Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Manden fra Lerbæk skulde have kjørsel over en mands mark, det var netop Johannes på Apholmen. Så tykte Johannes, han kunde tilkomme en smule godtgjørelse, for det han gav Lerbækmanden den frihed, og så gik han op til ham og sagde, om han ikke måtte komme derop med hans koer. når de blev jyvsen. De havde nemlig en tyr på Lerbæk. Dertil svarede manden: Jo,...
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få derind,...
En karl havde fanget en hugormekonge og fik den kogt i en potte. Men en dreng slikkede fedtet. Kom ud . . . En trækkende med en ko, der havde været til tyr. Den behovede ikke at komme der tiere, for nu var den med en sortbroget kalv. Nu bliver karlen gal og råber: «Hvor har du været henne?> «A har ingen steder været.> «Har du været i kjøkkenet?»...
Tirstrup ved Varde
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
Da kirken i Avnslev (ved Nyborg) skulde bygges, var troldene i Skalkebjærgene vrede derover og rev hver nat ned, hvad der blev bygget op om dagen. For nu at finde en plads, hvor kirken kunde bygges i fred, tog de Avnslev mænd og bandt en klokke på hornene af en tyr . . . Næste morgen fandt de tyren på en af byens yderste marker. Kirken blev da bygget her,...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
I Dybe var det sådan, at til den. der havde hingsten, blev der betalt en tonde havre af hver drægtig hoppe, og for en tyr blev der gjort et bed mogkjorsel til den mand, der holdt den. E. T. K.
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
På Kirkegårde må der ikke være Lindetræer, for da vi der ved Træets Rødder avles en stor Orm, som kaldes Lindorm. Den er slem til at lægge sig foran Doren på de Kirker, hvor Doren vender mod Solen o: mod Syd. Derfor har man tit måttet flytte Do ren, da Lindormen har spærret den sydlige Indgang. En Gang havd man været så uforsigtig at plante en Lind på en...
De har sagt, at der skulde gå en tyr i Lem dal mellem Gimming og Lem. En mand, der hed Germand, var ude at lede efter kalve, og a lå tillige med nogle andre drenge for at passe på bæsterne, at de skulde ikke gå ind på Kanders mark. De gik løse til sengetiddags, og så kunde vi fæste dem og gå hjem. Da kommer Germand hvællende op af dallet, at der kom noget...
På Tjornelunde mark lå en sten med et mærke, som om en vældig orm kunde have slået i den med sin hale. En pige havde opfødt en orm med sød mælk, da de gik på fælleden at malke. Men til sidst blev den så stor og voldsom en lindorm, at den blev en frygtlig plage for byen . . . Tyr i kamp med den } og da slog ormen mærket i stenen. Jorgen Pedersen.
En Gang var der under Gudstjenesten kommet en Lindorm ind på Jersi Kirkegård og havde lagt sig foran Kirkedøren. Da Tjenesten var endt, kunde Folk ikke komme ud af Kirken for Uhyret. En Karl, som vilde springe over det, fik et Slag af dets Hale, så han skiltes ad i to Dele. Folk måtte da bryde Hul i den nordre Kirkemur og kom så ud. Derfor er her nu en...
Niels Kjelst var bekjendt vidt omkring for sin styrke, og har endogså en gang været nede i Sønderjylland for at fange en gal tyr, hvilket han også gjorde ene mand, da han var så stærk, at han kunde tage tyren ved hornene og kaste den om, imens han fik lagt reb på den, så han kunde trække den hjem. Karlene, der var med ham, stod ved leddet Og så til. P....
A tjente som Dreng i Vester-Kejlstrup. Røgterdrengen var en Gang bleven syg, og så skulde a hjælpe at passe Køerne og ligge ved den gamle Røgter om Natten. En Nat tager det til at brøle så ræle nede i Nødset, og Røgteren springer op. »Op med dig, Dreng! én af Tyrene er løse!« og han farer ud og lukker Døren op, tærsker løs på en Tyr og får den gjent ud i...
AVojens jæger skal have været konge en gaug. A véd ikke, enten det var en bjærgkvinde eller diekvinde, han en gang var kommen for, og hun havde givet ham et brev, som han flere gange provede på at begrave, men der var ingen råd til, at han kunde komme af med det. Da onskede han, at han fra den tid af måtte jage efter de underjordiske, så længe verden...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Haderup
