Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
To piger, der havde en gård i Højbjærg, var begge forelskede i præstens avlskarl. En dag tog så den ene pige en brødkniv og hug efter den anden, og da hun ikke vidste bedre, end hun havde ramt hende, sprang hun i en kjelde, de havde uden for gården, og druknede sig. Der fandt de hende, og hun blev så tagen op og begravet som et andet menneske, for...
A tjente i en Gård, der ligger vesten for Rimmer Kro, midtvejs imellem Struer og Lemvig, den hedder Kalvborg. Der blev så Kreaturerne forhegsede af to Naboer. De kunde ingen Ting fejle om Morgenen, og så kunde de komme besende hjem og smide sig i Tørvehuset og brøle og var så døde med det samme. Når vi så fik Huden af dem, var det ene Tråde og Skum, og...
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
På en gård på øen Als levede for en del år siden en frue, der hed Karen Gordus. Mens hun levede, førte hun et afskyeligt liv. Da hun var død, fik hun derfor heller ikke ro i sin grav, men blev ved at tumle værre end før. Manden, der ejede gården, var naturligvis kjed af dette spektakkel og sørgede for at få hende manet ned. Det skete også, hun blev...
På Lydumgård boede for over hundrede år siden en stræng herremand ved navn Bramming. Han var en tyran både mod bønderne og sin egen familie, og derfor vilde de meget gjærne have ham af vejen. Han var tillige en stor svirebroder, der sad og turede med sine kammerater til langt ud på natten. Omsider lejede bonderne og hans kone en karl fra Al sogn til at...
Der var en herremand her på Boller i Tårs, det var en stor kjæltring, og så slem til at plage hans bønder med hoveri og skatter og tiender, og så jog han dem fra deres gårde og turede med dem. Han blev så slem til at gå igjen der på gården, så den nye mand, som var kommen der, ikke kunde være der. Så fik han en klog præst til at komme og mane ham. Han kom...
En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
Byen har tilforn i ældgamle tider været kaldet Grandsted af den årsag, at her før den sorte pest skal have været Granskov, som der fortælles; og i hvorom alting er, så findes endnu ofte udi klynemoserne her i sognet store stykker træer dybt nede i jorden, som ligner fyr eller gran. Dette træ gjør bønderne splinde af og turer dem vel, da de bruger dem i...
En Mand i Ajstrup havde tre Nisser, der fodrede hans Kreaturer godt. En Aften skjulte han sig i en Krog af Loen for at se, hvordan de bar sig ad. Den første kom da med en Halmbrønge, kastede den på Gulvet og sagde: »Fyha!« Den anden gjorde ligeså. Den tredje kom med nogle få Bånd, som han også kastede, og sagde: »Fyha!« Så siger Manden til ham: »Du har...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
Konen i Gården Krageskov, Jerup, var så rædsom overtroisk, og alle folk, som kom der, skulde gå baglænds ind. Hun fandtes en aften i en ny grav på kirkegården. Der var altid kreaturer syge der, så en hest og så en gris o. s. v. Hestene blev trukken gjennem en græstorv. Hun søgte også ned til Vindblæs-konen, der gav hende det råd, at hun skulde gå med...
Folkene i den Gård, der ligger norden for Lars Duns i Sønderholm, lå i deres Senge en Aften sent, og da kom der to Fruentimmer til Døren, den ene gik ind med et Barn, og den anden blev stående uden til for at tage imod det Barn, der skulde forbyttes. Det var nu om Foråret, og Karlen var gået i Byen. Da han nu i det samme kommer tilbage, så render den...
I Kjærgårds Mølle i Ølby ved Struer var der samlet nogle Mænd, hvad der nok ikke sjældent skete, for at spille Kort, og de drak og bandede og turede, så det var forfærdeligt at høre på. Sådan varede det uafbrudt en tre fire Døgn, men så kom der en pænt klædt Herre ind, og han vilde gjærne med til at spille Kort. Det fik han også Lov til, men da de havde...
Der var spøgelse i Meldmølle i Tømmerby, og det blev sådan, at ingen kunde være der. Det kunde tage borde og sengen og alle mulige ting og smide for dørene, og så snart de vilde sætte noget på bordet, krus eller andre ting, tog spøgeriet det og væltede bordet omkring. Når de skar hakkelse, kunde det tage kisten og smide op mod hanebåndet og gjorde sådan...
Kreaturerne her kan endnu fà ildsygen. Den begynder med en mørk plet enten på lar eller bove inden for huden, og nar den kan mærkes, er det bedst at slagte dyret. Det bliver da lidt halt på det ene ben. Skrider sygdommen videre frem, bliver hele låret surt, og går det til yderlighed, bliver hele kreaturet sort, og kjodet som tjære. Ingen dyrlæge véd ret,...
På en anden gårds mark i Åsted er også en høj, der kaldes Stjenshøj. Manden tyktes, at det var skjønt at grave i højen, for han havde hørt tale om noget, de kaldte oldsager, men så fik han sådant et uheld med hans kreaturer, hoveder og heste døde for ham, og han var lige ved at gå fra gården af armod. Han var nu meget forknyt over det. En dag, han kjørte...
I den sorte død var alle folkene i Øster-Løgum sogn uddøde så nær som tre karle, der havde muret sig inde i en hvælvet port i den gård, som nu ejes af Nis Madsen i Havslund. De havde taget levnetsmidler med for 6 måneder. Men hver ottende dag gik de udenfor huset og hejsede et stykke frisk kjød op på en lang stang. Det hængte der, til de kom næste gang,...
