Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den klokke, der nu er her i kirken, er kommen fra Odense, hvor den var tiklokke i domkirken. Den gamle lod Klavs Tommerup Henriksen på Refstrup omstøbe i Randers hos klokkestøber Daniel. Så fik han en mindre klokke, som han hængte E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. III. 7. nede på Refstrup og brugte til vællingklokke, og dernæst et strygejærn til...
Mellem landevejen og Nordskoven ligger, omgivet af lave enge, men dog nede mellem bakker, en sø ved navn Skovsøen. Hvor nu søen er, skal i gamle dage have stået en borg, beboet af sørøvere, men borgen er sunken ned i den bundløse sø. Ud igjennem engen fører der endnu til søen fra to sider våser, det vil sige opgrøftede veje, belagte med runde...
En 60-årig mand fra Hyllested fortæller, at i hans ungkarledage smagte man på tjæren, og når den var tynd, klar og fed med en ren smag, så var den god, og flere af mæudene var så hengivne til den slikken, især var Rasmus da en bandsat Slikker<r. ,T. V. Nissen, Ramten.
Kun nogle få her brugte lamper, de fleste brugte lys. Men de var rigtig nok kun tynde. Mange slagtede nemlig et fæhøved. Længere vester på brugte de lamper, for de kunde lettere få tran end tælle. Lind, Gullestrup.
Kvinder, som giver Die og får bulne Bryster, skal lave en tynd Salve af fint afskrabet Hyldebark, der blandes sammen med lidt søde Fløde og så kommes i en Potte, der sættes over Ilden, og så gives et Opkog under god Omrøring. Denne Salve bruges så som almindeligt Omslag på Brystet. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
Her på egnen og ned ad Tønder til siger man for et mundheld: Det er så rele med en pande duelse i æ nakke på æ søndag morgen. Det har sin oprindelse fra en hjulmager, som hed Iver Hjuler, i Kloster. Han tog sig gjærne en lille én over tørsten, og da han så en løverdag aften havde siddet og sviret med hans kammerater, var han jo dårlig tilpas om søndag...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
Nedmaning af fruen på Sneumgàrd. Bud til Allerup præst. Han turde ikke, ej heller omegnens præster. Fik endelig én nord for Varde, der tog sin søn med, som nylig var hjemkommen fra den sorte skole. Han fik gårdens snedker til at danne tre tynde brædder, som blev lagt på bordet, sådan at omtrent det halve nåede uden for. Dernæst tændte han fire lys, de tre...
Stikker man sig til blods, idet man syer pa en andens tøj, er denne en god kirkegjænger.
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Man skal se efter svinets milt, når det slagtes. Er den tyk i enden, så vil vinteren blive hård, og jo tykkere jo hårdere. Er den knudret, så lige så mange vintre som knuder. Er den først tyk og sa tynd og sæ tyk. far vi tøvejr midt i vintertiden. Chr. Møller, Ringive.
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
da-etk-jat_05_0_00050
Der er et Epitafium i Vang Kirke over Mads Laursen Bartskjær. Han kurerede mange Folk, og der fortælles, at der kom Folk endog langvejs fra for at søge Hjælp hos ham. Men der hjemme på Egnen trak de på Skuldrene af ham. For så at vise, at han kunde noget, brækkede han Benene af et sort Lam og af et hvidt Lam og byttede dem om og kurerede Lammene, så det...
Der brændte en gang en mølle ved Dørup, og der brændte en pige inde, og så sagde de, at hun gik igjen. Hver nat blev der sådan et spektakel i udhusene og larm i gården, og så kom der en stor sort hund rendende ind i laden. En snedker, der lå i et kammer, så hunden komme hen ad en tynd planke, og undrede sig meget over det. Man havde også set mølleren...
En mand i Hedegård i Tise, der hed Kræn Pedersen, vilde levere sådan noget dårligt tiendekorn ti i Jungetgård; han vilde jo slippe det det nemmeste han kunde. Herremanden på gården havde solgt tiendekornet fra Tise til en anden, og da nu Kræn Pedersen møder hos denne mand med det, får han det kasseret. Så kjører han lige om på g'ården med det. Da han nu...
Min Bedstefader havde en Søster, der blev tagen af deher Bjærgfolk. Hun var henne en tre Dage, og Forældrene var da inde på, at det var en af dem, der tog hende. Efter hvad hun selv senere fortalte, leverede de hende selv tilbage på det Sted, hvor de havde taget hende, og hun sagde også, at hun havde været inde i Jorden. Hun vilde hverken spise eller...
