Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når kvinderne har lykke til at få tort vejr, efter at de har vasket tøj, siger man, at de har haft god karleynde.
En seminarist på Lyngby seminarium skulde udvikle nemhederne for hovedregning, og så sagde han: Sådan bærer man sig nu ad i Paris. Han skulde have sagt praxis. Regnelæreren svarede dertil helt tort: Ja, sådan bærer man sig for resten også ad i Lyngby. En anden gang han havde geografi, sagde han: Denne figur danner en qval. Han havde læst således for...
Århus
En seminarist i Lyngby sang således for læreren: Far, verden, farvel, fra dig vil jeg vende min trettende sjæl. Læreren bemærkede tort: Er det ikke Deres fjortende sjæl? Han følte sig lidt flov ved det. R. S. Albech.
Når nymånen kommer i vester, sa får vi en tør måne. Vejret bliver tort til næste nymåne. Pedersen, Fredericia.
Biskop Monrad sagde til lærer Saul: Men hvorfor bar De dog det navn? Helt tort svarede han: Fra min fader. Anden oplysning fik biskoppen ikke. Da talen en gang kom på, at der var en lærer, som hed Saul, bemærkede biskoppen til pastor Malte-Midler i Bjerring: Hvis jeg hed David, vilde jeg nodig have en Saul til lærer. R. S. Albæk.
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
Blot udhusene var af stampet ler. Jeg har set dem i Hvingel. Væggene var 5 kvarter tykke forneden og 3 kvarter foroven. En mand dér havde bygget sådan, at der stod 4 store sten på enden, én i hvert hjørne, og rammen la så på dem sammen med væggen, men der vilde det altid slå revne ved de sten. Selve de stampede vægge revnede derimod aldrig. Foderet var...
I en høj, som ligger nord for Arhus-landevej på Hårup mark, er der tit set lys brænde, og efter sagnet er en skat begravet der, og flere bar prøvet at hæve skatten en st.-Hansnat, men al tid uden held. Således var der en gang fire unge mænd, der gravede efter skatten og nåede også lykkelig til en mægtig stor kobberkjedel med to hanke i. Så tog de en stang...
En mand skulde mælde noget til præsten, og de kommer til at tale om religion, blandt andet også om ydmyghed. Så siger præsten, at han var glad, om han kunde få en plads bag ved døren i Himmeriges rige. Dertil bemærker manden tort: Det kunde fåer missel endda blive narret ved, bvissommenstid æ dør var hængt på æ uderside". Sønderbeg.
Anders Kristian Kielsen Sovstrup er født i SonderHovstrup, Tårs, den 15. marts 1828. Han har altid opholdt sig på den egn, undtagen i krigens tid, da han var soldat. I 7 år har han tjent i Ugilt, og har siden været bosiddende i Tårs. Han er meget nævenyttig, er både tømrer, maler, glarmester og drejer. En stor del af sine historier har han lært af sin...
At fordrive kornpuger. Tag godt stærk lud og tobak, kog det sammel, overvask laudet, sparrer og lægter dermed, kalk det så, når det er tort, og kom nogle svinelorte deri. Er proberet. Laudet o: loftet. P. Hansen.
En løverdag i høhøstens tid indtraf foraudring i vejret, just som Mads i Rettestrup med sine folk var i færd med at age høet i hus. For nu at få sa meget tort hø hjem som mulig undlod Mads at sætte høet sammen på stænget, men lod blot folkene kaste det op over bjælkerne, og det sidste læs kjørte man iud i portrummet og lod det stå der. Imidlertid var det...
Ord og talemåder her. Forstue : frammerset. Pukke: tusse. Skottebi/ek : en vagtel. Tysse gange: 2 gange. I jons: for kort tid siden. Kej u, om mi skjurt er tjuert: se ud, om mit skjørt er tort. Søllested. 1743. . J. C. Plesner,
Oppe i Skræm sogn er Hendrik sø, om hvilken fortælles, at der også er en gård sunken. Når det er rigtig tort, kan man se toppen af skorstenene. Hele egnen blev forbandet til en stor hede. Det er den eneste, der er i hele Han herred. Lerups marked er også ved siden af søen. c. brøgger, ravnkilde.
Niels Frederiksen Skov er født i Vådde by, Ikast sogn, den 13. marts 1820. Hans fader var fra Ile ved Horsens, men kom i tjeneste hos herredsfogden Moller på Højris og kjøbte så stedet i Vådde. hvor Niels er født. Denne fik forst en parsel af fædrene-ejendommen, men handlede den bort og kjøbte si Mosegård i Gullrstrup. Der boede ban, da jeg lærte ham at...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
En herremand her omkring havde en ven i Tyskland, som sendte ham et par kartofler -- de første, som var sete her omkring med fuld anvisning på, hvordan han skulde plante dem. De groede også godt nok, og hen ad sommeren bar de dejlige kartoffelæbler. Da herremanden syntes, at nu måtte de være tjenlige til at spise, indbod han nogle af omegnens herremænd...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Når æ froer synger æ klyne hjem, og æ kukmand kukker æ bo hjem,, så skal det ikke blive for tort nogen af delene. Chr. Møller, Ringive.
I den tid, da Bindeballe og Daldover gjorde bove til Kjeldkjær, var der en mand nede i Dalen (Randbøldal), der hed Ib; han tilligemed alle de andre bovfolk sad en dag og spiste nieldmad. Da er der en gammel mand, som havde et stykke ost, han bed af til noget tort brød, men brødet var blevet noget tort for ham, tg så dyppede han det ned i åen. Da snappede...
