Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede,...
De unge skulde have været til dands ovre på Endelave, men så blev det sådant et uvejr med torden og lyssen, at de kunde ikke komme der. De gik ind til en gårdmand i Alstrup, der hed Jørgen Pedersen og havde en so, som lå med 12 grise. Så siger han til dem, at nu kunde de for at forslå tiden, sætte dem til at spille kort om én af de grise. De kunde tage...
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
Fra den kant den første torden i året kommer, vil de fleste tordenvejr i den sommer folge.
da-etk-jat_01_0_01664
Hr. Niels Thomassen Ferslev, en god mand og stor landmand, han var så ulykkelig i sin embedsstand, at han blev 2 gange plyndret af fjenderne, først af de Svenske og siden af Polakkerne. Efter krigen brændte hans præstegård 2 gange, den første gang af torden, og anden gang afbrændte en skjodeslos pige den endnu ej tilfulde opbygte præstegård ved at lægge...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
En Vandringsmand gik en Helligdag ind i et Hus ved Siden af Skoven og forlangte noget at drikke, han var så tørstig. Det fik han, og så spørger han om, hvor Manden var. Han var i Skoven at kjore Brænde. Det kunde han da vel også gjøre en Søgnedag, sagde den fremmede. »Ja, nu kunde han komme af Sted i Dag,« sagde Konen, »de andre Dage skal han arbejde.« ...
Den Jdoge dreng tjente først på Nørholm ved Varde. Omtrent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde akkord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, derfor var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad han...
En gang fandt nogle hostfolk liget af en havfrue med hængende bryster og skjællet fiskehale ligge på marken. Hun var bleven ødelagt af torden. De morede sig med at stikke til hende med stokke, river og høtyve, men da en hyrdedreng, som på den varme sommerdag gik med bare ben, stodte til hende med foden, rådnede den op på ham. Næste dag, de kom der, var...
Min datter hun tjente i Patborg ude ved Frøslev, og hun fortalte mig, at der i sin tid havde været en skov bag ved den store banke, og den skov hed Kragelund-skoven. Der boede en rover, som hed Kragelund, og han røvede der i skoven og havde et smukt hus der inde. En dag kom han i et værtshus til et kjønt fruentimmer og spurgte hende, om hun vilde med ham...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
Tordenen slog ned i Povl Simonsens Gård i Vium og brændte den af. Det passerede om Sommeren, men Vinteren før havde a set det. Det så' ud som blank Ild, men var mørkladent, og a kunde nok skjønne, det var Varsel. Men a har set sådant Lys så tit. Maren Primdal, Navtrup.
Når køerne brøler og sætter snuden i vejret, er der torden i luften. L. E. L.
Min Morfader fortalte, at da han var ung, var der en Del Mennesker forsamlede i en Kro i Odense. Det blev et frygteligt Vejr med Torden og Lyn. Da var der én, som gav sig til at spotte. Men så kom et Lyn og dræbte ham på Stedet, ellers gjorde det ingen Skade. Nik. Chr.
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger Manden....
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
Der boede en gang en mand ude ved Stævns klint, som bed Stævn. Han havde faet landet i len af kongen for at skulle holde udkig mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde tit på det bedste børstet Tyskerne. Men han var en vild hedning og havde sine tolv afguder udhugget i kridt stående langs med strandkanten. Hans bly og sagtmodige hustru var...
En Mand, der boede på Rævsgård, så' Forbrand på Gården. Han sagde da: »Brænder du nu, så brænd ikke, så længe der er nogen af den Familie på Gården, som nu ejer den.« Siden døde Familien ud, og så slog Torden ned og brændte de tre Huse, men Stuehuset blev reddet. Kristen Ebbesen, Egtved.
En markmand i Tisted red en dag omkring, da det var et strængt vejr med lyn og torden, for at se, hvorledes det stod til med sæden på markerne. Han satte sig af og tøjrede hesten, og da han vilde til hest igjen og rykkede tøjrepælen op, så han, at den var banket ned i en potte med penge. Han lagde da sin trøje og sine træsko derved og lod øget blive...
