte de en Kalv i tre År med ene nysmalket Mælk og lod den da gå i Kamp med Lindormen. Men da Kalven så den, blev den bange og lob sin Vej. Så fik den lige sådan Føde i...
Der er to Slags Rødder ved en Skræppe. Når den ene Rod er tørret og så bag efter kogt, er den god at give Køer, som ikke vil blive ovsne. Den anden Slags Rod er god at give dem, når de ikke vil nemme Tyren. Skræppefrø kogt i Vand er godt for Maveskjærelse både hos Mennesker og Kreaturer. Burrerodvand er godt at smøre med på Steder, hvor Håret vil falde...
I Vrold tik de kvægsygen fra Skanderborg. Tyren gik ved unghøvderne, og folkene fra Skanderborg trak over til den tyr med deres kreaturer. Den var da den første, der fik fæsygenen. Da de så slagtede tyren, sagde en gammel kone, at de skulde se efter, om der var slu i hornene, og dem skulde de brække af, for var der ikke det, så var det fæsygen. Det...
Der var en Lindorm, havde en Hule, og hver St.-Hansdag kom han ud og skulde have en Mø til Kost. Det gik om ved Lodkastning, hvem der skulde opofres. De vidste ikke, hvad de skulde gjøre, men hittede så på at opføde en Tyr, der skulde gjøre det af med Lindormen. Tyren blev opfødt med Nøddekjærner og sød Mælk, og han kaldtes derfor Nøddekalven. De havde...
Madum sande blev, efter hvad man fortæller, således til. På gården Vibholm i Madum var der tvende tyre, som en gang blev mandolme og gav sig til at stikkes og skrabede dygtig i jorden. Dette lille brud i den løse jord blev ved en kort efter påfølgende storm større. Da beboerne ikke brød sig om at dæmpe sandflugten, blev den jord, der dækkedes med sandet,...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
Kjeld havde en mandvolm tyr, og den vilde tage selv for ham. Han var nu kjæmpestærk og tog så et tag med den. Nej, hold, bitte ven, siger han, a vil nok råde, og a vil råde to gange, og så vilde han vride halsen til side. Men den var ham for stærk og Sk ham over ende, så den kom til at stå over ham, og der stod den og brølte. Da tog Kjeld en anden...
En Gang var Samsø slemt plaget af Rotter, og Folkene kunde snart ikke bjærge dem for dem. De prøvede mange Råd, men lige meget hjalp det, indtil de endelig fik fat i en Mand, som påtog sig at udrydde dem. Han havde en Fløjte, som havde en sådan Magt, at når han blæste i den, kom alle Rotterne til ham. Men før han påtog sig at bortdrive dem, vilde han have...
Oldermanden havde bytyren, og derfor havde han en eng, de kaldte tyrengen. Den gav en 1516 læs ho. Så fik de køerne sprungne gratis. Xår tyren blev for gammel, var bymændene fælles om at skaffe en ny. For hvert uringet svin skulde der gives en halv pot brændevin i bøde. Det blev drukket hos oldermanden. I hostens tid skulde enhver på marken holde op at...
Der boede en stærk mand i egnen om Løgstør, de kaldte Bitte-Jørgen. Der kom en mand fra Salling eller Ty og vilde se til ham. Han tog nu drawwtiisten af ploven og tog fat i den smalle ende af åsen og pegte med. Han var en gang i Løgstør med et læs skudtorv. Så kom der en og spurgte, om han var den stærke mand. Du skal så motte lade mig gå, a fornærmer...
