Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
Min Moder har fortalt, at den Karl, der myrdede Pigen nede i Vorret, han var Kjæreste med hende og vilde have haft hende, men måtte ikke for hans Moder, og hun fik ham overtalt til at slå hende ihjel. Det skete en Søndag Morgen, og så gik han i Kirke i Tem, og der lagde Kirkefolkene Mærke til, at der var Blodpletter på hans Klæder, for han gik endnu i de...
Fru Ingeborg og Otto Banner levede som fraskilte. Hun var jo et Satans menneske, et rigtigt asen. De havde en proces med hinanden om, hvor vidt hun skulde give Otto penge, og han skulde give afkald på Vorgård og flytte til Asdal; men under den proces, hvori ingen kunde vinde, da de jo dog var kone og mand, foreslog hun, at de skulde slagte et svin, og så...
Ovenfor Visborggård, et stykke osten for, er et sted, hvor 300 stude blev begravede, som dode af kvægpesten. De har ikke turdet røre ved stedet for ej at få pest igjen. Godt de to parter af de kreaturer, bønderne ejede og havde, døde for dem. Jens Hansen, Sønderup.
Når man går fra Marvede præstegård ved Næstved over i kirken, kommer man igjennem præstegårdens nordre længe. I gangen der står en pæl, som overleveringen lærte enhver af sognets konfirmanter at betragte med ærefrygt. I gamle dage har der nemlig levet en præst i Marvede, som hver løverdag nat gik over i kirken for at øve sig på sin prædiken til om...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
I en hule, der går op fra landevejen mellem Nørre-Vissing og Låsby, den kaldes Svejldal og er begroet med skov på begge sider, der går hver juleaften en hovedløs mand, og mange har set ham, men ingen har turdet vove at tale til ham. ry højskole.
På den østre Ende af Borbjærg Kirke er der højt oppe i Gavlen indmuret to store trekantede Sten. De skal angive Højden på to Kjæmper, der havde påtaget sig at opføre Kirken. Men det var et vanskeligt Stykke Arbejde, for alt hvad der blev muret op om Dagen, det blev brækket ned om Natten og ført bort til en Bakke, som hedder Gjedebjærg og ligger et lille...
Der var et sted, hvor der var blevet noget stjålet, og manden var vis på, at en af husets folk måtte have taget det, men ikke det var til at opdage. Så får han bud efter en klog mand, der skulde vise det igjen. Han kommer og sætter sig med en sort kok på skjødet, og så skulde folkene komme en efter en og stryge den ned ad ryggen med hånden. Når så tyven...
Min Moder tjente som Pige ovre i Kollund ved hendes Morbroder, der var Smed. Så var der en Ungkarl i den samme Gård, han hængte sig i et Hus, der var bleven flyttet ud og lå et lille Stykke fra Udhusene, men for Resten skulde brækkes ned den samme Sommer, og det blev også brækket ned. Da nu Karlen skulde begraves, så vilde de jo have Tøjet og Rebet og...
Et sted her ude i Sigfaldet siges der fra gammel tid, at der har gået en skruk med en hel flok kyllinger. Det er ved præstevejen fra østerbølle til Vesterbølle. Folk har været så bange, at de ikke har turdet gå der om natfen. ånders kr. smed, vesterbølle.
Efter gamle Folks Snak skal det have været en Provst Friis, der skal sidde manet i Brøndum Præstegårds Port, han havde en Gang været Præst der. Hver Nytårsaften måtte han komme op og ind i Kirken. Det var en Præst, der hed Nielsen, som manede ham. Om Morgenen, da Pigen kom ind i Studereværelset, da lå alle Præstens Bøger strentet på Gulvet, og hans...
Tæt ved Rosenvold findes i Skoven en Høj, som hedder Guldhøj, og der skal ligge en Skat begravet. Det er nok i Skoven, der hører til Boller. Nogle Mænd listede sig en Nat ud for at grave denne Skat op. Men de havde knap fået begyndt, før der lød en forfærdelig Hundeglam og Lyd af Jægerhorn, og Grev Otto kom med hele sin vilde Skare og omringede dem, så de...
Der var en mand i Bleld, han var så overtroisk. En gang skulde hans kone bære et barn, og ved de kjørte ud af gården, kom de imod en fattig kone, der vilde tigge mælk. Så vilde han ikke kjøre længere og vendte om, og så lod han hans kone gå hen til det sted, hvor barselet var. Det var, for det han troede, der nu skulde hænde ham nogen sællehed. Siden den...
I en mose vest for Værslev ved Kalundborg har man mange år i træk hørt en klagende rost ved midnatstide sige: "Ajaja, åjaja!" næsten hver aften. Søren har flere aftener stået på hjørnet og hørt det, dog uden at have turdet gå der ud. rorhen skal en pige, der var forlovet med en karl, have holdt stævnemøder med ham der ude. Til sidst blev hun...
Hr. Niels Nielsen Brandt var bekjendt som en god og habil medicus i sin tid og praktiserede både hos høje og lave. Der findes endnu (1848 og 1890) en urt, som vokser i stor mængde i præstegårdens have, som af ham skal være sået eller plantet til medicinsk brug. Jeg har ej turdet bruge roden, skriver hr. Gjørup til indvortes brug, men bladene, har jeg...
I magasinhuset på Randrup kunde ingen sove om natten. Det var en skriver, som sad der og raslede med nogle papirssager, og de mente, det var én, der havde skrevet falske papirer. De folk, der lå der, blev rædde og turde ikke blive der. Det er prøvet et par gange, men siden har ingen turdet vove det. lars nielsen, vinkel.
Kong Skjold ligger begravet i Skjoldhøj oppe på Smårup Hede, og flere har set ham ride hen ad Vejen ned ad Mosbæk til på en hvid, hovedløs Hest. Flere har talt til ham, når de kom i Møde med ham om Aftenen, men han svarede aldrig. En Aften gik én hen og vilde standse Hesten og se efter, om det ikke var en levende Mand, men da han prøvede at røre ved...
Der var et sted, der var bleven stjålet noget. Manden var sikker på, at det var en af husets folk, der havde stjålet det, og han fik bud efter en klog mand, der skulde vise det stjålne igjen. Han kom og satte sig nu med en sort kok på skjodet. Så skulde alle folkene komme én efter én og stryge den ned ad ryggen med hånden, den skulde da gale, når tyven...
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* «Havde jeg...
