Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone skulde til et barselgilde og bære barnet, og da hun var noget fin på det, gik hun hen og lånte eu silkekjole. Den gang hun kom hjem, mærkede hun, at der var en bog i lommen, men den brød hun sig ikke mere om end det samme og tog og smækkede den op på en hylde ved bjælken. Hun tænkto jo, at hun kunde tage den med igjen, når hun bar kjolen hjem. Man...
Da jeg var lille, kan jeg huske, jeg hørte en kvinde fortælle en anden om, hvorledes sognefogdens kone i Ingstrup altid havde held med sin mælk og fløde, og det kom af, at hun i en lille kasse havde en bitte mand på størrelse med eu tommelfinger. Ban var indsvøbt i mange lag silke og skulde hver dag have lidt blod af hende, og ikke andre end hun måtte se...
Du har nok hørt sige af den kloge mand i Søtowde (Søtofte, Merløse herred). - Ja, det kan jeg nok vide, for han var jo berøjted (berømt) i heie Sjællands land. Da jeg havde det dårlige ben, og der ikke var nogen ting, der kunde hjælpe, hverken doktoren i Holbæk eller apotekeren i Ringsted, så var der nogen, der rådte, at vi skulde søge den kloge mand i...
En mand i Hillerslev stod en aften vesten for hans gård, og så en ligskare komme ud af naboens gård, og da den skred hen over toften, kunde han kjende alle dem, der var i ligfolget, så nær som én, og det var en lang skrummel, der gik så sært og slentrede i tojet og var så hvid og kalket på ryggen af væggene. Kort efter døde én i gården, og da var manden...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Der var én, te måren han red, og han var meget slem ved ham. De låste, og de skadede, men måren gik derind alligevel. Så havde han givet agt på, at den gik al tid op ved fodderne, og så tog han skjærekniven til hakkelsetojet og stillede den sådan an, te dersom der nu kom noget, så skulde det i den. Siden mærkede han det aldrig, men en dags tid efter hørte...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
Der lå en Riber kræmmer i Svinding, og han fik hans kræmmerpose forvart i mandens halvkiste. Så blev der et stykke silketøj til en fruentimmerkjole henne om natten, og om morgenen, han vilde have hans sager, savnede han det. Så siger han til manden: »Du skal skaffe mig tojet, du har taget imod det, og hvis du ikke gjør det, skal du komme til at bære mærke...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
Et sted skulde en skrødder skjære en klædning, men manden havde ingen god tro til ham. Skrædderen mærkede det og tilbod ham, at han måtte stå ved ham og se på, mir lian skar tojet. Manden stod også og passede på, og da skrædderen var færdig, havde han skaret to klædninger, uden at manden vidste af mer end én at sige. Kan du nu se, du stod ved, og a kunde...
Der var en gang to unge folk, som ikke havde været gift ret længe. En dag siger manden til sin kone : "Nu er det vist bedst, du kommer til at få noget tøj lavet, så jeg kan få mig nogle ny klæder!" Konen, der var så doven, at hun ikke gad bestille andet end ligge i sengen fra morgen til aften, vidste ikke, hvorledes hun skulde bære sig ad for at få tojet...
I sådan en pæn bondegård i Mov sogn havde de ikke uden en eneste søn, og så havde de en karl. Karlen så så arm og så ussel ud, men sønnen var helt god at se til. »Det sætter mig i forundring«, siger sønnen, »sådan som du ser ud, så foiarmet og forsult, dersom a fik fode som du, så kuude a rele blive fed. Du kan bare bytte med mig og ligge i min seng i...
En pige skulde skylle tøj, men da arbejdet var udfort, og hun kom tilbage, sagde madmoderen, at hun skulde gjøre det om igjen. Således gik det fire gange, men da lagde pigen mærke til, at madmoderen så på hendes arme, som var snavsede, og nu sørgede hun for at få dem vasket til næste gang. Så var det godt, og for fremtiden sørgede hun altid for at holde...
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
Det var i Karstoft i Sevel sogn, der var en gammel stærk mand, der hed Jeppe, og hans søn hed Kræn Jepsen, de var begge stærke mænd, men især var Jeppe så stærk. Når han blev vred, vidste han nok, at det kunde ikke gå an at lade det gå ud over levende skabninger, og derfor gik han ud og bed i en sule i laden. Den var jo af eg, og min fader kunde endnu...
For en del år siden boede der i Vidsirup en mand, der kaldtes Lars Vestergård. En vintermorgen, da der lå et let lag sne på jorden, så han, at der gik et tråd (et spor) i sneen heu til hans lade, og da han troede, der havde været tyve, fulgte han trådet helt hen til Lokkensvejen, hvor det tabte sig. Efter den tid blev det galt med hans heste. Når tojet...
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
Sir
En Morgenstund i Februar 1883 gik jeg fra Kjong og til Egedemose-Dam. Da jeg så kom til Bukkeruplunds Skov, blev jeg på én Gang tre Ligkister vaer, der stod foran mig, og jeg sagde til mig selv: »Hvad er dog det?« Så var det, som jeg hørte en Rost, der sagde: »Der er en Ligkiste til din Fader og din Moder og dig selv.« Jeg så' ikke mere. Fem Fjerdingår...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
