Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
Der var kommet et havlig ind for Stenbjærg, og det var blevet båret op i strandfogdens gård. Derefter sendtes bud til herredsfoged og distriktslæge, at de skulde komme at syne det. De mødte en tidlig morgen, endnu inden manden var kommen op, men han bad dem gå ind i storstuen et øjeblik, til han var kommen i klæderne. Herredsfogden, der mente, at liget lå...
Peder Didriksen, der nu er død for et års tid siden, gravede sig en gang en bolig ind i en høj i Pårup, hvor der boede bjærgfolk. Disse blev meget vrede på ham, fordi han således forstyrrede dem, og bankede ham undertiden ganske forfærdelig. Da han var meget forfalden til drik, kom han ofte sent hjem om aftenen, og da havde bjærgmanden en gunstig...
En Mand fra Jelling han hed Jørgen Hjuler, gik til Skovdallunds Mølle. Hans Kone gik imod ham med hend lille Barn. Den Gang hun kom så til æ Totende, en Vej imellem to Diger, så satte hun sig ned og vilde give æ Barn at drikke. Da kom der en lille Kone ned fra den samme Høj, hvor Manden sad med Skeen, med hend Forklæde fuld og vilde have Barnet, men Konen...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om...
Anders Kås var med til at gulve hø i Tjele lade, og han fortalte, at det gjaldt om at gulve det yderste gulv rigtig godt og fast til, så kunde de andre gulve godt stå tomme. Når de nu kom kjørende med hølæssene om aftenen for det blev gjærne silde da skulde gulvepoldene til at tage fat og læsse af. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de vilde...
I Svejstrup lå en sten, som der sad en hånd i, det var, ligesom hånden var trykt ned i den, ja stenen ligger der endnu. Der var en trold ovre på Boes mark, der ikke kunde lide Dover kirkeklokke, han tykte, den klingrede vel højt, og så tog han en sten og kylte efter den, men den kom ikke uden halvvejen. peder johansen, mos sø.
Når et menneske spiser en noddekjærne, hvori der er en orm, og denne uden at blive knust kommer ned i indvoldene, lever den der. Den vokser hurtig, er hvidgul og skaldet med undtagelse af enkelte stive, røde hår. Den nærer sig af de fødemidler, mennesket ellers skulde have nytte af, derfor bliver det magert og kommer til at se elendig ud. Til sidst bliver...
Juleaften alene har Jerusalems skomager lov til at hvile sig og sætter sig da på plovene og trykker dem itu, da han skal hvile ud efter sin anstrængelse året rundt. Derfor skal man have plovene inde, for at de ikke skal gå i stykker. N. P. Chr.
Smidstrup ved Vejle
En præst i Århus egnen brugte kaskjet i stedet for hat. En dag kom en kone til ham og vilde have ham til at kasto jord på hendes mand, og hun havde da også noget særligat bede ham om, men trykkede sig ved at få det frem. Han opmuntrede hende, og endelig kom det. Ja, hun vilde da så meget mindelig bede fåer, om han vilde ikke læse et par ord i kaskjetten...
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Henning Skytte, der er død for en 60 År siden, gik på Jagt på Lindkjær, en stor Torvemose ved Ravnholt i Vinding Herred, og der stødte han på en Lindorm. Strags da han fik Ormen at se, blev han bange og gik baglænds fra den, men Ormen fulgte efter ham med oprejst Hoved. Under denne baglænds Gang kom Henning til at træde i en Komugge (en Klat Kogjødning)...
Min Kones Farbroder, Jørgen Ferslev, var i sin Tid Vagtmester ved Århus Dragoner. I den Tid, han endnu var Menig, blev han en Gang syg og måtte på Lazarettet. Han blev lagt hen i en Seng på et bestemt Sted, og der kom en hvid Skikkelse hen og lagde sig over ham og trykkede ham, så han blev meget dårligere. Da så Lægen kom og undrede sig over, at hans...
En gang skulde bønderne i Vilslev levere skattekorn i Græstedbro, det var omtrent 1830. Nu skulde kornet have en vis vægt pr. tonde. Så var der en mand, der hed Per Tude, han var ikke sikker på, at hans korn det vejede nok. Mens de nu havde en skjæppe korn på vægten for at veje den, stod hans heste der uden for helt alene. Som han nu stod bojet over...
Vilslev
Smedens kone i Tjæreby skulde en dag til at lave røræg til nogle skrædderpiger, hun havde. Panden, hun brugte, havde hun lige anvendt til at samle fejelse i, det var nemlig stadig hendes fejeskovl, og hun havde ikke gjort noget ved den, inden hun tog den til det andet brug. Hun vaskede aldrig bord eller stole af. En gang sad SkovPer der inde, og da han...
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
Sjælegave var en stud eller en ko, som med stor overtro blev indledet på kirkegården eller og ofte ind i kirken efter et lig. Majgreveoffer, Bonderdrengene plejede at udsmykke de drenge, de havde gjort til majgrever, med sølvbælter, og søndagen efter at de var tagen dertil, løb de fulde og gale samt bevæbnede op til alteret og ofrede, og de andre efter...
En proprietær fra omegnen havde en aften siddet i Tisted præstegård under kortspillet og udtalt sig meget nedsættende om en gammel afdød præst der i embedet (Gade). Så sagde præsten til ham, da han gik, at han skulde tage sig i agt, den gamle præst ikke skulde komme efter ham på vejen. Man hørte nu ikke til ham i tre uger, endda han jævnlig før besøgte...
