Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichan havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at overtage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt...
Der var en, der skulde ride træhesten på Sødal, og han havde en kjæp med sig. Da han nu kom derop, sagde han: "Først til højre og så til venstre, og op ad Brændevinsgade1)." Dermed slog han den i stykker. Niels Nedergård, Pederstrup. l) En gade i Viborg. Det folkelige navn på Vestergade.
Den gale Grevinde på Gram hun kunde også gjøre godt. Der var en ældre Pige fra Vester-Lindet, som tit kom til Slottet, og havde kniplet meget for Grevinden. Så en Dag siger hun til hende: »Nu har du kniplet meget for mig, nu vil jeg gjøre dig noget godt. Du skal nu have den Karl« det var én, hun vidste, hun var gode Venner med, »og så skal I have den og...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
På Kongstedlund var der ned i jordkjælderen under indhuset et hul, som nu er muret efter, og der var ridepisken og træhesten inde. Den mand, der er der nu, han har muret hullet efter, men sagerne står der, og nu er det vel råddent. Kristen Ladefogeds kone her i byen har set det. Hun sagde: "A kunde migi lukke den dør så tit a vilde om aftenen, den var...
Gabestokken ved Bandnip stod i haven tæt ved diget, hvor vejen gik lige forbi. Dem, der skulde stå der, de blev spændt imellem to levende træer, og så fik de en pind i munden. A kan huske, det ene træ stod, og gamle folk sagde, at det var det ene træ af dem, der havde hørt til gabestokken. Træhest havde vi ingen af. Dem, der forså dem så meget, at de...
Kræn Esbensen i Ostrup var sådan en stærk mand. Han var slem til at spille kort og noget hård i det, så herren havde bestemt, at han skulde aves. Der blev da sendt bud efter ham, han skulde komme op til generalen. Han kommer da ind i et værelse på anden etage, der havde vinduer ud til syd imod gravene. Så går han hen og ser ud ad vinduet. "Hvad ser du...
Kristen Østrup og Kristian i Svingelbjærg rejste til kongen og klagede. De fik den forlov, at de måtte nægte det hoveri, de ikke kunde udholde. Da de så kom tilbage, skulde de jo have straf igjen, og så var det, at Kristian kom op på træhesten. Men så slog han lige hovedet af den, te det fløj langt bort. Inger Halkjær, Firhuse.
Min fader og en anden mand fra Hvallos havde været øster på med nogle grisepolte, de havde solgt. Den gang de gik så hjem og kom i Mygind skov, stod der et stort skovæbletræ lige ved vejen, og det var fuldt af æbler og en hel del la på jorden. Så siger min fader: "Mon a ikke kunde tage nogle af dem? vi skal slagte i morgen, og de var så gjæve at komme...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare Landgilde...
Mens der var herskab på Tjele, skulde de somme tider ride træhesten. En karl ovre fra den anden side Langsø havde biet for længe om morgenen og skulde så ride den. Hans moder sad enke, og da hun fik at høre, at hendes søn sad på træhesten, gik hun til Tjele og sagde til ham, om han havde ikke andet at bestille end at sidde i Tjele på træhest, nu kunde han...
For 150 år siden ejedes Kjær gård af den tapre men hidsige og grusomme general G.....ff, hvis valgsprog var: Hatten ned i øjneue og ligefrem. Han havde et helt regiment soldater til sin private rådighed, og kongen soldede dem. De gravede borggravene der, men han behandlede dem ilde. Endnu viser man torturkammeret under den store murede trappe til...
Der var et Grevskab, hvor det var så forfærdeligt for Hovfolkene. Kom de for tidlig, skulde de stå uden for Hovporten til Dag, og kom de for sent, skulde de ride Træhesten. Nu havde Kongen fået det at høre, og så vilde han selv rejse derover og erfare, om det var Sandhed. Han klædte sig ud som en Tigger, tog Pose og Kjæp og gik. Så puslede han nu omkring...
På vejen mellem Randers og Klavshplm boede en smed. Han havde en meget bidsk lænkehund, og nu traf det sig en dag, at herremanden kom fra Randers, og hunden slap løs og jog hestene løbske, så herren væltede og fik sin vogn splittet ad. Næste dag kom der bud til smeden, og han måtte til straf ride træhesten. Lærer J. N. "Wurgler, Randers.
Kræn Buur, der var fra Ørsø i Dronninglund, han var efter sigende den sidste, der red træhesten i Dronninglund. Han var en stærk mand og slog ham sådan med næven, at han gik i stykker. Da ban så havde split ham ad og kom ned, tog han et stykke lægte af hesten og slog det i stykker på brigaderen, der stod ved siden af, med de ord, at det skulde komme til...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
Hvor nu hovedbygningen ved Brattingsborg findes, lå tidligere herskabslejligheden som en særlig fløj fra gården ud mod haven, gående i øst og vest. Da herskabet under den forrige lensbesidder aldrig kom til Samsø, fordi han var bange for at sejle, indrettedes dette hus til studestald, og som sådan anvendtes det i mange år. I husets østre ende var gårdens...
Var der nogen, der forså sig i Mølgård, de skulde over til Lerkenfeldt og straffes, for der var straffeinstrumentorne. Der var også træhesten. En karl fra Østrup skulde ride træhesten, og så tog han en stor skravendel med sig. "Er det den, a skal ride?" sagde han, og så svingede han træet: "Så skulde og Dæwlen ta' ved den!" og dermed slog han den i...
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
