Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
Der er en sten i Ullits søndre kirkemur med et trindt kul i, hvor de vel har gnedet for at få dynd til sygdomme. Vi drenge kaldte den sten uglens bo, når vi rendte og spøgede på kirkegården. Ullits.
De har set en bitte én komme rendende ud fra en bitte trind Høj, der ligger i Eldrup Sige, og løbe hen imod de kj ørendes Vognkurve og slå et Skrald på dem, så Bæsterne tog selv og satte af Sted. Jens Larsen, Strandbygårde.
Hver gang præsten fra Dagbjærg skulde kjøre til Mønsted til sogne, kom der en kone fra Dagbjærg og vilde kjøre med, hun kaldtes Ka Rund eno m, og præsten troede, at det var en grumme gudfrygtig kone, siden hun sådan tog til kirke hver søndag. Karlen havde nok sagt, at det var sært, han vilde have den kjælling til at kjøre med, for hun var en troldheks,...
I Hobro var der to karle, der vilde ud at se, hvordan heksene kjærnede i Kokkehorns bæk, ikke langt vesten for Hobro. Heksene fik og kirkegang, og karlene kunde se, hvordan de bar dem ad. De havde jo kirkegårdsmuld på hovedet for ikke at blive sete. Da de nu gik hjem og kom igjennem bommen, der i ældre tid var ved byen, tog de mulden af bovedet, men det...
Mens Svenskerne var her, havde de deres hovedkvarter i Vorgård. Der var en dygtig skytte på godset, og ham fik de overtalt til, at han skulde skyde den svenske general. Gårdklokken var i det søndre hus, og der oven over var et trindt hul i muren. Ranen var stoppet fuld med hø, og så lå han oppe i det med bøssen, men Svenskerne vidste jo ikke af ham. I det...
Der var en mand i Losning, han og hans datter havde noget sammen, og børnene skulde de have begravet i dølgsmål. Den gang han var død, blev datteren gift, og så gik han igjen og vilde ligefrem gå i sengen til ægteparret. Manden havde dog sådan magt over gjengangeren, at han formelig kunde drive ham ud. Så en dag i aftningen, de stod og forkede hø af,...
En gammel mand her i byen, Søren Holmgård, gik omkring, når han havde fået hans får bundet ind, og stjal hakkelse til dem, hvor de skar hakkelse i byen. En aften vilde nogle karle passe ham op, de havde tro til, at han vilde komme den aften. De havde et trindt hul i stalddøren, og der satte de dem indenfor. Men i steden for Søren Holmgård kom en sort hund...
Tæt øst for Jerslev by ligger Bulhøw (Bodilhøj), som skal have sit navn af, at en heks, som hed Bodil, en gang blev opbrændt her. Jerslev mark er trindt omgiven af høje, så langt øjet rækker. Nik. Chr.
Der var kun to mænd i Torning sogn, der kunde skrive ved dette århundredes begyndelse. Ole Christensen lærte sin søn Christen Olesen at skrive et krumt C og et trindt O, og på den vis kom han ind i skrivekunstens hemmeligheder. A. Margr. Eskildsdatter, Torning.
Torning
Findes et sted i et engemal, kaldes Kjuernen, hvor cn gjerrig bonde ved navn Jorgen Tanke pi en søndag under gudstjenesten gjorde hø, og den høstak sank straks ned i afgrunden, og tindes endnu et trindt hul pá samme sted, som høstakken stod. TRØSTRUP.
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Min Fader var som Hjordedreng ude at flytte Bæsterne på Ringelbjærg i Tyrskind, og da hørte han et Skrald i Bjærget, som en Kiste blev slået i Låse derinde, og Bæsterne sprang op og tog hver til sin Side. Vi var en Gang ved at arbejde Mergel ud af Ringelbjærg, og da kommer vi til et lille trindt Hul inde i den faste Mergel, der var helt sodet, og så lå...
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Der er en bitte trind bakke norden for Skivum by ved vestre side af vejen og lige norden for sandbakkerne, den kaldes Ottibakken. Der sagde de, at der var en mand, de kaldte Ottimanden, og folk havde bort, at han snakkede til dem, når de færdedes ad vejen til Nibe og kjørte hjem om aftenen. jens korregård, havbro.
Anders Jørgensen Sams er født i Rostved den 8. januar 1820. Hans fader Jørgon Andersen var fra Ørby på Samsø og altså en født Samsinger, deraf tilnavnet Sams, men moderen Muren Lavstsdatter, var fra Rostved. Faderen fik sin kones forældres hus og boede der, så længe han levede. Moderen døde forst, nu er det over 50 år siden, og faderen 4 år efter. Han var...
Rostved
Min fader fortalte om major Mutterspach på Trinderup, at han gik igjen, da han var død. Deres nødsdør var i to halvdøre, og så kunde han komme om aftenen, når pigerne malkede, og stå i hans røde kjole og lægge armene på døren. Så var der en provst i Ols, og han kom derover og skulde mane. Han forbød dem, at ingen af folkene måtte være nysgjerrige og lure....
I min ungdom fik vi ved gilder først kjødsuppe med kjødet i. nemlig oksekjød undtagen i slagtetiden, da de havde fårekjød, så fik de fersk fisk, det var mest trind fisk: kuller, torsk, også flynder, men aldrig med kartofler til kullerne fik de om efteråret, og torsken om foråret. Derefter kom hønsesteg gjæslerne leverede nemlig fon, der altid bestod...
Ved Marri-Bak i Gjellerup går der Spøgeri, og en Jomfru skal have sagt: Atten Alen fra denne Bakke har jeg begravet min Skat. Kristen Abildtrup fortæller, at der lidt nord for den lå en meget stor Sten. Han og flere havde som Drenge gravet ved den for at få den væltet, men de måtte lade den ligge. Ved den Sten skal Folk have hørt en Røst, der tydelig...
Der var en Ladefoged i Nøragergård, som havde været i Hobro og kjørte nu hjem om Aftenen. Da han kom til den røde Bro, lå der en trind Småkage, men Skalkene var skåret af, og Brødet var dejlig hvidt. Han tog den hjem med sig og viste Herskabet den. De havde den en otte Dages Tid, så syntes de, at de havde set nok på den, og Ladefogden fik den atter. Han...
