Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en kusk på Engelsholm, der hed Tyge; han kunde kjore 4 heste uden tommer. Engang, da han kom fra Vejle, var han inde i en kro undervejs og fik sig en puns. Imens han sad og drak den, kom nogen ind og sagde, at hans heste var rendte. »Det betyder ikke neget, de skal nok komme og hente mig«, sagde han, blev siddende og drak hans puus. Hestene var...
I Kristen Madsens gård i Vejlby har nissebuk al tid haft sit tilhold. Når drengene ikke trædede (drillede) ham alt for meget, var han helt omgængelig og gjorde ikke en kat fortræd. Kom manden end nok så sidlig hjem fra kjøbsted, kunde han frit kaste tommen, nis skulde nok spænde fra. Af taknemlighed gav konen ham en ny pels til vinteren, men siden spændte...
Der var en gårdmand i Vendsyssel, hans kone var frugtsommelig og gjorde barsel. Det gik uu godt nok. Da hun atter var kommen op, gik hun en dag ude i kjokkenet, og da hun kommer ind igjen, ligger der to børn i vuggen, og de kunde ikke på nogen måde sige, hvilket af dem der var deres eget. De var betuttede over det, og så gik manden til præsten og...
Når de gik på nogle agre, der er vesten for Tarup, Borris sogn, oppe ved Fusager skjel mellem Foldbjærg og Fusager, så kunde de se plovdriften, når det var månelyst, og kunde høre ploven knarke. Men de skulde vare dem for ikke at komme for nær, og holde hånden lukket, for ellers faldt tommen i hånden på dem, og så skulde de kjøre en omfer. Men så skulde...
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
På Gråsand mark her i Haderup sogn skal til sine tider være set et gjenfærd, som går og pløjer ved nattetid. Det er en mand, som, mens han levede, havde pløjet skjellet for nær og derved forurettet sin nabo, og til straf derfor må han så efter døden gå og pløje tilbage, hvad han i livet havde tilvendt sig på nævnte måde. Sker det, at en eller anden natlig...
En gammel karl på nogle og tredive år tjente her ude i Stævne, et par gårde her osten for byen. Så holdtes der marked i Hadsund, og han var da til marked med et får for hans fader. Han bandt det ved en vogn der nede og var henne at drikke med nogle kammerater og blev noget svirende. Da han skulde hjem, kunde han ikke huske, hvor fåret var, og tog så et...
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Der er én, der pløjer med hovedløse stude - jeg véd ikke, enten det er ved Dværgehøj eller ved Greteshøj, men når nogen kommer forbi ham om natten klokken tolv, skal de kjøre en omfer for ham, han smider dem tommerne om halsen, men så skal de passe at smide dem på det samme sted, hvor de har fået dem, ellers kan de ikke blive skilt ved dem inden dag....
I gamle dage levede der i Haderup ved Holstebro en præst, der hed Hr. Peder, og som førte et meget ugudeligt liv. På samme tid boede der en mand ost for Haderup kirke i en gård, der kald es Østergård. Han dromte en nat, at der kom en mand til ham og bød ham gå op til hr. Peder og sige, at hvis han ikke foraudrede sit liv, skulde han, når han døde, komme...
Præsten i Ulstrup, 3 mil sydvest for Nibe, har Gundersted kirke til anneks. Der fortælles, at en gang en af præsterne sent om aftenen kom kjørende fra annekskirken og han på vejen kom forbi Navn sø, da begyndte hestene lige ud for søen at døje svært med at trække vognen, af hvilken årsag kjørselen blev langsom. Præsten bad karlen kjøre noget raskere til,...
Mig og min broder og svoger og én mand til vi kjørte fra Vejle en aften. Vi var ingen steder inde undervejs, havde ikke fået brændevin og var hverken fulde eller beskjænkede. Da vi kjører så over Farup mark, tog hestene skikkelig hårdt ved tommen, og det gik jo længere jo stærkere; men a tykte, det var, som det gik tilbage. Så kom vi til Trolderup, den...
Lerskov Præst var bekjendt for sin Dygtighed til at mane. Der boede en Mand i V'ester-Nebel, der i sin Tid havde været Kusk hos ham, og han fortalte, at Præsten flere Gange kom om Natten og vækkede ham og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre, men han måtte sørge for, at Hesten kom rigtig i Tøjet, og for en Sikkerheds Skyld så Præsten...
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
Jeg kan godt huske, de havde en kalvekusk på Juliinge, som i hver uge kjørte gjennem Kjøge til Kjøbenhavn. Så måtte han jo over Troldhættebroen, og den kunde nu ellers ingen komme over om natten. Han havde en stor bred vogn, og der var så mange, der kom op at kjøre med ham, når de kom til ham undervejs. Da han kom hen mod broen, var det nat, og hestene...
En gang kom der bud fra Stubbergård til Trandum, at de skulde komme og kjøre mog. Min moder skulde så kjøre, for min bedstefader var simpel og en krøbling. Naboen Jens Pedersen havde fede bæster og var så godt kjørende, men moders var ikke så gode. Nu skulde de jo kjøre visse læs. Jens Pedersen vilde altid kjøre om min moder og hjem i gården og have fyldt...
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
I Rybjærg boede en mand, der hed Volmer. Da han en aften var ude at kjøre, blev han af noget djævelskab trukket af vognen og ud, så langt tommen nåede. Men den holdt han ved, ti han havde en fornemmelse af, at hvis han slap, var alt ude. Hans store hund hjemme mærkede imidlertid uråd, og først da den kom ham til hjælp, slap han, men var da meget medtagen....
Knebel Mols
En aften a kjørte fra Gammel-Herning by til Herningsholm, styrtede mine bæster lige ned på landevejen, og a brugte pisken, men kunde ikke få dem op. A kunde se under tommen noget, der trippede og virrede frem og tilbage fra én side til den anden for ved bæsterne, men det var uden hoved. Det var, ligesom det ikke vidste, hvad side det vilde til. Der var...
En gammel kone i Benstrup, Sofie, fortalte, at hun oppe ved Wonnishøje, som ligger nordvest for byen ved landevejen, måtte en aften kjøre for en plovmand der, og hun var nødsaget til at kjøre med. Men da hun var kommen ageren rundt den tredje gang, kunde hun slippe tommen og var fri. METTE marie nielsdatter, bendstrup.
