Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En svanger må ikke binde nogen ting ved sit hosebånd, især må hun vogte sig for at veje i det, da i så fald barnet ikke vil trives. Bliver man opmærksom på, at det er gjort, har man det rad at veje halvt så meget brød af, som barnet da vejer, tilden fattigste i sognet. P- K- M-
Her oppe vesten for Rav i Asp var der en Kone, der havde et Barn, som ikke vilde trives, og hun var da i Tanker om, at det måtte være en Bjærgunge. Den lo og var så godt tilpas, men blev ikke større. Hun henvendte sig da til Iver Oot i Ersted om Råd, han var jo en ren Hegsemester. Han sagde, at hun skulde brygge på en Æggeskal, så skulde hun blive...
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
På Hindo i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrovet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lod en underlig rost tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel,...
En gammel kone har fortalt, at huu fik det med trykken for brystet noget efter at huu var bleven gift, og så holdt folk det med hende, at hun skulde tage over til den kloge kone på Himmerland. Hun tog da af sted, og konen gav hende en recept til at kjøbe efter på apotheket i Løgstør, hvad hun også gjorde. Dernæst gav den kloge koue hende eu strimmel papir...
Der boede nogle Folk i Nærheden af Himmelbjærget, som havde Tvillinger. De var, hvad man kalder Idioter og vilde slet ikke trives, og Forældrene troede da, at de var Skiftinger, som de Underjordiske i Himmelbjærget havde bragt dem i Steden for deres egne Børn. Mikkel Sørensen.
En gammel Kjælling, der hed Johanne Berendt, hun kunde måle og signe, og jeg er selv bleven målt af hende. Når man fik Skjæver, der ytrede sig ved Ømhed i Siden, og som hidrørte fra, at Milten trykkede, eller man var forvogset eller havde engelsk Syge og ikke kunde trives, så skulde man måles. Dertil brugte hun en ulden Tråd, og så rakte man Armene ud, og...
Forend man trækker i et nyt klædemon deu første gang, skal man spytte i det og sige: »Det skal slides og rives, og jeg skal lykkes og trives.« k. m. Rasmussen.
Der var et Barn i Kastrup, der ikke vilde trives. Så tog Forældrene ned til Græstedbro og fik at vide ved den kloge Mand der, at der var én, der havde forhegset Barnet. Når de nu kom hjem, skulde de gjøre nogle Kunster med Barnet, men de måtte sørge for, at der ingen uvedkommende overværede det. De fulgte jo Hegsemesterens Råd og gik ud i et Rum, der var...
Kastrup
En mand pløjede i nærheden af Hønshobn i Jetsmark over en høj med forslidte jærn og magre heste. En nisse kom op og bad ham om at vælte den sidste fure tilbage, der faldt så meget jord i hans middagsgryde. Manden gjorde det. Om eftermiddagen havde han ny jærn i ploven, og hestene trak udmærket. Der gik nu lang tid, så gik der bræk på ploven igjen. Manden...
Om tornebusken på Burmands grav på Biersted kirkegård siges, at når den bliver så stor, at skaden bygger rede i den, da falder kirken ned. I begyndelsen af dette århundrede begyndte skaden at bygge i busken, og kort derefter mistede kirken sit anselige tårn, der blev nedbrudt af godsforvalter Møller. Skaden lod sig nu ikke se i mange år, indtil for kort...
Åby ved Åbybro
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
Skal en kalv leve og trives godt, skal den have den første mælk. koen malker. A. E. Jakobsen.
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
Linde
Der var nogle Folk i Gånsager, der havde fået et Barn, som ikke vilde trives. De troede så, det var en Skifting. Da den så var bleven en 5, 6 År, så var det en Dag, de bagte, og Ovnen var bleven godt varm. Da stod Konen og gav sig til at stoppe Pølse ved samme Lejlighed, og hun stoppede det i et Svinehoved ind ad Trynen. Dether Barn ligger og ser det, og...
Før Mortens dag må bestene ej skrabes eller pyntes, ti ellers vil de den vinter ikke trives, og foderet, som gives dem, er spildt.
På Ormslev Mark ved Siden af Vejen fra Korsør til Slagelse ligger en Høj, der kaldes Lysbjærg og har været beboet af Troldfolk. Tæt ved ligger en Gård, og deri kunde intet trives, Køerne døde, og Mælken spildtes eller blev ødelagt. En Aften kom en Mand gående hen ad Vejen, og da var Højen åbnet, og der var stort Spektakel der inde, så han standsede og...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
