Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvem, som har været ved Næstved, har sagtens sét de store sandbanker, der er ude på den østre side af byen. Om disse fortælles, at der var en gang en trold, som var bleven vred på en kjøbmand i Næstved, og derfor gik han ned til stranden og fyldte en forfærdelig stor sæk med sand, som han vilde dølge byen med. Men da han så kom noget ud ad vejen til, så...
Der var for nogle år siden en stor bøg inde i Sandbjerg storskov, der kaldtes æ Trolds bøg, og om den fortælles, at i et lille sted, der lå tæt ved skoven, der boede en musikanter, der hed Nis, og han havde været henne at spille et sted, æ véd ikke, enten det var til et kåst eller til et gilde, og så blev han træt og talte til æ trold, ham havde han noget...
Der var trætte imellem ejerne af Nørlund og Torstedlund om skjellet i ude i skoven. På Nørluud boede fru Ellen, og junker Jørgen på Torstedlund. Efter dores død gik de og råbte der inde hver især. Hans stemme var så hul, og den sagde : »Her er reb og ret skjel,« og hendes var så høj og skingrende og sagde lige sådan : » Her er reb og ret skjel!« Jens...
I Flade præstegård ved Frederikshavn kan ingen præst være i mere end femten år på grund af spøgeri. Folk fortæller, at der en gang har boet en præst dér, hvis frue skyldtes for at være en heks. Hver nat skabte hun karlen til en hest og red på ham til Troms kirke, hvor hun skulde mødes med andre hekse. Karlen var jo meget misfornøjet med denne stilling, ti...
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
Ved vejen mellem Låsby og Galten er der et hul, der kaldes Tatterhnllet. Det er et udmærket dejligt væld hul. Der var Tafterne en gang samlede og var ved at spise. Så kom de i trætte, og der tager de den ene og skjærer halsen over på ham, og da sad groden endnu i halsen. De puttede ham ned i hullet. På det sted gik siden spogeri, og jeg turde ikkega der...
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte sig...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Gjelsted
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Min moders fader gik bud for postmesteren i Hobro, og tjente ham på den betingelse, at han skulde gå postbud for ham, for den gang brugte de sådan store drenge til at løbe med posten. Så var han en gang bleven sendt helt ud i Løgstør-egnen, og på tilbagevejen, da han var imellem Døstrup og Horby, var han bleven så træt og forkommen, at han satte sig i...
I gammel tid brugte de at drive svinene sammen i skoven, og så gik de der i lange tider og bjærgede selv føden. Sådan brugte de også på Asdal og Odden. Siden tiden kom, hver gård skulde have sine svin hjem, blev der strid om et svin, som begge herremændene vilde have. Den trætte varede i lang tid, og lige vidt kom de. Endelig skulde dommeren gjøre det af,...
Jeg havde en Tante, der tjente som Husjomfru hos en Overinspektør Mensdorf på Lindenborg. Da jeg var en lille 6 Års Pige, vilde hun give mig en Julegave, og det bestod i en lille Taske, som hun selv broderede. Hun kunde imidlertid ikke komme til det Arbejde inden om Aftenen, da hun havde nok at bestille om Dagen. Så en Aften bliver det sildig for hende,...
Der haver fordum boet en adelsmand på Oddersbjærg gård, som hed Gjord Nielson. Han havde to sønner, den ene hed Filippus ellerFelix (de enfoldige kaldede hannem Foles), deu auden véd man nu ikke så uøje navuet på. Disse to brod re er komne i trætte med hverandre om Oddersbjærggård (da faderen endnu levede), som de gi uge imellem Heslekjær og deres hjem....
Gunder Jensen tjente som skytte på Kjærgårdsliohn og var så øvet en jæger, at han aldrig skød bommer ad noget stykke vildt. Eu gang var han på jagt efter en hare, som han ikke kunde ramme. Tog eu sølvknap o. s. v. Den løb på tre ben ind i en bondegård og slap ind ad househullet. Gik der ind og fandt, at konen havde det ene ben i stykker. Det gjorde ham...
En kone på en 44 år har fortalt mig, at da hendes mand for nogle år siden var syg og træt om sommeren, var der en kone, som gik for at være meget klog, og hun sagde ofte til den anden kone: »Din mand har æ sommersyge, og du skal få noget gjort ved ham.« »Hvad skal han da gjøres ved?« ¦ »Ja, det kan a gjærne sige dig. Du skal give ham tre levende lus...
På Nandrup på Mors boede en frue, som for sin rigdoms skyld blev kaldt fru Rige eller den rige frue. Huu sagde bestandig, at det var iugen sag at leve i verden, når det ikke var for den slemme død. Når så én spurgte hende om, hvorfor huu var så kjed af at dø, svarede hun alle tider: »Det er, fordi jeg véd, at jeg kommer til at gå og vandre urolig omkring...
En mils vej sydost for Ringsted ligger herregården Eskildstrup. En af denne gårds marker har navnet Gashøjsmarken, hvilket den sandsynligvis har fået efter en forhøjning i jordsmonnet i markens sydvestlige hjørne, ti gamle folk kaldte denne Gashøj. Om denne mælder sagnet, at den forhen var mere toppet, men pløjning og harvning har i tidernes løb jævnet...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
