Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
93 datasets found
Danish Keywords: tråd Organizations: Berkeley
Uglspil sammenkaldte en gang alle skræddere, for han vilde give dem et godt råd. Så var der syvsindstyve skræddere og fem skræddere og syv skræddere og tre bitte små skræddere, de kjøbte dem en hest, for skrædderne er ikke så meget vel gangende hver en, og vilde have den at ride på. For den hest gav de syvsindstyve mark og syv mark og fem mark og tre...
Mændene havde lange kjoler med grumme store kamelhårs-knapper rundt om på ærmerne nede for hånden. Dernæst meget lange rødbrogede drejls undertrøjer, som snart ikke var til at slide op. Kvinderne havde kåber, der var kantede med foderværk ned forpå, og så ryesskjorter med hver tråd lige så tyk som en hovedlagstrikke. De havde puder omkring hofterne at...
Om Hesselnied lade fortælles den almindelige historie om tommermanden. Han hugger en skjorte til, og så forlanger han, om hun kunde sy ham den uden nål og tråd. Hun siger nej, det kunde ingen. Ja, han kunde heller ikke bygge laden uden nagler, og her var de alle. Men hun havde taget én, og den kom til at mangle. Så måtte hun lade smede en jærnnagle og...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
Ved bryllup kom alle sognefolkene, der ikke var budne, både unge og gamle, til vinduerne om aftenen og vilde have brændevin. Fik de ikke brændevin, vilde de gjøre ondt. De sagde, at de vilde se brudedandsen. Man vilde så liste sig til at sy dem sammen, som de stod der, en ung pige til en gi. karl. Min farbroder, der var skrædder, sagde: “A har syet flere...
Da man grov grav til Mette Katrine Mogensdatter Marts 1835 fandtes på bunden af en forrådnet kiste en flaske af en trekvart eller en fjerdedel pægls rum, hvori noget flydende uden lugt. Blandt flere gisninger fandt jeg Lauritsens den rimeligste. Her har en kone været jordet, der er død i barnsnød uforløst. Ved slig lejlighed medgaves: Synål, tråd, list,...
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: “Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
Der var en præst i Mov, som hed Ryge. Han havde en mand til at arbejde for sig, der hed Bodel, og han havde en gang taget en sæk korn og put ind i en brønge halm, som ban vilde tage med sig hjem. Men præsten mærkedeuråd og kom efter ham, da han kom ud af laden. Hau havde en anden gang taget æg og put inden for hans vest. Så vilde præsten have ham til at...
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Om kvindfolkenes skjorter var forneden en rød bort, som var vævet i en håndvæv, hvor man klapper til med en finger. Borten kan væves lige så smal, man vil have den, men dog ikke bredere end til 24 tråde i trenden. Disse borter kan også væves i et spjeld, hvoraf der findes en del endnu hist og her, og nogle af dem bruges den dag i dag af gamle folk....
Ligesom tojet var stort, så var og bøden. Kontrolløren kom en gang til min gård og var i gårdsleddet, og tojet lå også godt nok til rede og var nemt at finde, men i det samme så de, det røgte så stærkt omme til vor nabos, og så løb de derom. Så tråd a mit tøj helt sammen, og så var a fri, for da det var ubrugeligt, kunde de ikke gjøre mig noget. Siden...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes den...
da-etk-ds_06_0_00213
Meget siges i Odense om en død kone, der af mangel på en ble lånte et tørreklæde af en pige. Vand, nål, tråd, fingerbøl, saks, list, svøb og alt skal med. 1. bircherod.
Horns jæger havde som bekjendt påtaget sig at udrydde alle ellekvinder. Ved Lyngå var en mand tidlig om morgenen gået ud at flytte hestene. Da han nu var færdig og vilde gå hjem, horte han med forfærdelse en stærk susen i luften ; den kom stedse nærmere, og med ét holdt en mand til hest for ham. Han råbte : «Hold mine hunde !» og manden adlod. Jægeren...
Jeg havde eu svend, som hed Per Møller, og han vilde vise mig, hvordan man kunde stikke et par syle op i bjælken og så fæste en tråd i hver syl, som en kunde trække i, ligesom når en malkede. Men jeg sagde nej tak, »jeg vil ikke have det at se.« — »Jeg kan gjore det«, sagde ban. »Jamen jeg vil ikke have det at se«, sagde jeg. Han var fra Vindekilde og kom...
En kone var oppe på gjæstgivergården i Kjellerup at gjore rent og pudso vinduer. Så kom budet med et telegram til hende. Hun blev så angst og skyndte sig at putte det ind på sin barm, og så måtte hun hjem til GI.-Kjellerup, for hun havde ingen ro på sig. “A, mig arme menneske, hvad skal det blive til med mig, nu er min søn da dod”. Da hun så gik hjem ad...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. “Du har jo ikke noget at leve af”, siger han, “du må hellere give dig til at være klog kone”. — “Det er umuligt”, siger hun, “jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
da-etk-jat_05_0_00416